Paris kunsttyveri 2010: Picassos forsvundne værk

20. maj 2010: Fem mesterværker stjålet fra museum

Natten til den 20. maj 2010 blev Paris rammen om et af historiens mest dristige kunsttyverier. Fem uvurderlige malerier, herunder Pablo Picassos kubistiske mesterværk *Le Pigeon aux Petits Pois* fra 1911, forsvandt fra Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris. Dette spektakulære indbrud, udført af en enkelt gerningsmand, afslørede chokerende sikkerhedsbrister ved det anerkendte museum og sendte chokbølger gennem kunstverdenen. De stjålne mesterværker, med en samlet værdi i penge på over 100 millioner euro, er aldrig blevet fundet, og sagen forbliver en uopklaret sag og et af kunsthistoriens store mysterier.

Vjéran Tomic "Edderkoppen": Museets sikkerhedsbrister

Klokken 03:30 den nat forcerede den 49-årige professionelle indbrudstyv Vjéran Tomic, senere kendt som "Edderkoppen", museets facade i Frankrigs hovedstad. Han skaffede sig adgang gennem et usikret vindue på første sal, der lå uden for overvågningskameraernes rækkevidde. Alarmerende nok reagerede hverken bevægelsessensorer eller alarmanlæg inde i museet; de havde været ude af drift i flere uger. Vjéran Tomic havde omhyggeligt rekognosceret og testet systemerne i ugerne op til sit indbrud. Under den efterfølgende rettssag forklarede han, at museets mangelfulde sikkerhed nærmest var en invitation.

"Edderkoppens" valg: Fem mesterværker skåret fra rammer

I de mørklagte sale på Musée d'Art Moderne udvalgte Vjéran Tomic først Fernand Légers *Nature Morte aux Chandeliers*. Angiveligt var dette maleri bestilt af antikvitetshandleren Jean-Michel Corvez til en anonym køber i De Forenede Arabiske Emirater. Da alarmerne forblev tavse, udvidede den dristige tyv sit bytte. Med kirurgisk præcision skar han yderligere fire mesterværker ud af deres rammer: Henri Matisses *La Pastorale* (1905), Amedeo Modiglianis *La Femme à l'Éventail*, Georges Braques *L'Olivier Près de l'Estaque* og det førnævnte, berømte Picasso-maleri, *Le Pigeon aux Petits Pois*. Hele operationen blev udført med handsker for at undgå fingeraftryk, hvilket understreger den professionelle tilgang til dette omfattende kunsttyveri.

Flugtplanen: Tomic, Corvez og Birns opbevaring i Paris

Efter 45 minutters metodisk arbejde forlod Vjéran Tomic museet ad samme vej, som han var kommet ind. Overvågningsbilleder viste en maskeret mand, rolig og professionel i sin fremfærd. De stjålne malerier blev transporteret væk og overdraget til Jean-Michel Corvez. Ifølge retsdokumenterne blev Corvez "hvid som kridt" over omfanget af tyveriet, som langt oversteg den oprindelige bestilling. Den planlagte handel med den potentielle køber i De Forenede Arabiske Emirater faldt til jorden, og Corvez overlod i stedet de værdifulde lærreder til urmageren Yonathan Birn, der skjulte dem bag et metalkabinet i sin lejlighed i Paris.

Yonathan Birn: Malerier trampet og kastet i skrald

Da politiet i maj 2011 ransagede Yonathan Birns hjem i Paris i forbindelse med en anden, urelateret sag, overså de hans kontor. I panik, ifølge hans egen forklaring under den senere rettssag, rev Birn de fem uvurderlige malerier ud af deres rammer, trampede på lærrederne og smed dem i en offentlig skraldecontainer. Under afhøringen, med rystende hænder og tårer, kaldte han denne handling for sit livs største fejltagelse – en handling der potentielt udslettede en formue i både penge og kultur.

