Skuddene på Sveavägen: Starten på 34 års efterforskning
Klokken var 23:21 fredag den 28. februar 1986, da to skud gennembrød stilheden på den centrale gade Sveavägen i Stockholm. Sveriges statsminister, Olof Palme, faldt til jorden, dødeligt ramt i ryggen, mens hans hustru, Lisbeth Palme, mirakuløst slap med en skramme. Parret var på vej hjem fra biografen Grand Cinema, alene og uden livvagter – et symbol på den tillid til samfundets tryghed, der brat blev knust for en hel nation. Gerningsmanden flygtede ad den nærliggende Tunnelgatan, og i de efterfølgende minutter og timer udspandt sig et kaos, der markerede starten på Nordens mest omfattende og kontroversielle mordefterforskning. Denne jagt på sandheden om Palmemordet strakte sig over 34 år og blev præget af politiske intriger, fejlslagne retssager og et væld af konspirationsteorier. Mordet på Olof Palme forvandlede den frostklare februaraften i Stockholm til et nationalt traume og et juridisk mysterium, hvis skygger stadig rækker ind i nutidens Sverige.
Fra Grand Cinema til tragedie: Olof Palmes sidste timer
På den skæbnesvangre aften havde Olof og Lisbeth Palme taget afsked med deres søn, Mårten Palme, og dennes kæreste ved Grand Cinema omkring klokken 23:15. De spadserede sydpå ad Sveavägen og standsede kort ved et butiksvindue nær krydset ved Tunnelgatan, umiddelbart før tragedien indtraf. Præcis klokken 23:21 affyrede en ukendt mand to skud på klos hold. Flere øjenvidner beskrev gerningsmanden som en skikkelse i mørk frakke og lys hue, der efter dette brutale skyderi straks flygtede op ad trapperne ved Tunnelgatan mod Malmskillnadsgatan. Den første politipatrulje ankom først klokken 23:26, og den indledende politiindsats på gerningsstedet er efterfølgende blevet stærkt kritiseret for at være langsom og kaotisk. På Sabbatsbergs sjukhus kæmpede lægerne forgæves; Olof Palme blev erklæret død klokken 00:06 natten til den 1. marts 1986.
Olof Palme: International kritiker og Lisbeths vidneudsagn
Olof Palme (1927-1986) var ikke blot en svensk politisk leder, men en internationalt anerkendt kendis og en markant global skikkelse. Han var kendt for sin मुखर kritik af USA's krigsførelse i Vietnam og sin stærke støtte til ANC i kampen mod apartheid i Sydafrika. Dette engagement indbragte ham stor international respekt, men også intens national modstand. Det såkaldte 'Palmehad' fra den svenske højrefløj og dele af erhvervslivet, herunder våbenproducenten Bofors, var særligt fremtrædende i årene op til hans død. Hans hustru, Lisbeth Palme, blev et afgørende, men også omdiskuteret, vidne i den efterfølgende retssag. Hendes senere identifikation af en formodet gerningsmand fik vital betydning for sagens udvikling, men blev også genstand for omfattende debat og kritik.
Mistænkte: Christer Petterssons dom og Stig Engström
To mænd kom til at stå centralt i den årelange efterforskning af Palmemordet: Christer Pettersson og Stig Engström. Christer Pettersson (1947-2004), en småkriminel misbruger, kom i politiets søgelys efter et tip, der angiveligt stammede fra Lisbeth Palmes observationer. I 1989 blev Pettersson dømt for mordet på Olof Palme i byretten, primært baseret på Lisbeth Palmes vidneudsagn. Han blev dog senere frikendt i landsretten (Svea Hovrätt) grundet manglende tekniske beviser og tvivl om pålideligheden af identifikationen under de kaotiske omstændigheder på gerningsstedet. Christer Petterssons død i 2004 efter en hjerneskade føjede blot endnu et lag af mystik til denne uopklarede sag. Den anden centrale figur, Stig Engström (1934-2000), bedre kendt som 'Skandiamanden' på grund af sin arbejdsplads, Skandia-huset, tæt på gerningsstedet, blev først for alvor genstand for intensiv granskning i årene op til 2020. Engströms modstridende forklaringer, hans kendte politiske aversion mod Olof Palme, og det faktum, at han havde adgang til en ven, der ejede en .357 Magnum – den formodede kaliber på mordvåbnet – gjorde ham til hovedmistænkt for den nye efterforskningsgruppe.
Efterforskningens brister: Tabte spor og retssagen 1989
Efterforskningen af Palmemordet, en af Sveriges mest højprofilerede sager, var fra start plaget af alvorlige fejltrin og vildspor. Gerningsstedet på Sveavägen blev ikke tilstrækkeligt afspærret, potentielle spor på en funden regnjakke gik tabt ved vask, og de indledende vidneudsagn var ofte fragmentariske og modstridende. Over 700.000 siders efterforskningsmateriale og tusindvis af afhøringer genererede et enormt bjerg af information, men gav kun få konkrete svar i jagten på Olof Palmes morder. Et tidligt offentliggjort fantombillede, baseret på upræcise beskrivelser, resulterede i tusindvis af frugtesløse henvendelser til politiet i Stockholm. Den mest kritiserede episode var dog utvivlsomt retssagen mod Christer Pettersson i 1989. Sagen led under en markant mangel på afgørende tekniske beviser, såsom fingeraftryk, DNA-spor eller det afgørende mordvåben. Domfældelsen i byretten hvilede næsten udelukkende på Lisbeth Palmes identifikation, hvilket appelretten (Svea Hovrätt) fandt utilstrækkeligt som grundlag for en dom uden yderligere understøttende beviser. Christer Petterssons senere, ofte modstridende, 'tilståelser' i forskellige medier bidrog primært til yderligere forvirring omkring hans rolle i mordet på Olof Palme.
