Bobby Franks' forsvinden og mord: start på berygtet sag
En kold forårsaften den 21. maj 1924 forsvandt den 14-årige Bobby Franks sporløst på vej hjem fra skole i Chicagos velhavende forstad Kenwood. To dage senere fandt man hans nøgne, ilde tilredte lig i et drænrør nær Wolf Lake. Opdagelsen rystede hele USA.
Mød Leopold og Loeb: de rige studerende bag forbrydelsen
Gerningsmændene viste sig at være to unge mænd fra samme velstående kvarter: Nathan "Babe" Leopold Jr. og Richard "Dickie" Loeb. Begge var skarpe studerende og drevet af en sygelig fascination af at begå den "perfekte forbrydelse". Deres historie, der spænder fra perverteret filosofi til banebrydende retsmedicin, fra homoseksuel besættelse til en af amerikansk retshistories mest berømte forsvarstaler, udfolder sig som en mørk legende om ungdomsvanvid og klasseprivilegier i 1920'erne.
Nathan Leopold: intelligens og ensomhed bag facaden
Nathan Leopold, et 19-årigt sprogvidunder med en IQ på 210, talte 15 sprog og var netop dimitteret fra University of Chicago som den yngste jurastudent i instituttets historie. Som arving til en betydelig formue, finansieret af sin far, kunne Nathan dyrke sin besættelse af at katalogisere fugle. Bag den polerede facade af intelligens og privilegier gemte sig dog en dyb ensomhed. Leopold havde hele sin opvækst søgt anerkendelse i den intellektuelle verden, alt imens han kæmpede med følelsesmæssig umodenhed og en voksende besættelse af sin kammerat Richard Loeb.
Richard Loeb: arving med kriminelle fantasier og filosofi
Richard Loeb, 18 år og University of Michigans yngste eksaminant, lignede en filmstjerne med sit glatte hår og arrogante smil. Som søn af vicepræsidenten for Sears, Roebuck & Co., var Richard Loeb også en velstående arving. Han havde siden barndommen udlevet kriminelle fantasier, startende med småtyverier og eskalerende til brandstiftelse og indbrud – forbrydelser han ofte undslap straf for takket være familiens indflydelse. Hans adfærd viste tidlige tegn, som nogle senere ville forbinde med psykopati. Hans ulæste eksemplar af Nietzsches "Således talte Zarathustra" blev en slags bibel for parret; de diskuterede uophørligt ideen om "overmennesket", der stod over lov og moral.
Farligt partnerskab: Leopolds afhængighed og seksualkontrakt
Deres symbiose var både intellektuel og seksuel. Leopold, desperat efter Loebs opmærksomhed, indvilligede i at planlægge forbrydelser i bytte for seksuelle tjenester. "Jeg ville have gjort hvad som helst for Dickie," forklarede Leopold senere under retssagen og kaldte venskabet et narkotikum, han ikke kunne undvære.
Fra lift til mord: Bobby Franks og det brutale drab
Klokken 17:00 den 21. maj 1924 standsede en grøn Willys-Knight ved siden af Bobby Franks, der var på vej hjem fra en skolebaseballkamp i Chicago. Loeb, der var Franks' fjerne fætter, tilbød den unge teenager et lift for at diskutere en ny tennisracket. Da drengen satte sig ind på passagersædet, udløste denne simple gestus en fatal kæde af hændelser. Ifølge Leopolds senere tilståelse var det ham, der kørte bilen, mens Loeb fra bagsædet stak en mejsel i hovedet på Franks. Dette brutale mord involverede ekstrem vold. Blodet sprøjtede, og Franks' skrig blev kvalt. De kørte derefter til et afsidesliggende område ved Wolf Lake i Illinois, hvor de skjulte den livløse krop i et drænrør under jernbanesporet. For at vanskeliggøre identifikation hældte de saltsyre over ansigtet og kønsdelene, en detalje der chokerede selv erfarne efterforskere og understregede sagens gru, hvor retsmedicin blev afgørende for efterforskningen. Tilbage i Leopolds hjem brændte de Bobby Franks' tøj i kælderen. Imens spiste de sandwicher og planlagde deres næste træk: at kræve en løsesum.
