Berkeley 4. feb 1974: Patty Hearsts brutale kidnapning
Den 4. februar 1974 kl. 21:00 blev den 19-årige Patricia "Patty" Hearst, arving til det magtfulde Hearst-medieimperium, brat revet ud af sit privilegerede liv i Berkeley, Californien. Tre bevæbnede medlemmer af den radikale gruppe Symbionese Liberation Army (SLA) stormede lejligheden, hun delte med sin forlovede, Steven Weed. Mens Weed blev brutalt overfaldet, blev Patty Hearst tvunget ind i bagagerummet på en bil og forsvandt i natten. Denne chokerende kidnapning af barnebarnet til den legendariske mediemogul William Randolph Hearst sendte rystelser gennem USA og markerede begyndelsen på en af de mest bizarre og omdiskuterede kriminalsager i amerikansk historie, en højprofil sag hvor grænsen mellem offer og gerningsmand konstant blev udfordret.
Fangenskab: Patty Hearst i SLA's vold under DeFreeze
I de første uger af sit fangenskab blev Patty Hearst holdt isoleret i et klaustrofobisk klædeskab i en lejlighed i San Francisco. Ifølge hendes senere vidneudsagn blev hun i denne periode udsat for både psykisk og fysisk vold. Medlemmerne af Symbionese Liberation Army (SLA), anført af den karismatiske Donald DeFreeze, også kendt som "General Field Marshal Cinque", iværksatte intense sessioner med politisk indoktrinering. Her blev Hearst tvunget til at lytte til oplæg om marxistiske og revolutionære teorier i et forsøg på radikalisering.
SLA's krav: Randolph Hearsts donation på $2 millioner
Otte dage efter kidnapningen, den 12. februar, fremsatte SLA deres første krav: Patty Hearsts far, Randolph Hearst, skulle donere en betydelig sum penge til en maduddelingsordning for de fattige i Californien. Under massivt pres fra både myndigheder og medier indvilligede Randolph Hearst i at donere 2 millioner dollars. Projektet, kendt som "People In Need" (PIN), udviklede sig dog hurtigt til kaos, præget af logistiske problemer, hærværk og beskyldninger om korruption, og det opfyldte aldrig SLA's krav til fulde.
Fra 'Tania': Hearsts lydoptagelse og troskabserklæring
Sagen tog en dramatisk og uventet drejning den 3. april 1974, præcis to måneder efter den oprindelige kidnapning. SLA udsendte en lydoptagelse, hvor en stemme, der blev identificeret som Patty Hearsts, erklærede sin nye identitet: "Tania" – et revolutionært navn inspireret af Che Guevaras kammerat Haydée Tamara Bunke Bider. Med en stemme, der af nogle blev opfattet som rystende, udtalte hun: "Jeg er her frivilligt og er klar til at kæmpe mod det fascistiske kapitalistiske svin." Denne erklæring splittede USA. For Hearst-familien var det et smerteligt tegn på, at Patty muligvis var blevet hjernevasket. For offentligheden fremstod hun nu i et dobbelt lys: både som et offer for sin situation og som en mulig villig deltager i Symbionese Liberation Army's voldelige ideologi.
Fra offer til skurk: 'Tania' i Hibernia Bank-roveriet
Den 15. april 1974 kl. 09:40 cementerede Patty Hearst sin forvandling. Iført en mørk frakke og bevæbnet med en M1-carbine deltog hun i et bankrøveri mod Hibernia Bank i San Francisco. Overvågningsbilleder viste tydeligt hendes aktive rolle, da SLA-gruppen stjal 10.960 dollars. En bankansat vidnede senere, at "Tania", altså Hearst, med rolig stemme havde beordret kunderne ned på gulvet, mens hun håndterede sit våben med bemærkelsesværdig selvsikkerhed. Dette bankrøveri blev et afgørende vendepunkt. FBI ændrede prompte hendes status fra offer for kidnapning til eftersøgt kriminel, og mediedækningen skiftede brat fra sympati til fordømmelse af den tidligere mediearving.
På flugt med SLA: Røverier og DeFreeze' død
I de efterfølgende uger var Patty Hearst involveret i flere af SLA's kriminelle aktiviteter. Hun deltog blandt andet i et mislykket røveri mod en sportsforretning i Los Angeles, hvor hun affyrede skud mod politiet for at dække sine medkæmpers flugt. Situationen eskalerede i maj 1974, da en politibelejring af et SLA-skjulested i South Central Los Angeles endte i en voldsom ildkamp. Seks SLA-medlemmer, herunder lederen Donald DeFreeze, omkom, da huset brød i brand. Patty Hearst formåede at undslippe og overlevede sammen med ægteparret William og Emily Harris. Trioen gik under jorden og levede på flugt i mere end et år, hvor de angiveligt fortsatte med at planlægge yderligere voldelige aktioner, som af nogle blev betegnet som terror.
