Facaden falder: ImClone-handlen i december 2001
For millioner var Martha Stewart indbegrebet af succes og perfektion – en amerikansk livsstilsguru, der omsatte huslige sysler til et milliardimperium. Men den 27. december 2001 krakelerede denne polerede facade på grund af en enkelt, skæbnesvanger aktiehandel i biotekfirmaet ImClone Systems. Hvad der syntes at være en rutinemæssig finansiel manøvre, udløste en omfattende skandale, der førte til fængsel og en varig ændring af hendes image. Selvom Martha Stewart aldrig blev dømt for selve den mistænkte insiderhandel, resulterede hendes forsøg på at dække over sandheden i en dom for at lyve for FBI og hindring af retfærdigheden. Denne dom i 2004, i en af tidens mest omtalte sager inden for økonomisk kriminalitet, rystede både finansverdenen i USA og den internationale mediebranche.
Inside-information: Waksals advarsel og salg
Den pågældende aktiehandel den 27. december 2001 involverede salget af Martha Stewarts samtlige 3.928 aktier i ImClone Systems til $58 per aktie. Ukendt for offentligheden havde Samuel Waksal, administrerende direktør for ImClone og en nær ven af Stewart, to dage tidligere modtaget den nedslående nyhed: FDA (USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed) ville afvise ansøgningen om markedsføringstilladelse for selskabets lovende kræftmedicin, Erbitux. I et forsøg på at begrænse sit tab forsøgte Waksal febrilsk at sælge sine egne aktier og instruerede sin datter i at gøre ligeså. Denne kritiske insiderinformation blev via Waksals mægler, Peter Bacanovic – som også var Stewarts mægler – og Bacanovics assistent, Douglas Faneuil, videregivet til Stewart. Faneuil bekræftede senere under ed, at han under pres fra Bacanovic havde informeret Stewart om Waksals salgsforsøg.
ImClone-aktien falder: Stewarts gevinst og dækning
Da FDA offentliggjorde sin afvisning den følgende dag, 28. december, styrtdykkede ImClone-aktien med 16 procent til $46. Ved at sælge dagen før undgik Martha Stewart et tab på $45.660. Den virkelige katastrofe var dog ikke det undgåede tab, men den efterfølgende desperate dækoperation, da myndighederne begyndte at efterforske den mistænkelige timing af hendes salg.
Løgne afsløret: Stewarts falske forklaringer opdages
I januar 2002 indledte Securities and Exchange Commission (SEC) en undersøgelse af aktiehandlerne. Da Martha Stewart blev interviewet af FBI den 4. februar 2002, fremsatte hun den første af flere falske erklæringer. Hun hævdede, at hun og Peter Bacanovic havde en forhåndsaftale om at sælge hendes aktier, hvis kursen faldt under $60 – en forklaring, der senere smuldrede. Bevismaterialet mod Stewart hobede sig op: Hendes assistent, Ann Armstrong, afslørede, at Stewart personligt havde redigeret et telefonnotat fra Bacanovics opkald den 27. december. Den oprindelige besked, "Peter Bacanovic tror ImClone vil begynde at falde", blev ændret til "Peter Bacanovic re ImClone". Bacanovic forsøgte at dække over handlen som en skattemanøvre, hvilket SEC hurtigt afviste. Det mest belastende vidneudsagn kom dog fra Douglas Faneuil, Bacanovics assistent, der mod en nedsat straf indrømmede at have videregivet insiderinformationen til Stewart på sin chefs opfordring. Dette blev et centralt punkt i sagen om økonomisk kriminalitet.
Retssagen 2004: Skyldig i fire anklager, svindel afvist
Den stærkt mediebevågede retssag mod Martha Stewart begyndte den 20. januar 2004 i New York og udviklede sig hurtigt til et globalt medie-spektakel. Anklagerne i denne højprofil sag omfattede konspiration, hindring af retfærdigheden og to tilfælde af falske erklæringer. Selvom dommer Miriam Cedarbaum afviste den tungeste anklage om værdipapirsvindel (en form for bedrageri), fandt juryen Stewart skyldig i de fire resterende punkter den 5. marts 2004. Et afgørende øjeblik under retssagen var Ann Armstrongs følelsesladede vidneudsagn om Stewarts dokumentmanipulation.
