September 1965: Fra tyv til firedobbelt politimorder
Det var en kold septemberaften i 1965, da Palle Mogens Fogde Sørensen, en 38-årig vaneforbryder fra Valby, forvandlede sig fra garvet pengeskabstyv til en af Danmarkshistoriens mest berygtede mordere. På mindre end en time, under et voldsomt skyderi og en efterfølgende hæsblæsende flugt gennem København og på Amager, dræbte han fire unge politibetjente. Disse brutale politimord, en højprofil sag der chokerede nationen, rystede landet dybt og igangsatte forandringer, der permanent skulle forme det danske politi og retssystem.
Palle Sørensen: Politibetjentens søn med skæbnesvanger hobby
Palle Sørensens kriminelle karriere begyndte tidligt. Selvom han var søn af en politibetjent, valgte han at bruge sin usædvanlige tekniske begavelse på den forkerte side af loven. Efter en læretid som finmekaniker specialiserede han sig i indbrud og pengeskabssprængninger, hvilket gjorde ham til en berygtet indbrudstyv. Et stort kup i 1949, hvor han stjal 130.000 kroner ved at sprænge et pengeskab med stjålet sprængstof, cementerede hans ry, men medførte også en femårig fængselsstraf. Efter afsoning forsøgte Sørensen at leve et almindeligt liv som fabriksarbejder. Mødet med sin gamle fængselskammerat Norman Lee Bune i 1964 trak ham dog tilbage til den kriminelle løbebane. De genoptog deres indbrud, nu bevæbnet med pistoler anskaffet på det sorte marked. Sørensen forklarede senere, at han følte, han ikke kunne operere uden et våben – en farlig besættelse, der fik dødelige konsekvenser.
18. september 1965: Fire betjente dræbt på Amager, Vermlandsgade
Klokken lidt over 22 den 18. september 1965 blev Sørensen og Bune opdaget under et indbrud i en kiosk på Sundbyvester Plads. De flygtede i Sørensens bil, en hvid Simca Versailles, mod Amager. Flugten udviklede sig hurtigt til en af de mest blodige episoder i dansk kriminalhistorie. På Amager Strandvej ved Kastrup Fort blev de stoppet af en patruljevogn med betjentene Gert Søndergaard Harkjær og Henning Skov Hansen. Uden varsel trak Palle Sørensen sin pistol, en Browning P-35, og skød den 24-årige Harkjær tre gange på klos hold. Derefter vendte han sit våben mod Hansen og affyrede yderligere tre skud. Under denne voldsomme skudveksling lykkedes det Norman Lee Bune at undslippe. Sørensen satte sig igen ind i bilen og fortsatte sin desperate flugt mod det centrale København. På Vermlandsgade blev han indhentet af endnu en patruljevogn med betjentene Elmer Gert Jeppesen og Aksel Dybdahl Andersen. Uvidende om de foregående politidrab og situationens alvor nærmede de sig bilen. Igen åbnede Sørensen ild og dræbte brutalt begge betjente med i alt otte skud. Da flugten sluttede, havde Palle Sørensen affyret femten skud, hvoraf tolv havde ramt de fire politibetjente, hvilket cementerede forbrydelsens karakter af politimod.
Intens jagt: Sørensens kendte ord ved overgivelsen i København
Efter de fatale mord gemte Sørensen sit våben og forsøgte at skaffe sig af med tyvekosterne. En massiv, landsdækkende politijagt med bevæbnede betjente blev omgående iværksat. To dage senere, presset af den intense eftersøgning, overgav Palle Sørensen sig på Københavns Politigård med de nu berømte ord: "Jeg tror nok, der er nogen, der vil snakke med mig."
