København 1951: Hardrups dobbeltdrab og hypnosepåstande
Den 29. marts 1951, kort før middag, trådte Palle Hardrup ind i Landmandsbanken på Nørrebrogade i København. Her begik han et brutalt bankrøveri, der kulminerede i et dobbeltdrab, som kostede to bankansatte livet. Gerningsmanden, den 28-årige Palle Hardrup, en tidligere dømt landsforræder, fremsatte en chokerende påstand: Han hævdede at have handlet under hypnotisk kontrol af sin tidligere cellekammerat. Denne opsigtsvækkende forklaring transformerede øjeblikkeligt sagen fra et voldsomt bankrøveri og mord til et komplekst psykologisk og juridisk drama. Sagen, der blev kendt som Hypnosemordene, tvang Danmark til at konfrontere grænserne for menneskelig manipulation og strafferetligt ansvar.
Horsens fængsel: Schouw Nielsens indflydelse på Hardrup
Forhistorien til Hypnosemordene udspillede sig bag de tykke mure i Horsens Statsfængsel i slutningen af 1940'erne. Her afsonede Palle Hardrup en dom for landsforræderi, begået under den tyske Besættelse som medlem af Schalburgkorpset og HIPO – handlinger der stemplede ham som nazist-kollaboratør i manges øjne. I dette fængsel delte Hardrup celle med Bjørn Schouw Nielsen, en anden dømt landsforræder med en fortid i Frikorps Danmark og Waffen-SS. De to mænd udviklede et tæt bånd, forenet af en fælles fascination for det okkulte og esoteriske. Ifølge vidneudsagn fra medfanger og fængselsbetjente begyndte den karismatiske Bjørn Schouw Nielsen at eksperimentere med hypnose på den yngre og mere modtagelige Palle Hardrup. Disse vidner berettede senere, hvordan Nielsen med simple gestusser kunne få Hardrup til at udføre bizarre handlinger, såsom at banke hovedet mod cellevæggen eller synge tyske sange fra krigens tid. En medfange beskrev Hardrup som Nielsens 'marionet', fuldstændig underlagt hans vilje.
Det mystiske 'X': Hvordan Nielsen ændrede Hardrup
Kernen i Bjørn Schouw Nielsens manipulation af Palle Hardrup var brugen af et 'X'-symbol. Gennem en vedholdende brevveksling og intense samtaler overbeviste Nielsen Hardrup om, at dette 'X' repræsenterede en 'skytsånd' – en overordnet kraft, der skulle lede dem mod realiseringen af deres fælles vision: et nyt, national-kommunistisk Norden. Nogle har set denne vision som udtryk for en form for konspirationsteori. Den psykologiske kontrol blev yderligere intensiveret gennem isolation, hvor Hardrup blev tvunget til at aflevere personlige ejendele og rationer til Nielsen, hvilket cementerede deres magtubalance. Den anerkendte psykiater Max Schmidt, som senere undersøgte Palle Hardrup, konkluderede, at denne systematiske påvirkning havde reduceret Hardrup til en 'åndelig zombie'. Schmidt mente, at Hardrups tilstand, potentielt en form for psykisk sygdom eller sårbarhed, havde ført til udviklingen af en dissociativ tilstand, hvor Nielsens kommandoer var blevet en integreret del af Hardrups egen psyke.
Røveriet den 29. marts 1951: Hardrups dobbeltdrab
På dagen for det fatale bankrøveri, den 29. marts 1951, trådte Palle Hardrup ind i Landmandsbanken på Nørrebro i København, iført en lys frakke og mørke solbriller. Øjenvidner beskrev ham som bemærkelsesværdigt rolig, da han trak sin pistol og indledte det voldsomme skyderi. Først skød og dræbte han kasserer Ejnar Jensen, som tøvede med at udlevere penge. Derefter blev filialbestyrer Gustav Frimodt-Rasmussen dræbt, da han kom til for at gribe ind. Efter dette brutale dobbeltdrab flygtede Hardrup fra gerningsstedet på en sort herrecykel. Flugten blev dog kortvarig, da politiet hurtigt pågreb ham. Under anholdelsen skal Palle Hardrup have udtalt: 'Det var X der beordrede mig til det', en direkte reference til det symbol, Bjørn Schouw Nielsen havde indprentet i ham.
Politiets spor: X-symboler førte til Schouw Nielsens anholdelse
Efterforskningen ledte hurtigt politiet i København på sporet af Bjørn Schouw Nielsen, idet den cykel Palle Hardrup anvendte under flugten fra bankrøveriet, tilhørte netop Nielsen. Dagen efter meldte Bjørn Schouw Nielsen sig selv på politistationen, angiveligt for at afvise enhver forbindelse til sagen, men han blev omgående anholdt. Den videre efterforskning af sagen om Hypnosemordene afdækkede blandt andet telefonopkald mellem de to mænd i ugerne op til det blodige røveri. Fundet af adskillige X-symboler i Nielsens lejlighed styrkede yderligere Palle Hardrups påstand om hypnotisk manipulation. Under den efterfølgende mentalundersøgelse og psykiatriske vurdering af Hardrup, som potentielt led af en psykisk sygdom eller sårbarhed, gennemførte chefpsykiater Max Schmidt adskillige hypnosesessioner. I disse sessioner beskrev Hardrup detaljeret sin oplevelse af 'X' som en konkret, tilstedeværende entitet, der kommunikerede direkte med ham og styrede hans handlinger.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om psykologisk manipulation og Danmarks mest opsigtsvækkende kriminalsager.