.webp&w=3840&q=75)
Cianciullis ofre blev til sæbe og kager i Correggio
Mellem 1939 og 1940 rystedes den lille italienske by Correggio af en række uhyggelige begivenheder, der for altid skulle knytte Leonarda Cianciulli til en af Europas mest makabre kriminalsager. Cianciulli, en lokal butiksejer og spåkone, blev berygtet for at have forvandlet tre kvindelige ofre til håndlavet sæbe og søde kager. Hendes motiv var et desperat forsøg på at beskytte sine børn mod en, i hendes optik, truende skæbne. Bag facaden af et almindeligt hjem blandede duften af bagepulver sig med den skarpe lugt af kaustisk soda og en uhyggelig stank, der vidnede om noget langt mere dystert. Dette er historien om "Sæbemagersken fra Correggio", en seriemorder hvis handlinger chokerede Italien og afslørede dybder af alvorlig psykisk sygdom og mørk overtro.
Leonarda Cianciullis vej fra Montella til Correggio
Leonarda Cianciullis eget liv var fra en tidlig alder præget af modgang. Født i 1894 i Montella, Italien, voksede hun op med en kold og dominerende mor, der åbenlyst favoriserede andre. Et selvmordsforsøg som teenager blev mødt med hån. Hendes ægteskab i 1917 med Raffaele Pansardi førte til yderligere lidelser, især gennem gentagne graviditetstab; ud af sytten graviditeter overlevede kun fire børn. Disse personlige tragedier nærede en sygelig besættelse af at beskytte de overlevende børn, især yndlingssønnen Giuseppe. Økonomiske vanskeligheder resulterede i en dom for dokumentfalsk i 1927. Efter et ødelæggende jordskælv i 1930 flyttede familien til Correggio. Her åbnede Leonarda en beskeden tøjforretning, men hendes primære indtægt stammede fra hendes virke som spåkone, hvor hun udnyttede ensomme kvinders håb og drømme, en praksis der ofte grænsede til overtro.
Faustina Setti: lokket til mord og forvandlet til kager
Det var i sin rolle som spåkone, at Leonarda Cianciulli mødte sit første offer, den 70-årige Faustina Setti. Faustina, der var analfabet, drømte om et ægteskab og blev lokket af Leonardas løfte om en velhavende mand i Pola. Den 17. april 1939 ankom Faustina til Leonardas hjem, angiveligt for at forberede sin rejse. Efter at have skrevet falske afskedsbreve under Leonardas instruktion, drak hun vin forgiftet med sovemedicin. Mens Faustina var bevidstløs, dræbte Leonarda hende med en økse. Liget blev derefter parteret i ni dele, opløst med syv kilo kaustisk soda og kogt ned til en sort, gelatinøs masse. Blodet blev omhyggeligt opsamlet og brugt som ingrediens i de småkager, Leonarda senere serverede for intetanende gæster – et makabert ritual hun ville gentage.
Soavi og Cacioppo: de sidste ofre og afsløringen
Det andet offer for Leonarda Cianciullis forbrydelser var den 58-årige enke Francesca Soavi, en tidligere lærerinde. I september 1940 blev Soavi lokket til Leonardas hus med et falsk tilbud om en stilling på en pigeskole. Dette ritual af bedrag og mord gentog sig: falske breve, forgiftet vin og dødelige økseslag. Leonarda noterede kynisk i sine optegnelser, at Francescas kropsfedt var bedre egnet til sæbeproduktion. Det tredje og sidste offer var Virginia Cacioppo, en pensioneret sopran fra det berømte operahus La Scala. Cianciulli beskrev senere makabert, at hendes kød smagte af honning. Cacioppos pludselige forsvinden vakte imidlertid mistanke, da hendes svigerinde, et afgørende vidne, havde set hende gå ind i Leonardas hjem den 30. september 1940.
Opklaringen: fra forsvinding til tilståelse og dom
Politiets efterforskning af Virginia Cacioppos forsvinden førte dem hurtigt til Leonarda Cianciullis dør. I hendes køkken fandt efterforskerne den store gryde, rester af knogler og diverse kemikalier, hvilket styrkede mistanken om partering og kemisk opløsning af lig. Under pres brød Leonarda sammen og tilstod, især da mistanken begyndte at rette sig mod hendes elskede søn Giuseppe, som netop var blevet indkaldt til militærtjeneste. Under den efterfølgende retssag i 1946 fastholdt Cianciulli, at hun udelukkende havde handlet af moderkærlighed. Hun udviste en chokerende mangel på anger og korrigerede endda anklagerne med uhyggelig præcision, når de beskrev hendes metoder – et træk der kunne pege i retning af psykopati. Retten idømte hende 30 års fængsel og tre år i en psykiatrisk institution, en dom der tog højde for hendes konstaterede alvorlige psykiske sygdom.
Efterspillet: hendes død i 1970 og grydens ry
Leonarda Cianciullis sidste år blev tilbragt i kvindefængslet i Pozzuoli. Her brugte hun tiden på at hækle og skrive sine erindringer, hvori hun yderligere uddybede sin forkvaklede tro på, at hendes menneskeofringer og ritualer var nødvendige for at beskytte sine børn. Hun døde i 1970 af en hjerneblødning. Hendes historie, en uhyggelig blanding af barndomstraumer, gentagne tab, dybt rodfæstet overtro og en konstateret alvorlig psykisk sygdom, har efterladt et varigt og skræmmende aftryk i kriminalhistorien. Denne true crime sag fra Italien er blevet genstand for talrige kulturelle fortolkninger og står som en dyster påmindelse om, hvordan ekstreme lidelser og besættelser kan føre til handlinger, der overskrider grænserne for almindelig menneskelig forståelse. Gryden, der blev brugt til at koge ofrene, et centralt bevis i efterforskningen og for retsmedicin, opbevares i dag på Roms Kriminologiske Museum – et tavst vidnesbyrd om Sæbemagersken fra Correggios grusomme forbrydelser.
Kilder:
Dyk ned i flere rystende true crime-sager fra Italien og resten af verden. Følg KrimiNyt og få de mørkeste historier direkte i dit feed.