Løsesum og brillerne: politiets spor til morderne
Samme aften ringede Leopold til Franks-familien og krævede 10.000 dollars i løsesum for Bobby Franks, en sum svarende til omkring 150.000 dollars i dag. Men deres "perfekte forbrydelse" begyndte allerede at smuldre. Et par briller blev skæbnesvangre for morderne. Under fjernelsen af liget faldt Leopolds hornbriller ud af hans jakkelomme og landede på jorden ved siden af den dræbte teenager. Optiker Emil Deutsch genkendte den patenterede hængselmekanisme, som kun Almer Coe & Co. forhandlede, og hvoraf kun tre par var solgt i Chicago. Efter at have udelukket de to andre ejere, bankede politiet den 29. maj på Leopolds dør.
Anholdelse og forhør: tilståelser og beviser mod dem
Under politiets forhør brød Loeb først sammen og pegede på Leopold: "Det var Babes idé!" Leopold på sin side kaldte Loeb for "en psykopatisk løgner". Dette var en typisk højprofil sag, der fangede hele nationens opmærksomhed. Deres modstridende tilståelser – hvor begge påstod, at den anden var drabsmanden – kollapsede dog under vægten af beviser: den stjålne Underwood-skrivemaskine brugt til løsepengebrevet, blodpletter i bilen, og Leopolds dagbogsnotater, der detaljerede deres kriminelle fantasi om det perfekte mord.
Århundredets retssag: Darrows forsvar mod dødsstraffen
Da sagen kom for retten den 21. juli 1924, havde anklagemyndigheden 88 vidner klar til at skildre forbrydelsens grusomheder, herunder detaljer om kidnapning og mord. Men forsvareren Clarence Darrow, en legendarisk modstander af dødsstraffen, valgte en revolutionær strategi. I stedet for at nægte skyld, anmodede han dommer John R. Caverly om livsvarigt fængsel baseret på de anklagedes unge alder og mentale tilstand – et tidligt eksempel på brug af retspsykiatri i forsvaret. Darrows 12 timer lange slutprocedure den 22. august blev en juridisk milepæl. "Disse drenge er syge i sindet," tordnede han. "Hvad er mere umenneskeligt end at slå dem ihjel som dyr?" Hans appel til humanitet virkede. Den 10. september idømte dommer Caverly begge teenagere livsvarigt fængsel plus 99 år for kidnapning, primært på grund af deres unge alder. Dermed undgik Nathan Leopold og Richard Loeb dødsstraffen.
Efter dommen: Loebs død og Leopolds vej til frihed
I Stateville-fængslet i Illinois fortsatte dramaet. Loeb blev i 1936 dræbt med en kniv af en medfange under et påstået seksuelt overgreb; en brutal epilog, der igen chokerede USA. Denne vold i fængsel markerede en voldsom afslutning for en af gerningsmændene. Leopold tilbragte 34 år bag tremmer, hvor han oversatte græske klassikere og etablerede et uddannelsesprogram for fanger. Ved sin prøveløsladelse i 1958 flyttede han til Puerto Rico, hvor han døde af et hjerteanfald i 1971 – 47 år efter mordet på Bobby Franks ved Wolf Lake.
Leopold og Loebs arv: sagen der stadig fascinerer
Leopold og Loebs arv lever videre i utallige bøger og film, og sagen står stadig som en af de mest berygtede true crime sager fra Chicago i 1920'erne. Den er en uhyggelig påmindelse om, hvordan intellektuel arrogance og emotionel umodenhed kan katalysere det ufattelige. Deres status som unge studerende og velstående arvinger gjorde kun denne højprofil sag mere chokerende. Som Clarence Darrow sagde i sin berømte tale: "Alle hader disse drenge, men intet menneske kommer til verden i et vakuum. Vi er alle produkter af de kræfter der formede os."
Kilder:
Fascinerer komplekse forbrydelser og retshistoriske dramaer dig? Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af virkelighedens mørkeste sager.