Konspirationsteorier: Fra 'Baseballigaen' til CIA-spor
Parallelt med den officielle efterforskning opstod og florerede et utal af konspirationsteorier om mordet på Olof Palme. Mistanken rettede sig mod forskellige grupper og motiver: en gruppe højreorienterede stockholmske politibetjente, kendt som 'Baseballigaen', blev undersøgt efter vidneberetninger om walkie-talkie-kommunikation nær gerningsstedet. Sydafrikas apartheidstyre blev ofte nævnt som en mulig bagmand, som hævn for Olof Palmes मुखर kritik og støtte til ANC. En anden sejlivet konspirationsteori forbandt mordet med den omfattende Bofors-skandale, hvor Palme potentielt kunne have blokeret en kontroversiel våbenhandel. Selv Olof Palmes rolle som FN-mægler i konflikten mellem Iran og Irak blev fremhævet som et muligt motiv for en nøje planlagt politisk likvidering, hvor nogle teorier pegede på udenlandske efterretningstjenester, herunder spekulationer om CIA's mulige rolle.
Journalistisk spor: 'Den osannolika mördaren' og Engström
Sagen om Palmemordet tog en markant ny drejning i 2018, da journalist Thomas Pettersson gennem sin dybdeborende journalistik i bogen 'Den osannolika mördaren' præsenterede Stig Engström, 'Skandiamanden', som sin velbegrundede hovedmistænkte. Thomas Petterssons research påviste, at Stig Engströms egen tidslinje for mordaftenen var uforenelig med andre centrale vidners forklaringer. Ydermere matchede Engströms udseende flere vidnebeskrivelser af den mand, der blev set flygte op ad trapperne ved Tunnelgatan umiddelbart efter skuddene. Det blev dokumenteret, at Engström havde stemplet ud fra sit arbejde på Skandia-huset kun to minutter før mordet på Olof Palme fandt sted. Han hævdede selv at være ankommet til gerningsstedet kort efter og have forsøgt at yde førstehjælp – en forklaring, der blev modsagt af flere andre tilstedeværende vidner.
Officiel afslutning: Engström udpeget men ingen beviser
I juni 2020, efter mere end tre årtiers efterforskning, offentliggjorde chefanklager Krister Petersson sin længe ventede konklusion: Stig Engström var med stor sandsynlighed Olof Palmes morder. Eftersom Stig Engström var afgået ved døden i år 2000, kunne der imidlertid ikke rejses tiltale, og den omfattende efterforskning af Palmemordet blev derfor officielt lukket. Denne afslutning på den historiske sag blev dog mødt med betydelig skepsis fra mange sider. Den fortsatte mangel på et fundet mordvåben og fraværet af definitive tekniske beviser, der direkte kunne knytte Engström til forbrydelsen, efterlod mange ubesvarede spørgsmål. At Palmemordet, en af verdens dyreste politiefterforskninger med omkostninger på over 350 millioner svenske kroner, blev afsluttet ved at udpege en afdød mand som den formodede gerningsmand, var for mange en dybt utilfredsstillende konklusion på et nationalt traume.
Sveriges sår: Palmemordets traume og Lisbeths vidnesbyrd
Mordet på Olof Palme efterlod dybe og varige ar i det svenske samfund og rystede nationens selvforståelse. Det brutale politiske attentat knuste billedet af Sverige som et enestående trygt og uskyldigt land og blev et nationalt traume. For Lisbeth Palme personligt var oplevelsen af mordet på hendes mand og den efterfølgende retssag et livslangt traume. Hendes stærke vidneudsagn i retten, hvor hun urokkeligt fastholdt sin identifikation af Christer Pettersson, fremstår i dag som både et udtryk for mod og en hjerteskærende kamp for at blive troet. Som hun selv udtalte i et sjældent interview: 'Jeg så ham klart – ansigtet, øjnene. Men verden ville ikke høre mig.'
Arven efter Palmemordet: Spørgsmål og Engströms gåde
Selvom efterforskningen af Palmemordet nu officielt er lukket, lever de mange konspirationsteorier og den nagende tvivl videre i Sverige og internationalt. Spørgsmål som hvorfor videoovervågningsmateriale fra en nærliggende butik angiveligt forsvandt, hvem der ejede den mystiske regnfrakke fundet på gerningsstedet, og hvordan en tilsyneladende almindelig mand som Stig Engström kunne udføre et sådant professionelt udseende mord uden at efterlade mere definitive spor, forbliver ubesvarede. Disse uafklarede elementer nærer fortsat teorier om politiske komplotter, involvering af professionelle lejemordere, eller endda eksistensen af insider-viden inden for politi eller efterretningstjenester. Mordet på Olof Palme er og bliver et uløst sår i Sveriges moderne historie – en tragisk fortælling om politisk sårbarhed, det svenske retssystems begrænsninger og den evige menneskelige søgen efter sandhed og forklaring, selv når den endelige vished synes uopnåelig. Denne uopklarede sag cementerer Palmemordets status som et af de største nordiske mysterier. Som en stockholmsk pensionist rammende skulle have udtalt ved sagens 30-årsdag: 'Vi ved alle, at det var Engström. Men vi ved også, at vi aldrig rigtig vil vide det.' I denne vedvarende og uhyggelige uafklarethed finder mordet på Olof Palme sin blivende plads i historiebøgerne.
Kilder:
Vil du have flere dybdegående krimisager og uløste mysterier? Følg KrimiNyt og bliv klogere på virkelighedens mørkeste sider.