.webp&w=3840&q=75)
Starten på John Ausonius' racistiske kampagne i Sverige
I starten af 1990'erne blev Sverige rystet af en uhyggelig serie af skyderier rettet mod mænd med mørk hudfarve. Gerningsmanden, John Ausonius, blev kendt i medierne som Lasermannen på grund af sit lasersigte, der projicerede en rød prik på ofrene før skuddene faldt. Disse angreb, drevet af dyb racisme og et ønske om at sprede terror, udspillede sig som en virkelig kriminel thriller, der ikke blot efterlod ar på det svenske samfund, men også udløste landets største politijagt siden Palme-mordet.
Fra Zaugg til Ausonius: Lasermannens identitetskrise
John Wolfgang Alexander Ausonius, født Wolfgang Alexander Zaugg den 12. juli 1953 i Lidingö, Sverige, voksede op i en dysfunktionel familie. Mobning på grund af sit mørke hår og øjne skabte en dyb frustration og en alvorlig identitetskrise omkring hans etniske baggrund. Dette førte til, at han i teenageårene afblegede sit hår og brugte blå kontaktlinser i et forsøg på at fremstå mere "arisk". Krisen kulminerede i 1979, da han skiftede navn, først til Stannerman og senere til Ausonius. Hans forvrængede selvbillede som en forfulgt outsider blev yderligere forstærket af voldelige episoder og flere domme for overfald i ungdommen.
Militær viden: Sådan lavede Ausonius lasersigtet
Ausonius' tid i det svenske forsvar (1981-1982) gav ham teknisk viden om våben. Han modificerede et privatejet .22LR-gevær ved at afkorte løbet og montere et hjemmelavet lasersigte – en teknisk improvisation, der blev Lasermannens uhyggelige varemærke. Dette lasersigte var ikke blot et dødbringende våben, men også et redskab til psykologisk terror, idet ofrene så den røde prik på deres krop sekunder før skuddet.
Racistiske skyderier: 11 ofre i Stockholm og Uppsala
Mellem august 1991 og januar 1992 udførte John Ausonius mindst 11 skyderier i Stockholm og Uppsala. Ofrene blev udelukkende udvalgt på grund af deres etniske udseende, hvilket cementerer racisme som det primære motiv. Det første registrerede angreb fandt sted den 3. august 1991, hvor David Gebremariam, en 21-årig mand fra Eritrea, overlevede et skyderi på Södermalm i Stockholm. Den 8. november 1991 resulterede et af angrebene i mord, da den iranske ph.d.-studerende Jimmy Ranjbar blev dræbt af et skud i hovedet uden for Stockholms Universitet. Den 30. januar 1992 blev den palæstinensiske købmand Hasan Zatara lammet efter at være blevet skudt i nakken i sin forretning i Hägerstensåsen. Hvert skyderi fulgte et koldt, kalkuleret mønster: Lasermannen parkerede sin lejede bil, observerede sit offer gennem et kikkertsigte, aktiverede sit lasersigte og affyrede ét præcist skud. Denne metode minimerede risikoen for opdagelse og bidrog til myten om en usynlig seriemorder.
Velklædt bankrøver: 9 kup der finansierede terror
For at finansiere sit dobbeltliv og sine terror-aktiviteter begik John Ausonius også en række på ni professionelt planlagte bankrøverier. Under disse bankrøverier optrådte han ofte som en velklædt forretningsmand, sommetider med en falsk pistol, hvilket yderligere tjente til at forvirre politiets efterforskning af hans motiver bag både røverier og skyderier.
Politijagt: Overvågningsbånd og 'Stannerman' fanger ham
Stockholmspolitiets indledende efterforskning var præget af at behandle de racistisk motiverede skyderier som isolerede hændelser. Først efter mordet på Jimmy Ranjbar i november 1991 blev der nedsat en specialenhed. Ballistiske undersøgelser af de anvendte våben viste sig afgørende, da de forbandt flere angreb via unikke spor. En vigtig ledetråd i denne højprofil sag opstod fra et overvågningsbånd fra et bankrøveri, hvor gerningsmandens silhuet mindede om en person, der tidligere havde været mistænkt i Palme-mordet. Selvom geografisk profilering pegede mod Uppsala-området, komplicerede John Ausonius’ hyppige adresseændringer politijagten. Vendepunktet kom, da en biludlejer rapporterede mistænkelig adfærd fra en kunde ved navn "Stannerman" – Ausonius’ tidligere identitet. Da efterforskerne koblede dette til rapporterne om et lasersigte, forstod de, at de jagtede en højreekstremistisk terrorist med militær træning.
