Moses Sithole: ABC-morderens terror i Sydafrika 1994-1995
Mellem 1994 og 1995 blev Sydafrika rystet af en bølge af brutale mord og voldtægter, der ramte byerne Atteridgeville, Boksburg og Cleveland. Bag disse rædselsvækkende forbrydelser stod Moses Sithole, en mand hvis traumatiske barndom under apartheid-systemets skygge, ifølge mange, såede kimen til en af landets mest berygtede seriemordere. I løbet af blot to år var Moses Sithole ansvarlig for 38 drab og 40 voldtægter, hvor ofrene bar arrene fra hans sadistiske vold. Hans systematiske og kyniske fremgangsmåde gav ham hurtigt tilnavnet 'ABC-morderen'.
Svigtet barndom til kvindehad og første voldtægtsdom 1989
Født i 1964 i Vosloorus, Sydafrika, mistede Moses Sithole sin far som femårig og blev kort efter forladt af sin mor. Hans tidlige år på et børnehjem var præget af mishandling og alvorlig følelsesmæssig omsorgssvigt – oplevelser, som eksperter inden for kriminalpsykologi senere pegede på som potentielt afgørende for udviklingen af et dybtliggende kvindehad. Allerede i 1989 afsonede Sithole en syvårig straf for voldtægt, en dom han stædigt benægtede. Efter sin løsladelse begyndte hans rædselsregime og de blodige mord for alvor.
Sitholes metode: Falsk velgørenhed og fælder i Johannesburg
Under dække af at være direktør for den fiktive velgørenhedsorganisation, *Youth Against Human Abuse*, og iført skræddersyet dragt med en laptop under armen, opsøgte Moses Sithole kvinder i Johannesburgs fattige områder. Her, hvor arbejdsløsheden var tårnhøj, udnyttede han kynisk deres desperate jobsøgning. Med løfter om ansættelse lokkede Sithole sine ofre til øde marker. I denne isolation, hvor de var fuldstændig forsvarsløse, udsatte han dem for brutal voldtægt og efterfølgende kvælning, ofte med deres eget undertøj, hvilket blev et kendetegn for hans mord.
ABC-mønsteret: Lig i Atteridgeville, Boksburg, Cleveland
Indledningsvist kæmpede politiet med at forbinde de mange mord, men et uhyggeligt mønster tegnede sig, da ligene begyndte at dukke op i netop Atteridgeville, Boksburg og Cleveland. Dette geografiske mønster gav anledning til navnet 'ABC-morderen'. Et af de mest hjerteskærende fund var liget af en ung mor, hvis toårige søn var blevet efterladt ved hendes side til at dø af udtørring. Som beviserne mod denne seriemorder hobede sig op, intensiveredes jagten.
Sitholes træk: The Star kontakt, økseangreb, afgørende anholdelse
Da politiets efterforskning i august 1995 for alvor nærmede sig Moses Sithole, foretog han et chokerende træk. Han kontaktede journalisten Tamsen de Beer fra avisen *The Star* og identificerede sig selv som "den virkelige morder". For at bevise sin påstand ledte Sithole hende via telefon til et hidtil uopdaget lig. Politiet lagde en fælde, og da Moses Sithole ankom til det aftalte mødested, sprang han ud af en bil og angreb betjentene med en økse. Han blev skudt to gange i benet under anholdelsen. På hospitalet afslørede en blodprøve, at han var HIV-positiv – en sygdom der tragisk nok senere også kostede hans kone og barn livet. Denne medicinske information blev en del af sagen, omend ikke direkte retsmedicin i traditionel forstand.
Pretoria-dommen 1997: 2.410 års fængsel og dommerens fordømmelse
I 1997 blev Moses Sithole stillet for Pretorias højesteret, anklaget for 38 mord, 40 voldtægter og seks røverier i Sydafrika. Anklagemyndigheden fremlagde et rystende videobånd, hvor Sithole roligt detaljerede sin udvælgelse af ofre, og hvordan de mindede ham om Buyiswa Doris Swakamisa – kvinden han tidligere var dømt for at have voldtaget. Dommer David Curlewis, som offentligt beklagede afskaffelsen af dødsstraf i Sydafrika, idømte Sithole en samlet straf på 2.410 års fængsel, med teoretisk mulighed for prøveløsladelse efter 930 år. Dommeren fordømte Sitholes handlinger og udtalte, at seriemorderen fortjente at dø i sin fængselscelle, hjemsøgt af sine egne mareridt.
Bag tremmer: Sitholes psykopati, alter og ofrenes lidelser
Udarbejdede psykologiske profiler af Moses Sithole har konsekvent peget på moderens svigt i barndommen som en central faktor i udviklingen af hans dybe kvindehad, suppleret af stærke narcissistiske og antisociale personlighedstræk, der er forenelige med en diagnose på psykopati. Selv i fængsel har Sithole fastholdt, at hans ofre "fortjente det", og han har angiveligt opbygget et satanisk alter i sin celle. Mens han modtager livsforlængende medicin, ligger mindst 12 af hans ofre stadig i umarkerede grave. Familier, som Enkezen Khumalos, hvis søster var blandt de første kendte ofre for denne sydafrikanske seriemorder, udtrykker bitterhed over, at Sithole tilsyneladende lever bedre i fængslet end mange af ofrenes efterladte familier. Denne tragiske sag om Moses Sithole har også belyst de samfundsmæssige svigt over for fattige sorte kvinder i Sydafrika i tiden efter apartheid.
Sitholes arv: DNA-register, C-Max fængsel, ondskabens oprindelse
Moses Sitholes rystende forbrydelser medførte vigtige reformer i Sydafrika, herunder etableringen af et nationalt DNA-register i 1998 og skærpede baggrundstjek for ansatte i NGO'er; et eksempel på hvordan DNA bevis kan styrke retssystemet. Trods disse tiltag advarer fængselsinspektører om, at Sithole blot repræsenterer toppen af isbjerget i et samfund, der fortsat kæmper med dyb social ulighed og alarmerende høje mordrater. I dag afsoner Moses Sithole sin straf i isolation i det topsikrede C-Max-fængsel, hvor han angiveligt skriver sine erindringer. Han skulle have udtalt, at han ville ønske, hans mor kunne se ham nu. Sagen om Moses Sithole, en af Sydafrikas værste seriemordere, efterlader det ubesvarede spørgsmål, om han var et produkt af sine barske opvækstvilkår og apartheid-tidens brutalitet, eller om han var en mand født med en iboende ondskab. Imens lever ofrenes familier videre med de uudslettelige minder om den ubegribelige vold.
Kilder:
Blev du også fanget af sagen om Moses Sithole? Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af seriemordere og Sydafrikas mørkeste kapitler.