South LAs mareridt: Grim Sleepers blodige spor (1985-2007)
I de dystre gyder og mørklagte alléer i South Los Angeles, Californien, lurede en frygtindgydende hemmelighed i mere end to årtier. Mellem 1985 og 2007 blev mindst ti unge sorte kvinder og en teenager ofre for en brutal seriemorder. Deres nøgne eller delvist afklædte lig blev fundet efterladt, ofte mellem skraldespande og i buskadser. Politiet stemplede dem som "Jane Does" – anonyme ofre, hvis sager længe forblev en uopklaret sag for efterforskerne. Først da en modig overlever trådte frem, og avanceret DNA bevis kom i spil, blev Lonnie David Franklin Jr., bedre kendt under det ildevarslende øgenavn "Grim Sleeper", afsløret som en af USAs mest berygtede mordere. Sagens uhygge blev forstærket af et formodet 14-årigt ophold i mordene, hvilket gav Franklin hans makabre tilnavn. Men var der reelt tale om en pause, eller fortsatte hans grusomme vold i det skjulte? Denne fortælling kaster ikke kun lys over en enkelt mands ondskab, men afdækker også de dybtgående systemiske svigt, der gjorde det muligt for en seriemorder at operere uantastet i årevis i USA.
Grim Sleepers mordbølge (1985-1988): Debra Jackson-sagaen
Det første kendte mord fandt sted en varm augustaften i 1985, da liget af den 29-årige Debra Jackson, en servitrice og mor, blev fundet skudt i brystet i en gyde nær Western Avenue. Hendes sag forblev en uopklaret sag, ligesom mordet på Henrietta Wright, hvis lig blev opdaget ti måneder senere, blot få hundrede meter derfra. Lonnie David Franklin Jr., dengang en 33-årig renovationsarbejder bosat i hjertet af South Los Angeles, udnyttede sin fortrolighed med bydelens afsidesliggende alléer til at slette sine spor. Ofrene blev ofte lokket ind i hans karakteristiske orange Pontiac med falske løfter om stoffer eller penge, hvorefter de blev udsat for brutal vold, skudt med en .25-kaliber pistol eller kvalt. I januar 1987 blev Barbara Wares lig fundet nær en losseplads, skudt og skjult under en gammel sofa. Bernita Sparks, blot 25 år gammel, blev fundet i en skraldespand i april samme år, og Mary Lowe blev i oktober opdaget gemt under papkasser i en baggård. Den 22-årige Lachrica Jefferson blev fundet i januar 1988 med skudsår og tydelige tegn på seksuelle overgreb; vigtige DNA-spor fra gerningsmanden blev sikret fra hendes tøj, men fandt dengang intet match i politiets databaser.
Enietra Washington – nøglevidne blev ignoreret (1988)
Den 11. september 1988 blev den 18-årige Alicia "Monique" Alexander det næste offer; hendes lig blev fundet i en blodpøl ved 43rd Place, efterladt af Franklin med skud i ryggen. Det var dog Enietra Washington, en 30-årig kvinde, der kæmpede med stofmisbrug, som uforvarende satte en midlertidig stopper for Franklins første identificerede mordbølge. Den 20. november 1988 lokkede Franklin hende ned ad en mørk allé, skød hende i brystet og udsatte hende for en brutal voldtægt, alt imens han kynisk tog polaroidbilleder af overgrebet. På mirakuløs vis overlevede Enietra Washington og kunne efterfølgende identificere både hans bil og huset på West 81st Street. Desværre afviste politiet i Los Angeles dengang hendes vidneudsagn som upålideligt, hvilket førte til, at efterforskningen af denne seriemorder gik i stå. Dette øjeblik markerede begyndelsen på, hvad der fejlagtigt blev antaget at være Grim Sleepers "hvileår" – en periode på 14 år, hvor der tilsyneladende ikke dukkede nye ofre op med samme gerningsmandsprofil.