Anholdelse: Hearsts erklæring som revolutionær soldat
Efter 18 måneder på flugt blev Patty Hearst endelig anholdt den 18. september 1975 i San Francisco sammen med SLA-medlemmet Wendy Yoshimura. Under sin første presseoptræden efter anholdelsen chokerede hun igen nationen ved at knytte næven og erklære: "Jeg er en stolt revolutionssoldat!" Denne udtalelse blev senere et centralt bevismiddel mod hende under den efterfølgende retssag.
Retssagen: Stockholm-syndrom mod villig deltager
Den efterfølgende retssag, der begyndte i januar 1976, udviklede sig hurtigt til et nationalt mediecirkus. Forsvaret, ledet af den kendte advokat F. Lee Bailey, anførte, at Patty Hearst var et offer for det såkaldte Stockholm-syndrom og systematisk hjernevask under sit langvarige fangenskab. Tre psykiatere støttede denne forklaring og beskrev, hvordan hendes vilje var blevet nedbrudt. Anklageren, James L. Browning Jr., argumenterede derimod for, at hun var en villig deltager i SLA's forbrydelser. Han fremlagde lydoptagelser, hvor Hearst angiveligt afviste ideen om hjernevask og svor troskab til SLA. Et kritisk øjeblik for forsvaret opstod, da det kom frem, at Emily Harris fra fængslet havde afsløret, at Hearst havde beholdt en lille stenfigur tilhørende det afdøde SLA-medlem Willie Wolfe. Anklagemyndigheden brugte dette som bevis på et muligt romantisk forhold og dermed frivillig deltagelse. Ydermere blev Hearsts apatiske fremtoning under retssagen, som nogle mente skyldtes beroligende medicin, af mange tolket som ligegyldighed, hvilket yderligere svækkede forsvarets påstand om tvang.
Dom, fængsel og benådning til frihed 1976-2001
Den 20. marts 1976 kendte juryen Patty Hearst skyldig i bankrøveri og ulovlig våbenbesiddelse. Dommer William H. Orrick Jr. idømte hende syv års fængsel og udtalte, at unge oprørere, der frivilligt begår kriminalitet, må straffes for deres handlinger. Sagen om Patty Hearst sluttede dog ikke her. Efter blot 21 måneder i fængsel blev hendes straf omstødt af præsident Jimmy Carter i 1979. I 2001, mere end to årtier senere, modtog hun en fuld præsidentiel benådning af Bill Clinton.
Efter SLA: Hearst Shaws version og mystikken om året
Selv efter sin løsladelse og sit ægteskab med sin tidligere bodyguard, Bernard Shaw (hvorefter hun blev kendt som Patty Hearst Shaw), har hun fastholdt sin version af begivenhederne. I et interview fra 2001 forklarede hun, at hun stod over for et valg mellem at dø eller sikre sin overlevelse, og at hun valgte det sidste. Alligevel er mange spørgsmål i denne komplekse sag fortsat ubesvarede: Hvorfor fortsatte hun tilsyneladende med at deltage i kriminelle handlinger, selv efter at SLA's ledelse var blevet dræbt? Hvilken betydning havde det påståede forhold til SLA-medlemmet Willie Wolfe for hendes loyalitet? Og hvad skete der reelt i det "tabte år" – perioden mellem Hibernia Bank-røveriet og hendes endelige arrestation – som retssagen aldrig fuldt belyste?
Patty Hearsts arv: Jura, psykologi og det uløste mysterium
Det juridiske og psykologiske efterspil af Patty Hearst-sagen har været betydeligt. Domstole har sidenhen refereret til sagen i sager, der berører tvang, viljens frihed og begreber som Stockholm-syndromet. Sagen er desuden blevet genstand for talrige psykologiske studier, der undersøger traumets indvirkning på menneskelig adfærd og radikalisering. For true crime-entusiaster forbliver Patty Hearst en af de mest komplekse og gådefulde skikkelser i moderne kriminalhistorie – en ung kvinde, der på tragisk vis blev fanget i et krydsfelt af privilegier, ekstrem ideologi og brutal vold, og hvis fulde historie måske aldrig bliver fuldstændigt afdækket.
Kilder:
Blev du fanget af Patty Hearsts utrolige historie? Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af komplekse kriminalsager og uforklarlige skæbner.