Operation Countryman (1978): Ekstern efterforskning modarbejdet
I 1978 rystede en potentiel skandale det britiske retssystem, da Operation Countryman blev iværksat. Denne særlige efterforskningsenhed skulle grave i vedholdende rygter om omfattende korruption inden for Londons Metropolitan Police (Met) og City of London Police. For at sikre upartiskhed blev efterforskningen ledet af betjente hentet udefra, specifikt fra Dorset Police og Hampshire Police. Holdet stod over for en enorm opgave: at afdække mulig organiseret kriminalitet internt i politistyrkerne i Storbritannien, men de mødte hurtigt massiv modstand fra de selvsamme institutioner, de var sat til at undersøge.
Dristige røverier og hemmelig base: Intensiveret korruptionsjagt
Baggrunden var en serie dristige røverier i London i midten af 1970'erne, herunder et kup mod Daily Express i 1976 og et fatalt røveri mod Daily Mirror i 1978, hvor vagten Antonio Castro mistede livet. Disse alvorlige sager, kombineret med belastende vidneudsagn fra informanter som Geoff Simms, tegnede et billede af betjente, der mod bestikkelse leverede insider-information, fabrikerede alibier og manipulerede bevismateriale. Den daværende indenrigsminister, Merlyn Rees, traf den usædvanlige beslutning at overlade efterforskningen til Arthur Hambleton og Leonard Burt fra Dorset Police. Holdet etablerede sig først på Camberwell politistation, men oplevede omgående mistænkelige hændelser som forsvundne dokumenter og hackingforsøg. Dette tvang dem til at flytte operationen til Godalming i Surrey for at sikre arbejdsro og fortrolighed.
'The Firm within the Firm': Netværk og domme i Scotland Yard
Efterforskningen afdækkede hurtigt et formodet netværk internt i politiet, kendt som "The Firm within the Firm". Dette netværk, der mindede om organiseret bandekriminalitet inden for egne rækker, menes at have opereret siden 1960'erne og involverede potentielt hundredvis af betjente, inklusive medlemmer af den anerkendte Flying Squad ved Scotland Yard. I en hemmelig optagelse indrømmede detektivchefinspektør Phil Cuthbert selv, at korruptionen strakte sig "helt til toppen af træet" på tværs af flere politikredse. Ironisk nok blev Cuthbert senere selv afsløret og dømt for bestikkelse – specifikt for at have modtaget £10.000 for at sikre en kriminels løsladelse og for at manipulere med identifikationsparader. En anden betjent, John Goldbourn, blev dømt for at have modtaget £2.000 for at levere falske alibier. Disse sager var rystende eksempler på den systematiske kriminalitet og det bedrageri, som Operation Countryman forsøgte at afdække.
Systematisk obstruktion: Politiets modarbejdelse af Countryman
Den største forhindring for Operation Countryman var imidlertid den interne modstand. Allerede i 1979 klagede Arthur Hambleton åbent over "systematisk obstruktion" fra både Metropolitan Police og anklagemyndigheden (Crown Prosecution Service, CPS). Han udtrykte senere sin chok over omfanget af den institutionelle korruption og følelsen af at blive modarbejdet af "højere magter", hver gang efterforskningen nærmede sig et gennembrud. Denne obstruktion blev tydelig, da CPS i 1980 afviste at rejse tiltale mod 37 betjente med henvisning til "utilstrækkelige beviser". Ydermere fik Metropolitan Police-kommissær David McNee adgang til Operation Countrymans følsomme database, der indeholdt tusindvis af vidneudsagn og navne på mistænkte, hvilket skabte reel frygt for vidneintimidering. Den politiske indblanding toppede i maj 1980, da ansvaret for operationen blev overført til Surrey Police, som kort efter overdrog al bevismateriale til Metropolitan Polices egen interne efterforskningsenhed. Mange så dette som en de facto nedlukning af den uafhængige undersøgelse af korruption i London.
Millioner spildt, få domme: Skuffende resultater af Countryman
Efter fire års intenst arbejde og udgifter på adskillige millioner pund blev resultaterne af Operation Countryman skuffende få. Kun otte retssager blev ført, og blot to markante domfældelser fandt sted. Phil Cuthbert og John Goldbourn blev i 1982 idømt henholdsvis tre og to års fængsel. Under domsafsigelsen beskrev dommer James Miskin deres handlinger som et salg af "lov og orden for personlig vinding" og kaldte korruptionen en "kræftsvulst i politiets hjerte". En tredje, unavngiven seniorbetjent fra Metropolitan Police blev også dømt for konspiration. Imidlertid undgik langt størstedelen af de op mod 250 betjente, som ifølge parlamentsmedlem Dale Campbell-Savours blev presset ud af tjenesten under efterforskningen, retsforfølgelse. Dette efterlod en dyb følelse af, at den fulde sandhed om korruptionen forblev en delvist uopklaret sag.
Arven efter Countryman: Reformer og kampen mod korruption
Selvom Operation Countryman juridisk set kun opnåede begrænset succes, efterlod skandalen et varigt aftryk. Den afslørede, at korruption kunne være et dybt institutionelt problem snarere end et spørgsmål om få 'rådne æbler'. Dette førte til reformer, herunder oprettelsen af Police Complaints Authority i 1985. Alligevel viste Operation Tiberius i 2002, at problemer med potentiel infiltration af organiseret kriminalitet i Scotland Yard fortsat eksisterede. Den endelige rapport fra Operation Countryman er aldrig blevet offentliggjort, hvilket fortsat nærer spekulationer om det fulde omfang af kriminaliteten og et eventuelt cover-up. Historien om Operation Countryman i Storbritannien står således tilbage som en dyster påmindelse om den vedvarende kamp mod korruption og bestikkelse inden for magtfulde institutioner – en kamp, der, som Arthur Hambleton bemærkede, ligner kampen mod en hydra: for hvert hoved, der hugges af, risikerer nye at vokse frem.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om korruption og organiseret kriminalitet fra virkelighedens mørke sider.