Bag tremmer: Fem måneder og kontroversiel returnering
Den 8. oktober 2004 påbegyndte Martha Stewart sin fem måneder lange fængselsstraf i Alderson Federal Prison Camp, et minimumsikret fængsel i West Virginia. Som en prominent kendis blev hendes fangeidentitet, nummer 55170-054, og dagligdagen i fængslet – hvor hun blandt andet gjorde rent og underviste i hækling – intenst dækket af medierne. Stewart har selv beskrevet opholdet som en lærerig, men hård, erfaring. Efter afsoningen i Alderson fulgte fem måneders husarrest i hendes hjem i Bedford, New York, med elektronisk fodlænke. Hun genoptog arbejdet med sit medieimperium allerede under husarresten, hvilket udløste kritik.
Comeback-dronningen: Imperiet genopbygges trods sanktioner
Martha Stewarts comeback efter dommen betragtes som et skoleeksempel i krisehåndtering. Aktierne i hendes selskab, Martha Stewart Living Omnimedia, faldt brat efter dommen, og hun måtte fratræde som bestyrelsesformand. Gennem nye tv-shows, bøger og strategiske partnerskaber, samt en bevidst brug af sin fængselsoplevelse, genopbyggede hun sit brand og sin virksomhed. Sagen om den formodede insiderhandel og den efterfølgende dom fik dog varige konsekvenser: en civil bøde på $195.000 til SEC, fem års karantæne fra at lede børsnoterede selskaber, og en skærpet kurs fra SEC i sager om økonomisk kriminalitet.
Konsekvenser for Waksal, Bacanovic, Faneuil: Fængsel
Denne højprofil sag havde også betydelige menneskelige omkostninger. Samuel Waksal afsonede syv års fængsel for insiderhandel og blev udelukket fra biotekindustrien. Peter Bacanovic fik fem måneders fængsel og så sin Wall Street-karriere ende. Kronvidnet Douglas Faneuil modtog seks måneders husarrest. For Martha Stewart selv efterlod skandalen et splittet billede: den anerkendte forretningskvinde versus personen, der under pres valgte at lyve.
Sagens betydning: Fokus på etik og erhvervskriminalitet
Martha Stewart-sagen markerede et vendepunkt for erhvervsetik og retshåndhævelse i USA. Den understregede, at selv fremtrædende personer involveret i white-collar crime kunne idømmes fængsel, og den satte fokus på betydningen af compliance og ærlighed i virksomhedskulturen. Sagen fik også betydning for efterfølgende retssager mod ledere i selskaber som Enron og WorldCom, hvor lignende sager om økonomisk kriminalitet og bedrageri kom for dagen. Samtidig udløste den en debat, der stadig er relevant, om strafudmålingens proportionalitet sammenlignet med sager mod mandlige erhvervsledere.
Arven efter skandalen: Stewarts læring om tillid
Martha Stewart-sagen er en moderne fortælling om et dramatisk fald og en imponerende genopstandelse. Fra at være USAs foretrukne livsstilsikon til at afsone en fængselsstraf for hindring af retfærdigheden, og derefter genvinde sin position som en indflydelsesrig forretningskvinde – hendes historie er en tragedie med et uventet efterspil. Denne skandale står som en påmindelse om, at i en informationsdrevet verden kan håndteringen af viden være skæbnesvanger, og at brud på tillid kan have enorme konsekvenser, selv for de mest succesfulde. Sagen understreger alvoren af økonomisk kriminalitet og konsekvenserne for de involverede parter.
Kilder:
Interesseret i sager om økonomisk kriminalitet og de rige og berømtes fald? Følg KrimiNyt for flere dybdegående afsløringer.