Retssagen: Ausonius' benægtelse og sene tilståelse
Efter sin anholdelse under et bankrøveri i juni 1992 nægtede John Ausonius enhver forbindelse til Lasermannen-skyderierne. Retssagen i Sverige i 1994 var dramatisk, med voldelige udbrud fra Ausonius mod sine egne forsvarere. Retten afviste hans påstande om politisk forfølgelse og idømte ham livstidsdom for ét mord og ni mordforsøg. Først i år 2000 tilstod John Ausonius alle 11 angreb i en samtale med en medfange, en tilståelse der senere fik betydning for sagen i Tyskland.
Psykiatrisk profil: Autisme og racisme i dagbogen
Retsmedicinske eksperter diagnosticerede John Ausonius med autismespektrumforstyrrelse og dyssocial personlighedsstruktur, hvilket kan have træk af psykopati. Hans beslaglagte dagbog afslørede en dybt rodfæstet, sygelig racisme og en grandios selvopfattelse. Denne psykologiske profil og den fortsatte fare, han udgjorde, blev afgørende for de gentagne afslag på prøveløsladelse fra hans livstidsdom i Sverige.
Mordet på Zmigrod: Flugten til Tyskland og dommen
Midt under sin terror-kampagne i Sverige, i februar 1992, flygtede John Ausonius til Tyskland, da han anede, at politiet var på sporet af ham. I Tyskland mødte han Blanka Zmigrod, en 68-årig jødisk kvinde og overlevende fra Auschwitz. Efter en banal strid, hvor Ausonius beskyldte hende for at have stjålet hans elektroniske notesbog, begik han endnu et mord: Han skød Blanka Zmigrod på åben gade med det samme .22LR-våben med lasersigte, som han havde brugt til sine skyderier i Sverige. Beviserne omfattede ballistisk analyse og vidneudsagn, der beskrev hans hadske udbrud mod Zmigrods påståede "jødiske snedighed". Ved retssagen i Tyskland i 2018, som førte til endnu en livstidsdom, nægtede Ausonius fortsat sin skyld. Retten lagde dog vægt på hans klare racistiske motiver og den tidligere livstidsdom i Sverige. Dommeren understregede den store risiko for tilbagefald grundet hans psykopati og personlighedsstruktur. Selvom John Ausonius i dag afsoner i Sverige, er denne højprofil sag stadig relevant i debatten om internationalt retssamarbejde og bekæmpelsen af hvid overherretankegang og nazis-inspireret ideologi i Europa.
Terroristisk forbillede: Arv til Anders Behring Breivik
John Ausonius’ handlinger som Lasermannen skabte en uhyggelig præcedens for ensom ulv-terrorister og højreekstremistisk terror. Anders Behring Breivik nævnte ham direkte i sit manifest som en inspirationskilde til etnisk udrensning. I Sverige førte Lasermannen-sagen, en markant højprofil sag, til skærpede våbenlove og et øget politimæssigt fokus på at bekæmpe højreekstremisme. For ofrenes familier, herunder familien til den myrdede Jimmy Ranjbar og andre ofre for hans skyderier, blev retsprocesserne og eftervirkningerne en lang og smertefuld kamp for retfærdighed og erstatning.
Afsløring af racisme: Bogen og SVT-serien om sagen
Gellert Tamas’ bog ‘Lasermannen – en berättelse om Sverige’ (2002) og SVTs miniserie ‘Lasermannen’ (2005) udforsker dybdegående den racisme, der lå til grund for John Ausonius’ forbrydelser. Disse værker skildrer ikke kun seriemorderen Lasermannen, men også et Sverige i forandring, fanget mellem multikulturel idealisme og en voksende fremmedhad. Den kulturelle bearbejdning af denne højprofil sag understreger, hvordan John Ausonius både var et produkt af og en forstærker af samfundets underliggende intolerance og racisme.
Fortidens spøgelser: Ideologisk arv og kamp mod racisme
John Ausonius’ historie er mere end blot en kriminel biografi om en seriemorder; den er en spejling af Europas vedvarende kamp med national identitet, racisme og fremmedhad. Hans livstidsdomme i både Sverige og Tyskland sikrer, at Lasermannen aldrig igen vil udgøre en trussel mod samfundet. Dog lever hans ideologiske arv desværre videre i onlinefora og blandt højreekstremistiske bevægelser, der deler hans nazis-lignende synspunkter. For retfærdighedens skyld er det afgørende ikke kun at huske gerningsmanden bag disse skyderier, men også de elleve ofre, hvis liv han brutalt ændrede. Vi må fortsat aktivt modarbejde den racisme og det fremmedhad, der nærede hans terror.
Kilder:
Dyk ned i flere sager om ekstremisme og seriemord. Følg KrimiNyt for dybdegående analyser af virkelighedens mørkeste kapitler.