2017 domme: "Edderkoppen" og medskyldige dømt og bøder

Under den meget omtalte rettssag i 2017 fastholdt Vjéran Tomic, "Edderkoppen", sin arrogance, omtalte malerierne som "sine værker" og kritiserede museets elendige sikkerhed. Dommeren fordømte hans "totale mangel på respekt for den kulturelle arv". Jean-Michel Corvez bestred Yonathan Birns forklaring om en opbevaringsaftale og påstod kun at have bestilt Fernand Léger-værket. Dommene i denne højprofil sag lød på otte års fængsel til Tomic, syv år til Corvez og seks år til Birn. Ud over bøder på 150.000 euro hver, blev de tre mænd kollektivt idømt en erstatning på 104 millioner euro, svarende til maleriernes værdi. Dommeren betonede, at disse stjålne mesterværker tilhører hele menneskehedens kunstneriske arv, og kunsteksperter har siden betegnet dette kunsttyveri som et af de mest ødelæggende i moderne kunsthistorie.

Museets fejl og Birns sårbarhed: Paris investerer i sikkerhed

Bag de juridiske og økonomiske aspekter af denne højprofil sag gemmer sig et netværk af menneskelige fejltrin. Yonathan Birn, en familiefar og anset urmager, blev fremstillet som følelsesmæssigt sårbar og letpåvirkelig, især af Jean-Michel Corvez. Birn fastholdt sin forklaring om panik og ødelæggelse, selvom hans advokat anså dommen for urimelig. I kølvandet på kunsttyveriet og den efterfølgende skandale omkring sikkerhedsbristerne investerede Paris' byråd 3 millioner euro i at opgradere sikkerheden på Musée d'Art Moderne. Undersøgelser havde afsløret alarmerende forsømmelser: vinduer ikke vedligeholdt siden 1937, åbne døre mellem udstillingssale og slukkede overvågningsskærme – en situation museets direktør betegnede som en skandale.

Picassos mesterværk: Ødelagt, gemt eller solgt i mørket?

Det centrale spørgsmål i denne uopklarede sag er stadig: Hvad skete der reelt med de fem stjålne malerier fra Paris? Selvom Yonathan Birn insisterede på, at han havde ødelagt dem, er mange kunsteksperter skeptiske. En professionel involveret i salg af stjålen kunst ville vide, at selv et beskadiget Picasso-værk har enorm værdi på sortbørsen. Alternative teorier florerer: Er malerierne gemt væk for at blive brugt som forhandlingsmiddel i fremtidige kriminelle foretagender? Findes de i hemmelige private samlinger hos rige kunstsamlere, måske en russisk oligark eller en mellemøstlig sheik fra eksempelvis De Forenede Arabiske Emirater? Eller anvendes de som sikkerhed i lyssky handler med narkotika eller våben? Dette kunsttyveri efterlader flere spørgsmål end svar.

Kulturelt chok: Tyveriet og verdensarvens sårbarhed

Dette spektakulære kunsttyveri i Paris har sat dybe spor i populærkulturen og inspireret bøger, dokumentarfilm og en kommende spillefilm. Kunsthistorikere fremhæver, at især Pablo Picassos *Le Pigeon aux Petits Pois* var mere end blot et maleri; det var et symbol på kubismens revolutionære kraft – et enormt kulturelt tab, hvis det vitterligt er gået tabt for altid. Selvom museer verden over har intensiveret deres sikkerhedsforanstaltninger siden denne højprofil sag, står dommen fra Frankrig som en dyster påmindelse. For Picassos efterkommere er tabet dybt personligt. Den tomme plads på væggen i Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris tjener nu som et smerteligt monument over sårbarheden i vores fælles kulturarv og den fortsatte trussel mod verdensarven, selv i en moderne tidsalder, hvor et enkelt indbrud kan få katastrofale følger.

Kilder:

Vil du læse flere historier om dristige tyverier, uopklarede sager og kunstkriminalitet? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste sag.