Hwaseong-seriemordene: En af Sydkoreas mørkeste gåder
Mellem 1986 og 1991 blev den rolige landsby Hwaseong i Gyeonggi-provinsen, Sydkorea, syd for Seoul, scene for en række rystende forbrydelser, der printede sig dybt ind i landets kollektive hukommelse. I løbet af fire år og syv måneder blev mindst ti kvinder, fra 13 til 71 år gamle, udsat for voldtægt, tortur og mord af en gerningsmand, hvis identitet forblev en uopklaret sag i over tre årtier. Denne seriemorder-sag, kendt som Hwaseong-seriemordene, førte til en massiv politiindsats og blev anset for Sydkoreas mest omfattende kriminalsag, indtil banebrydende DNA bevis i 2019 endelig pegede på den skyldige: Lee Choon-jae. Han var allerede dømt for et andet mord og havde i årtier skjult sine mørke drifter. Den grusomme sag afslørede ikke kun omfanget af en seriemorders forbrydelser, men også alvorlige efterforskningsfejl og et tragisk justitsmord.
Politiets jagt: Fra de første ofre til Lee Choon-jae
Det første offer, 71-årige Lee Kyeong-sook, blev fundet den 15. september 1986 i rismarkerne nær Hwaseong. Hendes nøgne krop var bundet med hendes egne strømpebukser og bar præg af grov seksuel mishandling. Dette var startskuddet til et skræmmende mønster af forbrydelser, der over de følgende fem år krævede yderligere ni ofre. Hver sag fulgte en grufuld drejebog: Kvinder blev overfaldet på øde landeveje eller stier, udsat for brutal voldtægt, dræbt ved kvælning med deres eget tøj og efterladt i ydmygende stillinger. Politiets tidlige indsats var hæmmet af både inkompetence og manglende teknologi. Da det femte offer, 29-årige Park In-ae, blev fundet myrdet ved en busstation i maj 1987, havde politiet allerede efterforsket over 21.000 mistænkte og analyseret 20.000 fingeraftryk – uden held. Uden adgang til DNA bevis eller overvågning var efterforskerne afhængige af traditionelle metoder som vidneudsagn og alibikontrol, hvilket ofte viste sig ineffektivt. En pensioneret efterforsker beskrev senere, hvordan de jagtede en usynlig fjende, der tilsyneladende kendte hver en afkrog af Hwaseongs landdistrikter.
Ofre og det tragiske justitsmord på Yoon Sung-yeo
Et foruroligende aspekt ved sagen var seriemorderens tilsyneladende vilkårlige valg af ofre. De spændte fra unge piger som 14-årige Kim Hyeon-sook, der forsvandt på vej hjem fra skole i 1987, til ældre kvinder som 71-årige Lee Kyeong-sook. Fællesnævneren var deres sårbarhed som kvinder alene, men den manglende konsistens i offerprofilen skabte tvivl om, hvorvidt der var tale om én eller flere gerningsmænd. Sagen nåede et tragisk lavpunkt i oktober 1988, da 13-årige Park Ji-yeong blev fundet udsat for voldtægt og mord nær Sinjeong-ri. Denne forbrydelse, den ottende i rækken, førte til, at politiet fejlagtigt anklagede og dømte den 22-årige Yoon Sung-yeo på baggrund af en falsk tilståelse, fremtvunget under pres. Yoons uskyld blev først endeligt fastslået i 2020, da DNA bevis uomtvisteligt koblede Lee Choon-jae til drabet. Dette justitsmord, der kostede Yoon Sung-yeo 20 år af sit liv i fængsel, afslørede politiets desperate metoder og brug af uetiske forhørsteknikker under et massivt offentligt pres.
Lee Choon-jaes dobbeltliv: Mordet på svigerinden
Bag seriemorderens facade levede Lee Choon-jae et tilsyneladende almindeligt liv. Født i 1963 i en familie med beskedne kår, gennemførte Lee den obligatoriske militærtjeneste i Sydkorea. Politiets senere profilanalyse pegede på, at denne periode kan have givet ham en følelse af magt og kontrol, som manifesterede sig i hans forbrydelser. Efter militæret arbejdede han som fabriksarbejder og stiftede familie. Hans mørke side begyndte dog at ulme med en række uopdagede seksuelle overgreb i starten af 1980'erne. Først i 1994, da Lee Choon-jae begik voldtægt og mord på sin svigerinde – et brutalt familiemord – blev hans kriminelle løbebane midlertidigt stoppet. Han blev idømt livsvarigt fængsel med mulighed for prøveløsladelse efter 20 år, hvilket for offentligheden lignede afslutningen på en enkeltstående, grusom handling. Senere skulle det dog vise sig, at dette drab kun var toppen af isbjerget af hans mord og overgreb.