Pause-myte brister: Mordene på Berthomieux og McCorvey
I de følgende 14 år syntes Grim Sleeper at være forsvundet, og en vis lettelse spredte sig i offentligheden, selvom adskillige sager forblev uopklarede. Sandheden var dog, at Lonnie Franklin fortsatte sine forbrydelser. I marts 2002 blev den 15-årige Princess Cheyanne Berthomieux' nøgne og mishandlede lig fundet af en forbipasserende i Inglewood. Hun var blevet dræbt ved kvælning, og Franklins DNA bevis blev fundet på hendes tøj. Blot to måneder senere blev Franklin løsladt tidligt fra fængslet efter en dom for en mindre narkotikaforseelse – angiveligt på grund af overbelægning. Denne fatale fejl i systemet kostede Valerie McCorvey livet i juli 2003; hun blev fundet med alvorlige læsioner i halsen, endnu et offer for Franklins vold. Selvom disse nye mord adskilte sig i udførelsesmetoden (nu kvælning eller kvæstelse frem for skud), viste DNA bevis senere en klar forbindelse til de tidligere sager fra 1980'erne, hvilket bekræftede, at den samme seriemorder stadig var aktiv.
Janecia Peters' død (2007) og familie-DNA-søgning
Den afgørende forbindelse i efterforskningen af Grim Sleeper kom den 1. januar 2007, da Janecia Peters' lig blev fundet, indpakket i en sort skraldespandspose. Under en rutinemæssig DNA-sammenligning opdagede Kriminalteknisk Laboratorium i Californien, at DNA bevis fra Peters matchede spor fundet på ofre helt tilbage fra 1980'erne. Dette fund førte til dannelsen af en specialiseret politienhed, Grim Sleeper Task Force. Enheden famlede dog i blinde indtil 2008, da Californiens daværende justitsminister, Edmund G. Brown Jr., godkendte brugen af en dengang kontroversiel metode inden for retsmedicin: familie-DNA-søgning. Denne innovative teknik inden for retsmedicin tillader efterforskere at gennemsøge DNA-databaser for at finde potentielle slægtninge til en ukendt gerningsmand baseret på delvise DNA-overensstemmelser, en metode der potentielt kunne løse denne langvarige uopklaret sag.
DNA-gennembrud: Christopher Franklin og pizza-fælde
Gennembruddet kom i 2009, da Lonnie Franklins søn, Christopher Franklin, blev dømt i en våbensag, og hans DNA blev registreret i den statslige database. Christophers DNA bevis viste et delvist match med gerningssteds-DNA fra Grim Sleeper-sagerne. Dette spor, kombineret med diskrete undersøgelser af familiens Y-kromosom (der nedarves uændret fra far til søn) og en omhyggelig gennemgang af adressehistorik, ledte endelig mistanken direkte mod Lonnie David Franklin Jr. Den 5. juli 2010 iværksatte undercoverbetjente en operation på en pizza-restaurant i Buena Park, Californien. Da Franklin forlod stedet og efterlod en halvspist pizzaskive, indsamlede betjentene den diskret. Det DNA bevis, der blev ekstraheret herfra, gav et præcist match med de spor, der var fundet på adskillige ofre for denne seriemorder over en periode på mere end to årtier. To dage senere stormede et SWAT-team Franklins hjem på West 81st Street og anholdt ham. Under ransagningen af huset fandt politiet over 1.000 chokerende polaroidbilleder af forskellige kvinder, hvoraf mange var nøgne eller fotograferet i kompromitterende og sårbare situationer. Blandt disse billeder var et fotografi af Enietra Washington, gemt bag en garagevæg, hvilket endegyldigt bekræftede hendes vidneudsagn fra 1988.
Lonnie Franklin Jr. retssag (2016): Dom og Washingtons vidne
Retssagen mod Lonnie David Franklin Jr. begyndte i februar 2016, hvor han stod tiltalt for ti mord og et mordforsøg. Anklagemyndighedens bevisførelse var knusende, bestående af både ballistiske beviser – otte ofre var skudt med den samme .25-kaliber pistol – og afgørende DNA bevis fra tre kvinder, som direkte koblede Franklin til forbrydelserne. Overleveren Enietra Washington leverede et gribende vidneudsagn, hvor hun med brudt stemme detaljerede overfaldet, den brutale voldtægt, og hvordan Franklin havde fotograferet hende, mens hun blødte. "Hvis jeg dør, vil jeg hjemsøge dig," havde hun advaret ham den skæbnesvangre aften. Forsvaret, anført af advokat Seymour Amster, forsøgte at så tvivl ved at pege på en ukendt mand kaldet "Fjols" som den skyldige, men juryen fandt ikke denne forklaring troværdig. Den 6. juni 2016 afsagde dommer Kathleen Kennedy dommen: dødsstraf til Lonnie Franklin. Under strafudmålingen holdt ofrenes familier følelsesladede taler. Porter Alexander, hvis søster Janecia Peters var det sidste kendte offer, udtalte: "Han tog min søsters liv, men ikke hendes værdighed." Gennem hele retssagen udviste Franklin en total mangel på anger, en adfærd der af mange blev tolket som udtryk for psykopati. Han døde fire år senere i sin celle på San Quentin State Prison under uopklarede omstændigheder, mens hans appelsag stadig verserede. Denne sag blev en højprofil sag i USA.
