Pauline Reades forsvinden i 1963: Optakten til terror
Da den 16-årige Pauline Reade forsvandt i Manchester i juli 1963, markerede det starten på en serie grusomme forbrydelser, der rystede Storbritannien. Gennem de følgende to år kidnappede, misbrugte, torturerede og myrdede parret Myra Hindley og Ian Brady yderligere fire børn og unge. Deres forhold byggede på en uhyggelig fascination af vold og psykologisk manipulation. Disse forfærdelige handlinger, senere kendt som Moors-mordene, udspillede sig primært på den øde Saddleworth Moor. Brutaliteten i Moors-mordene, kombineret med parrets kolde og beregnende overgreb på sårbare ofre, har cementeret sagen som et berygtet kapitel i britisk kriminalhistorie og et skræmmende eksempel på seriemord.
Fra opvækst til mord: Brady og Hindleys alliance
Ian Brady, født i Glasgow i 1938, oplevede en opvækst med afvisning og isolation. Fra barnsben viste han sadistiske tendenser mod dyr, en adfærd der eskalerede til voldelig kriminalitet i teenageårene. En fængselsdom for væbnet røveri som 17-årig menes at have forstærket hans kynisme. Myra Hindley, født i Manchester i 1942, stammede fra en arbejderklassefamilie og udviklede tidligt en morbid fascination af døden. Da hun mødte Ian Brady på sin arbejdsplads i 1961, blev hun stærkt tiltrukket af hans intense personlighed. Brady, der var dybt optaget af nazistisk ideologi og sadistisk litteratur, begyndte omgående at indoktrinere Myra Hindley i sin forkvaklede verdensopfattelse. Deres forhold udviklede sig til en toksisk dynamik, hvor Ian Brady, der ofte beskrives som en psykopatisk manipulator, gradvist transformerede Hindley fra en tilsyneladende almindelig ung kvinde til en medskyldig i hans grusomme fantasier. Retspsykiatere har senere betegnet parret som en "perfekt kriminel cocktail", hvor hans diagnosticerede psykopati og samvittighedsløshed blev komplementeret af hendes tilsyneladende blinde loyalitet, der måske dækkede over egne psykopatiske træk eller en dyb psykisk sårbarhed.
Ofrenes mareridt: Fra Reade til Evans – og Smiths opkald
Det første kendte offer for Ian Brady og Myra Hindleys kidnapninger og mord var Pauline Reade. I juli 1963 blev den 16-årige lokket ind i Hindleys bil og kørt til Saddleworth Moor, hvor Brady begik det første af de brutale drab. Fire måneder senere, i november 1963, blev den 12-årige John Kilbride parrets næste offer. Han accepterede et lift, men endte i stedet på heden, hvor han blev udsat for seksuelle overgreb og myrdet. Hans lig blev begravet tæt på Pauline Reade, men først fundet senere under politiets efterforskning. I juni 1964 forsvandt den 12-årige Keith Bennett på vej til sin bedstemors hus. Modsat de andre ofre insisterede Brady på en dybere grav til Keith Bennett, hvilket desværre betyder, at hans lig aldrig er fundet trods årtiers eftersøgninger på Saddleworth Moor. Keiths mor, Winnie Johnson, døde i 2012 uden at få vished om sin søns skæbne. Juledag 1964 lokkede Myra Hindley den 10-årige Lesley Ann Downey væk fra et julemarked. I parrets lejlighed i Hyde blev pigen udsat for forfærdelig tortur og misbrug, mens de dokumenterede deres sadistiske handlinger med polaroid-billeder og en rystende lydbåndoptagelse af overgrebet og pigens desperate bønner – beviser der senere chokerede retsvæsenet. Dette inkluderede også en periode med fangeskab for pigen. Det sidste offer, den 17-årige Edward Evans, blev dræbt med en økse i Ian Brady og Myra Hindleys hjem i oktober 1965. Drabet på Edward Evans blev overværet af Hindleys svoger, David Smith, som chokeret alarmerede politiet. Dette førte til parrets anholdelse og afsløringen af deres uhyggelige forbrydelser, inklusive fundet af blodige beviser og de foruroligende polaroid-billeder af ofrene.
Retssagen i 1966: Livstid og den sene tilståelse i 1987
Under den efterfølgende retssag ved Chester Assize Court i 1966 blev Ian Brady og Myra Hindley tiltalt for mordene på John Kilbride, Lesley Ann Downey og Edward Evans. Bradys "dreambook", en pervers notesbog der detaljerede fantasier om tortur og drab, samt den gruopvækkende lydbåndoptagelse af Lesley Ann Downeys lidelser, udgjorde centrale og dybt chokerende beviser. Dommeren idømte dem begge livsvarigt fængsel og beskrev dem som "to sadistiske mordere af ultimativ depravering." I de første to årtier af deres afsoning fastholdt både Brady og Hindley deres uskyld. Først i 1987 tilstod Myra Hindley sin fulde medvirken i alle fem mord og samarbejdede med politiet, hvilket førte til fundet af Pauline Reades grav på Saddleworth Moor.
Sindets mørke: Bradys psykopati og Hindleys rolle
Psykologiske evalueringer af Ian Brady under hans fængselsophold bekræftede en diagnose af psykopati, karakteriseret ved en total mangel på anger og empati. Han omtalte efter sigende sine forbrydelser som "eksistentielle eksperimenter" og forsøgte at rationalisere dem gennem sin fascination af Nietzsches filosofi og nazistisk ideologi. Myra Hindleys motiver har været genstand for større debat blandt retspsykiatere og kriminologer. Nogle teorier fremstiller hende som et offer for Ian Bradys intense psykologiske manipulation, mens andre peger på hendes aktive deltagelse, de grusomme handlinger og senere udtalelser som tegn på en dybereliggende personlighedsforstyrrelse, muligvis psykopatiske træk, eller en perverteret form for kærlighed og loyalitet over for Brady. Hendes psykiske tilstand er fortsat omdiskuteret.
Moors-mordene: Bradys død og søgen efter Bennett fortsætter
Trods gentagne appeller om prøveløsladelse, især fra Myra Hindleys side, forblev både hun og Ian Brady fængslet på livstid. Myra Hindley døde i fængsel i 2002 efter 36 års indespærring. Ian Brady, der var diagnosticeret med psykisk sygdom herunder psykopati, tilbragte sine sidste 32 år på et psykiatrisk højsikkerhedshospital og døde i 2017. Den mest tragiske og vedvarende del af eftermælet fra Moors-mordene er den fortsatte, desperate søgen efter Keith Bennetts jordiske rester på Saddleworth Moor. Til trods for flere eftersøgninger og lejlighedsvise rapporter om mulige fundsteder, er hans lig aldrig blevet lokaliseret, hvilket fastholder hans families lidelser. Disse forfærdelige seriemord har haft en dybtgående indvirkning på det britiske retssystem, politiets efterforskningsmetoder og medieetikken omkring dækning af grov vold og kriminalitet. Frem for alt står Moors-mordene som et evigt skræmmende eksempel på, hvordan en fatal dynamik mellem to dybt forstyrrede individer, Ian Brady og Myra Hindley, kunne resultere i ufattelige grusomheder og en tragedie, der stadig kaster en lang, mørk skygge over de efterladte familier og det britiske samfund.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om seriemord og berygtede forbrydelser fra virkelighedens mørke sider.