Alarmopkaldet: William Locks død og giftmistanken (1959)
Den 15. september 1959 tidligt om morgenen modtog lægevagten i Vejle en alarmerende opringning. Den 34-årige Marie Lock Hansen meddelte, at hendes mand, William Lock Hansen, lå livløs på badeværelsesgulvet i deres hjem på Jernbanegade 17, ramt af kramper og med skum om munden. En tilkaldt læge fattede straks mistanke om akut forgiftning. William Lock Hansen blev omgående kørt til Vejle Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde. Få timer senere udåndede han under voldsomme konvulsioner. Den efterfølgende obduktion bekræftede den dystre mistanke: William var blevet offer for en dødelig forgiftning med en blanding af de stærke giftstoffer bladan og rottegift. Dette brutale giftmord i Vejle sendte chokbølger gennem den jyske by og resten af Danmark, og indledte en opsigtsvækkende sag, der skulle udfordre den danske retsmedicin.
Facaden: Lock Hansen-parrets billede af velstand og lykke
Udadtil fremstod Marie og den 42-årige William Lock Hansen, en succesfuld direktør for en lokal tekstilvirksomhed, som et billede på velstand og lykke. Parret boede i en eksklusiv ejendom ved den naturskønne Vejle Fjord, og Marie var engageret i kirkens kvindeforening. De tegnede billedet af det perfekte, borgerlige par, men bag den pæne facade lurede en kompleks og dybt giftig virkelighed, som snart skulle afsløres i en chokerende kriminalsag.
Maries hemmeligheder: Giftkøb i 1957 til motiv på 750.000 kr.
Retsakterne afslørede, at Marie Lock Hansens interesse for gift og giftstoffer tilsyneladende startede allerede i 1957. Her sendte en hjemmelavet likør, serveret ved en venindes fødselsdag, tre gæster på hospitalet. En lokal apoteker bekræftede senere, at Marie ved flere lejligheder havde købt små mængder cyanid, angiveligt for at bekæmpe rotter – køb, der dengang ikke vakte mistanke. Efterforskningen og den efterfølgende retssag blotlagde parrets alvorlige økonomiske problemer, et element der pegede mod økonomisk kriminalitet. Siden 1958 havde William Lock Hansens tekstilvirksomhed lidt under store underskud grundet hård konkurrence, og familiens hjem var pantsat. Marie Lock Hansen, som retspsykiatere senere diagnosticerede med en dyssocial personlighedsforstyrrelse – en tilstand der kan minde om psykopati – så en potentiel økonomisk redning i sin mands livsforsikring. Denne forsikring, på en betydelig sum af 750.000 kroner, var tegnet i 1956 med Marie som eneste begunstigede, og udgjorde et stærkt motiv for at skaffe penge.
Dødelige forsøg: Kæledyr, ærtesuppe og Maries løgn (1959)
I løbet af 1959 eskalerede Marie sine giftige eksperimenter. Retsmedicinske undersøgelser fandt spor af de farlige giftstoffer cyanid, bladan og warfarin i vævet fra døde huskatte og hunde i nabolaget, hvilket tydede på en systematisk afprøvning. Et vidneudsagn fra en nabo underbyggede dette, da Marie i april 1959 havde udtalt den ildevarslende sætning: "Hvis man blander rottegift med bladan, virker det som en bønnebælg – den ene forstærker den anden." Denne fatale viden blev omsat til handling den 14. september 1959. Under dække af en "forsoningsmiddag" serverede Marie sin mand hjemmelavet ærtesuppe, forgiftet med en massivt dødelig dosis bestående af 500 mg bladan og 150 mg warfarin. Få timer efter måltidet kollapsede William Lock Hansen under en gåtur i haven. Marie forsøgte i første omgang at overbevise den tilkaldte læge og personalet på Vejle Sygehus om, at dødsfaldet skyldtes et hjerteanfald, men indledende laboratorieundersøgelser afkræftede hurtigt denne forklaring og pegede i stedet på forgiftning.
Retssagen i Vejle 1960: Notesbog, fingeraftryk og tilståelse
Da sagen om det formodede familiemord kom for Retten i Vejle i januar 1960, fremlagde anklagemyndigheden et overvældende bevismateriale mod Marie Lock Hansen. Kemiske analyser dokumenterede utvetydigt spor af bladan og warfarin i William Lock Hansens lever, og Maries fingeraftryk blev fundet på beholderne med gift. Et af de mest fældende beviser var en læderindbundet notesbog, tilhørende Marie, hvori hun minutiøst havde nedskrevet sine giftforsøg på dyr. Ydermere viste dokumentation, at hun havde hævet 150.000 kroner fra sin mands konto blot en uge før hans død, hvilket yderligere understregede det økonomiske motiv og elementet af økonomisk kriminalitet. Marie Lock Hansen erkendte sig straks skyldig i forgiftningen. Hendes forklaring var chokerende kold og nøgtern: "Jeg hadede ham ikke. Jeg hadede bare at være fattig." Retten afviste enhver påstand om, at drabet var en impulsiv handling; beviserne for den systematiske forgiftning pegede entydigt på en koldblodig og omhyggeligt planlagt forbrydelse.
Dommen: Livstid til Marie, ny Giftlov og retsmedicin
Den 2. marts 1960 blev Marie Lock Hansen idømt livstid for det planlagte giftmord på sin mand. Denne opsigtsvækkende sag fik vidtrækkende konsekvenser for dansk retspraksis og lovgivning. Den førte direkte til vedtagelsen af Giftloven af 1962, som markant skærpede kontrollen med salg af farlige pesticider, herunder det dødelige bladan. Derudover blev obligatorisk retspsykiatrisk vurdering indført i alle drabssager, og reglerne for udbetaling af livsforsikringer ved mistænkelige dødsfald blev strammet, blandt andet med indførelsen af en 2-års karensperiode. En vigtig retsmedicinsk udvikling udsprang også af sagen: Retskemiker Niels B. Thomsen udviklede en ny, banebrydende metode til at påvise bladan i vævsprøver, en metode der blev en standard inden for europæisk retsmedicin i mange år. Marie Lock Hansen afsonede sin straf og tilbragte sine sidste år på Sankt Hans Hospital, hvor hun døde i 1978. Hendes sag er gået over i dansk kriminalhistorie som et af de mest rystende eksempler på, hvordan økonomisk desperation og en skræmmende mangel på empati, potentielt forbundet med træk af psykopati, kan føre til den ultimative forbrydelse.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om giftmord, skjulte motiver og forbrydelser, der skrev dansk kriminalhistorie.