Facaden brister: Lonnie og de systemiske svigt
For naboerne på West 81st Street var Lonnie Franklin kendt som "Onkel Lonnie", en tilsyneladende hjælpsom mekaniker, der reparerede ældres biler gratis og delte øl på fortovet. Hans kone, Sylvia, arbejdede som juridisk sekretær, og parret ejede flere udlejningsejendomme – en omhyggeligt konstrueret facade af normalitet, der i årtier dækkede over Lonnie Franklins forfærdelige dobbeltliv som seriemorder. I retten tegnede der sig et andet billede: en arrogant mand, der af mange blev opfattet som en kvindehader, og som til tider syntes at more sig over den alvorlige retsproces, hvilket yderligere understøttede spekulationer om hans mulige psykopati. Grim Sleeper-sagen blotlagde chokerende og dybtgående systemiske fejl i Los Angeles og USAs retssystem: den mangelfulde mediedækning, der ofte tilskrives ofrenes race og sociale status, politiets åbenlyse nedprioritering af efterforskningen af sorte kvinders forsvinden og den omfattende vold, de blev udsat for. Dertil kom retssystemets fatale svigt ved ikke at holde Franklin fængslet efter tidligere forbrydelser, herunder den dom der resulterede i hans tidlige løsladelse kort før mordene i 2002 og 2003. Aktivisten Margaret Prescod formulerede kritikken rammende: "Hvis ofrene havde været hvide kvinder fra Beverly Hills, var der blevet finkæmmet en hel bydel i jagten på morderen." Denne højprofil sag afslørede en ubehagelig sandhed om ulighed.
Efterspillet: Familie-DNA, ubesvarte spørgsmål og ofre
På trods af de tragiske omstændigheder banede Grim Sleeper-sagen vej for revolutionerende fremskridt inden for retsmedicin. Den banebrydende anvendelse af familie-DNA-søgning, som første gang blev brugt i denne sag i Californien til at identificere en mistænkt seriemorder via en slægtning, er nu et anerkendt og værdifuldt standardværktøj for politimyndigheder i både USA og Storbritannien. Denne metode har siden hjulpet med at opklare et utal af andre komplekse og tidligere uopklaret sager. Alligevel efterlader sagen om Lonnie Franklin Jr. en række ubesvarede og foruroligende spørgsmål: Hvor mange flere ofre skjuler sig i de uhyggelige polaroidbilleder, der blev fundet i hans besiddelse? Hvor mange uopklarede forsvindinger og mord i Los Angeles-området kan potentielt tilskrives ham? Og hvordan kunne en mand begå så omfattende vold og grusomheder og forblive på fri fod i 25 år, mens et helt samfund forblev uvidende? Som overleveren Enietra Washington så stærkt udtrykte det under sit vidneudsagn: "Jeg overlevede for at fortælle deres historie." I de mørke gyder og alléer i South Los Angeles hviskes stadig navnene på ofrene: Debra Jackson, Henrietta Wright, Barbara Wares, Bernita Sparks, Mary Lowe, Lachrica Jefferson, Alicia "Monique" Alexander, Princess Cheyanne Berthomieux, Valerie McCorvey og Janecia Peters – ofre for en mands ondskab, der kun blev overgået af den systemiske ligegyldighed, som tillod ham at fortsætte sin vold så længe.
Kilder:
Vil du have flere sager, der afdækker både forbrydelserne og de systemer, der svigter? Følg KrimiNyt for dybdegående kriminaljournalistik.