Retssagen 1966: Manglende anger og livstidsdom for mord
Under den efterfølgende retssag fremstod Palle Sørensen som en kompleks figur. Han medvirkede til at kortlægge gerningens forløb, men udviste angiveligt ingen åbenlys anger over de fire manddrab. Det kom frem, at han under tidligere fængselsophold havde studeret jura og udviklet en overbevisning om, at samfundets uretfærdigheder berettigede hans kriminelle handlinger. Den 18. marts 1966 faldt dommen: livsvarigt fængsel for firedobbelt manddrab – en af de mest omtalte domme i nyere historisk tid i Danmark.
Livstid i Vridsløselille: Isolation og benådning i 1998
Palle Sørensens tid i Vridsløselille Statsfængsel var i mange år præget af streng isolering. I over et årti tilbragte han 23 timer i døgnet i en lille celle, afskåret fra menneskelig kontakt. Psykiatriske vurderinger beskrev ham som dyssocial med en bemærkelsesværdig mangel på empati. Trods isolationen i fængslet udviklede han en uventet produktiv side, blandt andet ved at designe møbler i fængslets værksted. Spørgsmålet om hans benådning blev en højspændt politisk sag. Selvom Retslægerådet i 1997 vurderede, at han ikke længere udgjorde en fare for samfundet, kæmpede politiets fagforeninger og visse politikere hårdt imod hans løsladelse, idet de fastholdt, at livstid burde betyde livstid, især i en sag om politimod. Først i 1998, efter 32 år og 8 måneders afsoning, blev den da 71-årige Palle Sørensen benådet og løsladt under daværende justitsminister Frank Jensens embede.
Efter løsladelse: Sørensens liv i Valby og Lotto-drømmen
Efter sin løsladelse førte Palle Sørensen en diskret tilværelse i en lejlighed i Valby. Han afstedkom ikke den frygtede kriminalitetsbølge, men brugte efter sigende en stor del af sin tid og penge på at spille Lotto i håbet om en milliongevinst. Han levede sine sidste 20 år uden for offentlighedens store bevågenhed, en stille afslutning på et liv præget af vold og kriminalitet.
Arven efter mordene: Bevæbnede betjente og lovændringer
Palle Sørensens forbrydelse, de berygtede politimord i København, fik vidtrækkende konsekvenser for det danske samfund. Den førte direkte til, at dansk politi blev permanent bevæbnet, og den satte gang i en revision af loven om livstidsdomme, der nu indebærer årlige vurderinger efter 12 års afsoning. De fire politibetjente – Gert Søndergaard Harkjær, Henning Skov Hansen, Elmer Gert Jeppesen, og Aksel Dybdahl Andersen, alle under 30 år – fik statsbegravelser, der samlede landet i sorg. Da Palle Sørensen døde som 90-årig i 2018, var han stadig en splittet figur i den offentlige bevidsthed – både genstand for had og en form for mytologisering. Hans sag, en markant historisk begivenhed, eksemplificerer den svære balancegang i retssystemet mellem at straffe forbrydelsernes alvor og vurdere muligheden for rehabilitering.
Ofrene og eftervirkninger: De dræbte betjentes skæbner
Bag de historiske og juridiske konsekvenser af denne højprofil sag ligger fire tragiske menneskeskæbner. Gert Søndergaard Harkjær (24) var nygift. Henning Skov Hansen (24) var ved at færdiggøre sin uddannelse. Elmer Gert Jeppesen (24) var netop blevet far. Aksel Dybdahl Andersen (28) stod over for en forfremmelse. Deres alt for tidlige død og familiernes tab efterlod et dybt sår i den danske retsbevidsthed, et varigt minde om konsekvenserne af vold og politimod. Som Palle Sørensen selv reflekterede: Han begik en fatal fejl den aften, men følte, at det kriminelle spor ikke tillod en vej tilbage. Hans historie står tilbage som et dystert kapitel i Danmarks kriminalhistorie og en påmindelse om, hvordan et øjebliks vold kan forme et lands fremtid og kaste lange skygger over utallige liv, især når det involverer mord på statens repræsentanter.
Kilder:
Vil du læse flere historier om politimord, historiske kriminalsager og retssystemets dilemmaer? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste sag.