DNA-gennembruddet i 2019: 14 mord afsløres af Lee
Gennembruddet i den gamle uopklarede sag kom i september 2019. Avancerede DNA-genopretningsteknikker gjorde det muligt at udvinde biologiske spor fra ofrenes tøj, som i årtier havde ligget uberørt i politiets arkiver. En sammenkøring med den nationale fangedatabase gav et match med Lee Choon-jae, der allerede afsonede sin livstidsdom i fængslet i Busan. Kombineret med en detaljeret profilering af Lees adfærd, som afslørede klare træk af psykopati – herunder en markant mangel på empati og en sygelig trang til at latterliggøre politiets tidligere inkompetence – lykkedes det efterforskerne at opnå en fuld tilståelse. Lee Choon-jaes tilståelse i oktober 2019 chokerede Sydkorea. Udover de ti kendte mord i Hwaseong-sagen indrømmede han yderligere fire mord og over 30 tilfælde af voldtægt eller forsøg herpå, begået over et langt større geografisk område end hidtil antaget. Han beskrev detaljeret, hvordan han havde undgået opdagelse ved at variere sine metoder og udnytte politiets fokus på yngre kvinder til i stedet at angribe ældre ofre. Dette nye DNA bevis var afgørende for opklaringen.
Forældelsesfristen: Lee Choon-jae undgik retsforfølgelse
Selvom beviserne var overvældende, og Lee Choon-jae selv havde tilstået, kunne der ikke føres en ny retssag mod ham for Hwaseong-seriemordene. Sydkoreas daværende forældelseslovgivning, som i 2006 satte en 25-årig frist for mord, forhindrede retsforfølgelse for forbrydelser begået før 1991. Denne juridiske teknikalitet efterlod ofrenes familier i et tomrum af uretfærdighed, da seriemorderen kun kunne holdes ansvarlig for drabet på sin svigerinde. Sagen udløste en omfattende offentlig debat om behovet for retsreformer. I 2015 afskaffede Sydkorea forældelsesfristen for mord, men lovændringen kunne ikke anvendes med tilbagevirkende kraft. For familierne betød det, at Lees livstidsdom for det ene familiemord forblev den eneste retslige konsekvens, de ville se for hans mange mord.
Arven: 'Memories of Murder' og politiets undskyldning
Hwaseong-seriemordene har sat et varigt præg på sydkoreansk kultur. Bong Joon-hos Oscar-vindende krimifilm "Memories of Murder" (2003) skildrede på indtrængende vis kaosset under efterforskningen og det psykologiske pres på alle involverede. Filmen, der bygger på de virkelige hændelser omkring Hwaseong-sagen, tjente som en form for kollektiv bearbejdning for en nation, der længe havde kæmpet med at fatte omfanget af disse mord og voldtægter. Da politiet officielt afsluttede sagen i 2020, blev der afholdt en undskyldningsceremoni. Her anerkendte politichef Bae Yong-ju de alvorlige fejl i den oprindelige efterforskning. Han rettede en dybfølt undskyldning til ofrene, deres familier og til Yoon Sung-yeo, hvis liv blev ødelagt af en falsk tilståelse og et justitsmord. Dette markerede afslutningen på et 34 år langt mareridt. Den fulde opklaring af Hwaseong-sagen rejste fundamentale spørgsmål om retssystemets kapacitet til at håndtere seriekriminalitet. Lee Choon-jaes evne til at operere ustraffet i næsten et årti i 1980'erne udstillede svagheder i datidens retsapparat – svagheder, der siden er imødegået med moderne teknologi som DNA bevis og omfattende overvågning. For ofrenes familier har det været særligt smerteligt at erkende, at seriemorderen i årtier levede som en tilsyneladende almindelig indsat i Busan-fængslet. Hwaseong-drabene står som en dyster påmindelse om, hvordan teknologiske begrænsninger og menneskelige fejl kan skabe ideelle betingelser for en seriemorder. Midt i mørket er der dog også et spinkelt håb: Håbet om, at fremtidige forbrydelser kan opklares hurtigere takket være de dyrekøbte erfaringer fra denne tragiske sag. Som professor Lee Soo Jung fra Kyonggi University udtrykte det, viser sagen, at "der ikke findes perfekte forbrydelser – kun uperfekte efterforskninger."
Kilder:
Vil du læse flere historier om uopklarede sager, seriemordere og retfærdighedens lange kamp? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste uhyggelige sag.