Februar 1948: Fundet på Peter Bangs Vej 74 starter dobbeltdrab
En kold februarmorgen i 1948 stod hushjælpen Asta Hansen over for en usædvanlig stilhed i lejligheden på Peter Bangs Vej 74 på Frederiksberg. Den manglede den sædvanlige aktivitet og var forvarsel om et syn, der brutalt skulle bryde den borgerlige facade. Indenfor fandt hun kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans hustru, Inger Margrethe Jacobsen, myrdet under omstændigheder så makabre og gådefulde, at sagen den dag i dag står som et af dansk kriminalhistories mest vedholdende mysterier. Det uopklarede dobbeltmord, begået den 19. februar 1948, kombinerede en brutal voldshandling med detaljer, der virkede næsten rituelle, og efterlod et spor af spørgsmål, der aldrig er blevet besvaret.
Sidste timer: Hvad hørte underboen på mordaften?
Inger Margrethe Jacobsen var vendt hjem til lejligheden kort efter klokken 16 den skæbnesvangre torsdag. Ifølge den senere politirekonstruktion hængte hun sit overtøj, et lille, hverdagsligt tegn på normalitet, der stod i skarp kontrast til den vold, der skulle følge. Underboens husbestyrerinde, frøken Jensen, bemærkede omkring klokken 18 tunge bump og lyden af møbler, der blev slæbt hen over gulvet ovenpå. Lyde, hun først affejede som ægteparret, der ommøblerede. Men senere på aftenen, ved 23:30-tiden, ændrede lydene karakter. Nu hørte hun rindende og plaskende vand, som om nogen var i færd med at forsøge at slette spor.
Gerningsstedet: Rituelle spor med tulipaner og vold
Da politiet ankom næste morgen, var gerningsstedet mere end blot et åsted; det var en scene fyldt med brutale, men også symbolske detaljer. I herreværelset lå Vilhelm Jacobsen, 54 år, med et voldsomt tilredt ansigt, tildækket af en plaid. Under hans hoved var placeret en pude, og under puden lå en buket tulipaner, der var faldet fra en væltet vase. Oven på Vilhelms livløse krop var en spadserestok placeret – en stok, der havde tilhørt hans afdøde svigerfar. I soveværelset fandt man Inger Margrethe Jacobsen liggende på maven, ansigtet vendt mod døren. Hendes kranium var knust af gentagne slag. Over hende var stablet to dyner, og ligesom hos sin mand var der placeret en spadserestok over hende – denne stok hørte dog ikke til i husstanden. Blodspor tydede på, at hun var blevet slæbt gennem lejligheden, efter hun var død. Retsmedicinerne fastslog, at der var brugt flere våben, herunder køkkenknive fra huset samt et endnu ukendt redskab.
Efterforskning: Fra Erik Ramdahl til Edderkoppesagen
Efterforskningen, ledet af Frederiksberg Politi, blev en af datidens mest omfattende med over 1.000 afhøringer og et arkiv, der svulmede til 42 bokse. En af de første personer i politiets søgelys var ægteparrets nære ven, Erik Ramdahl, der ankom til gerningsstedet før politiet og virkede påfaldende ivrig efter at guide efterforskningen. Hans forklaringer om et tæt venskab og regelmæssige leverleverancer til Inger Jacobsen på grund af en formodet blodsygdom smuldrede dog, da lægejournaler viste, at hun ikke led af en sådan lidelse. En anden central mistanke kredsede om den såkaldte Edderkoppesag, et omfattende kriminelt netværk involveret i sortbørshandel under besættelsen. Vilhelm Jacobsens arbejdsgiver, Carl Holten A/S, var under mistanke for handel med tyske officerer, hvilket kunne have gjort kontorchefen til et muligt mål for modstandsbevægelsen. Denne teori fik yderligere næring, da politiet fandt en mystisk, uindløst check på 25.000 kroner fra Nationalbanken i lejligheden – et enormt beløb dengang, svarende til omkring 1,5 millioner kroner i dag.
Ægteparrets skjulte liv: Vilhelms penge og Ingers karisma
Bag sagens tørre fakta og efterforskningens spor gemte sig et portræt af et ægtepar med potentielt skjulte sider. Vilhelm Jacobsen, den tilsyneladende korrekte kontorchef, havde ifølge firmaets regnskaber håndteret store kontantbeløb uden behørig dokumentation under besættelsen. Samtidig afslørede hans passion for hestevæddeløb og hyppige besøg på Klampenborg Galopbane en hang til risiko og spil. Inger Margrethe Jacobsen blev beskrevet som en karismatisk kvinde med en vis erotisk udstråling, der ifølge veninder kunne få mænds hoveder til at vende sig på gaden. Hendes uforklarlige fascination af en lille pige, hun mødte på Fanø i sommeren 1947, nedfældet i en note med ordene "Må Gud give at den lille pige bliver min", har ført til spekulationer om uopfyldte moderdrømme eller mulige hemmeligheder i hendes liv.
Teorier: Fra KGB og okkultisme til afgørende DNA-spor
Gennem årtierne har utallige teorier forsøgt at kaste lys over motivet. I koldkrigsårene blev der hvisket om KGB-agenters indblanding, mens de rituelle elementer på gerningsstedet i 1970'erne gav næring til okkulte spekulationer. En af de mest vedholdende hypoteser har peget på jalousi som motiv, enten i forbindelse med Ingers formodede affære med en fraskilt fabrikant eller Vilhelms mulige homoseksuelle forhold. En teori fra 2000-tallet forsøgte at kombinere disse aspekter og foreslog en utroskabskonflikt, der eskalerede voldsomt, måske involverende en jaloux elsker. Denne hypotese fik en vis vægt, da der blev fundet et ukendt mandeligt DNA-spor på et håndklæde tilhørende Inger Jacobsen, et spor teknologien i 1948 ikke kunne analysere fuldt ud.
Arven på Peter Bangs Vej: Museet og den uløste gåde
Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej står fortsat som et monument over en uopklaret forbrydelse i dansk retshistorie. Udstillinger på Politimuseet har siden 2011 sat fokus på sagen med originalt bevismateriale som de omtalte spadserestokke og blodige håndklæder. Journalist Peer Kaae har i de senere år genoplivet interessen gennem sin arkivforskning, der har afdækket tidligere ukendte forbindelser mellem ægteparret Jacobsen og den kriminelle underverden. Lejligheden på Peter Bangs Vej 74 bærer stadig på sin dystre historie, et stumt vidne til den nat i 1948, hvor to liv endte brutalt, og en gåde blev født – en gåde der, trods intensiv efterforskning og utallige teorier, den dag i dag venter på sin opklaring, begravet med ægteparret Jacobsen på Søndermark Kirkegård, hvis gravsten for længst er blevet sløjfet.
Kilder:
Fascineres du af uopklarede mysterier og historiske danske kriminalsager? Følg KrimiNyt og dyk ned i flere gåder fra fortiden.