Marianne Vaatstras sidste cykeltur: Mord og DNA-spor, 1999
Den 30. april 1999, midt under Hollands festlige fejring af Dronningedagen, cyklede den 16-årige Marianne Vaatstra gennem natten. Hendes mål var byen Kollum i Friesland, hvor venner ventede. Hun nåede dog aldrig frem. Næste morgen blev hendes lig fundet på en eng nær landsbyen Veenklooster. Marianne Vaatstra var blevet udsat for en brutal voldtægt, efterfulgt af kvælning, og hendes hals var skåret over. På gerningsstedet sikrede politiet afgørende spor, herunder gerningsmandens DNA på en efterladt Playboy-cigarettænder – et stykke DNA bevis, der mange år senere skulle vise sig centralt for opklaringen af dette grusomme mord.
Efterforskningens fejl: Frygt og fokus på asylcentre
Drabet på Marianne Vaatstra sendte chokbølger gennem det normalt fredelige Friesland. Politiet havde sikret DNA fra gerningsstedet, men fandt intet match i den nationale DNA-database. Mistanken rettede sig hurtigt og intenst mod de nærliggende asylcentre, og en udbredt frygt for 'fremmede gerningsmænd' spredte sig i lokalsamfundet. I Kollum demonstrerede hundredvis af borgere og krævede asylansøgere udvist. To mænd, oprindeligt fra Irak og Afghanistan, blev anholdt, men deres DNA stemte ikke overens med sporene fra mordet på Marianne Vaatstra. Myndighedernes ensidige fokus på udlændinge blev senere skarpt kritiseret som en fejl, der potentielt forsinkede opklaringen af sagen.
Vendepunktet 2012: Hollands DNA-test, jagt på morder
Årene gik, og sagen om mordet på Marianne Vaatstra forblev en uopklaret sag, en kold sag der plagede Holland. Men i 2012, tretten år efter drabet, tog politiet et drastisk skridt og iværksatte en hidtil uset efterforskningsmetode i Holland: en omfattende DNA-menighedsundersøgelse. Over 8.000 mænd i lokalområdet, i alderen 16 til 60 år, blev opfordret til frivilligt at afgive en DNA-prøve. Formålet var at anvende såkaldt familial DNA-searching, en avanceret teknik, der søger efter mænd med Y-kromosom-profiler, som matcher eller er nært beslægtet med gerningsmandens DNA. Imponerende 6.500 mænd deltog. Blandt dem var den 45-årige landmand Jasper Steringa fra den nærliggende landsby Aldwâld.
Gennembruddet: DNA-match fælder Steringa, chokerende detaljer
Resultaterne fra den storstilede DNA-undersøgelse førte til et gennembrud: Et direkte match pegede på Jasper Steringa. Hans DNA-profil var identisk med det DNA bevis, der blev fundet på Playboy-cigarettænderen fra gerningsstedet tretten år tidligere. Den 18. november 2012 slog politiet til mod Jasper Steringas gård. Under den efterfølgende afhøring aflagde han en chokerende tilståelse. Steringa forklarede, hvordan han havde set Marianne Vaatstra cykle forbi, og en indre stemme havde befalet: 'Du er min'. Han tvang hende ind på en mark med en lommekniv, begik en brutal voldtægt og kvalte hende derefter med hendes egen bh. I panik over konsekvenserne af sin handling, valgte han, med egne ord, at skære hendes hals over 'for at lukke munden på hende'.
Retssagen: Steringas undskyldning og fængselsdommen 2013
Under den efterfølgende retssag i Leeuwarden undskyldte Jasper Steringa over for Marianne Vaatstras forældre. Han forklarede, at han ikke kunne udholde tanken om, at hans egne børn skulle vokse op med en far, der bar på så tung en skyld efter mordet. Dommeren karakteriserede drabet på Marianne Vaatstra som usædvanligt brutalt og idømte Jasper Steringa den 19. april 2013 en straf på 18 års fængsel.
Arven efter Vaatstra: DNA-metoder og ofres rettigheder
Sagen om Marianne Vaatstra fik vidtrækkende konsekvenser for retsmedicinsk efterforskning, ikke kun i Holland, men i hele Europa. Den banebrydende metode med storstilet familial DNA-søgning, som ultimativt førte til Jasper Steringas anholdelse, er siden blevet en anerkendt standardprocedure. Marianne Vaatstras forældre, Bauke Vaatstra og Maaike Vaatstra, har siden drabet på deres datter været utrættelige fortalere for ofres rettigheder og står bag en fond, der arbejder for øget anvendelse af DNA bevis i uopklarede sager. Denne tragiske sag belyste desuden den latente samfundsmæssige frygt for 'den fremmede' og illustrerede, hvordan fordomme kan forplumre en politiefterforskning. Selvom Jasper Steringa forventes løsladt i 2028, vil mordet på Marianne Vaatstra altid stå som en markant påmindelse om DNA-teknologiens potentiale til at løse selv de mest komplekse og tilsyneladende uopklarede sager. Samtidig er den en påmindelse om, at sandheden undertiden findes tættere på, end man tror, skjult af fejlagtige antagelser.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om forbrydelser, efterforskning og retfærdighedens veje.