Sidste aften: Familien Pedersen og Peter Lundin i Rødovre
Klokken var ved at slå otte om aftenen den 16. juni 2000, da skolefesten på Nyager Skole i Rødovre sluttede. Marianne Pedersen samlede sine to sønner, Brian på 12 og Dennis på 10, og kørte hjem til deres parcelhus på Nørregårdsvej 26. Ingen kunne ane, at denne aften ville markere indledningen til en af Danmarks mest chokerende kriminalsager, en tragedie der involverede den mand, der var flyttet ind i deres hjem: Peter Lundin. Hans fortid bar allerede præg af en mørk historie, en fortid der snart skulle kulminere i ufattelig vold.
Lundins fortid: Mord på moderen i USA og psykopatidiagnose
Peter Kenneth Bostrøm Lundin, født i Roskilde i 1972, havde tilbragt store dele af sin opvækst i USA, hvor hans familie var udvandret. Allerede i teenageårene viste han tegn på stærkt afvigende adfærd. Denne adfærd eskalerede dramatisk i april 1991, da han som bare 19-årig kvalte sin egen mor, Vivian, i North Carolina. Sammen med sin far, Ole Lundin, begravede han liget på Cape Hatteras-stranden, men det blev opdaget otte måneder senere. Amerikansk ret idømte Peter Lundin 15 års fængsel for drabet, mens faren fik to år for medvirken. Under afsoningen i USA vakte Lundin opsigt, da han i 1994 gav et interview til danske medier med halvt sortmalet ansigt og reciterede et digt om livets lyse og mørke sider. Denne optræden fik den svenske psykiater Sten Levander til at vurdere Lundin, og resultatet var alarmerende: 39 ud af 40 på Hare Psychopathy Checklist, en score der tydede på ekstrem psykopati og høj risiko for tilbagefald til voldelig kriminalitet.
Tilbage i Danmark: Fra ægteskab til forhold med Marianne
I 1999 blev Peter Lundin løsladt og udvist til Danmark på grund af overfyldte fængsler i USA. Tilbage i sit hjemland indledte han et forhold og giftede sig med en kvinde ved navn Tina, men ægteskabet var kortvarigt og turbulent, præget af Lundins vold og utroskab. Det var i denne periode, han mødte Marianne Pedersen, en enlig mor og prostitueret. De indledte et forhold, og Lundin flyttede hurtigt ind hos Marianne og hendes to sønner i huset på Nørregårdsvej i Rødovre. Her tog hans kontrollerende adfærd og voldelige tendenser hurtigt til.
Drabene: Lundins forklaring mod de brutale beviser
Aftenen den 16. juni 2000 begyndte med et skænderi mellem Lundin og Marianne under skolefesten. Uenigheden eskalerede voldsomt, da de kom hjem. Ifølge Lundins senere skiftende forklaringer opstod der et slagsmål i soveværelset, hvor han påstod, at Marianne havde dræbt sine sønner, og at han derefter i affekt brækkede halsen på alle tre med sine bare hænder. Retsmedicinske beviser og fund på gerningsstedet fortalte dog en langt mere planlagt og brutal historie. I kælderen og garagen afslørede fund spor af en vinkelsliber, en økse og knive, der var brugt til at partere ligene. Over 100 øksehug i betongulvet og vævsrester på væggene vidnede om en systematisk og uhyggelig proces. Lundin pakkede kropsdelene i 35 sorte affaldssække og smed dem ud i containere forskellige steder. Dette gjorde, at ligene aldrig blev fundet.
Efterforskningen: Blodspor, alibi og anholdelse
Den 3. juli 2000, to uger efter drabene, anmeldte Mariannes stedsøn, Martins Pedersen, familien som savnet, hvilket udløste en omfattende efterforskning. Politiet ransagede huset på Nørregårdsvej og fandt hurtigt store mængder blodspor i kælderen, garagen og Mariannes bil, samt tydelige spor efter rengøringsforsøg med klorin. En seddel på husets dør, dateret den 28. juni med teksten “We are back on 28/6”, var et kluntet forsøg fra Lundins side på at skabe et alibi for familiens fravær. Da politiet den 5. juli konfronterede Lundin, hævdede han først, at familien var på ferie. Han blev dog hurtigt anholdt og varetægtsfængslet, da DNA-beviser knyttede ham direkte til blodet i huset.
Dommen: Livstid for Peter Lundin ved Østre Landsret
Retssagen mod Peter Lundin startede ved Østre Landsret i 2001. Han stod anklaget for tredobbelt drab, usømmelig omgang med lig og tyveri. På trods af Lundins påstande om uagtsomhed og pludselig opstået vold afviste retten hans forklaring som usandsynlig og fabrikeret. Statsadvokat Erik Merlung argumenterede for livstid, idet han fremhævede sagens ekstremt brutale karakter og omfang. Forsvarer Bjørn Lund Hansen forsøgte at argumentere for en tidsbestemt straf på 16 år med henvisning til, at volden skulle være opstået spontant. Nævningene var dog ikke i tvivl; de enedes om at idømme Peter Lundin livstid på under 10 minutters overvejelse.
Psykopaten: Lundins profil og offentlighedens afsky
Under retssagen blev Lundins psykologiske profil grundigt belyst. Eksperter beskrev ham som personlighedsmæssigt afvigende med en udtalt risiko for tilbagefald til vold. Hans mangel på empati og hans tilsyneladende nydelse af at manipulere andre kom til udtryk, da han under retsafhøringer sad med et ironisk smil over for de fremmødte pårørende. Offentligheden reagerede med stor afsky på sagens grusomhed, og uden for retsbygningen opstod demonstrationer, hvor nogle endda krævede dødsstraf.
Nørregårdsvej 26: Fra rædselshus til 'Guldbryllupsgaden'
Huset på Nørregårdsvej 26, gerningsstedet for de makabre drab, blev efterfølgende renoveret og solgt til en ny familie i 2006. Naboerne i området forsøgte at lægge tragedien bag sig, og gaden blev i folkemunde døbt "Guldbryllupsgaden" i et symbolsk forsøg på at genopbygge fællesskabet. Den nye ejer udtalte, at de kunne abstrahere fra fortiden, da huset føltes lyst og gav mulighed for at skabe nye, positive minder.
Lundin i fængsel: Navneskift og afviste prøveløsladelser
Siden dommen i 2001 har Peter Lundin afsonet sin livstidsstraf i Herstedvester Fængsel. Han har i tiden i fængslet skiftet navn flere gange, først til Bjarne Skounborg og senest til Thomas Kristian Olesen. Han har gentagne gange søgt om prøveløsladelse, men disse anmodninger er konsekvent blevet afvist med henvisning til, at han fortsat vurderes som farlig. I 2009 udgav journalisten Rikke Pedersen en bog baseret på interviews med Lundin. Bogen gav et indblik i hans tankegang, men afslørede samtidig en mand uden tegn på anger eller medfølelse for sine ofre.
Tragediens arv: Familiens sorg og spørgsmål om psykopati
For ofrenes familie har dommen og Lundins fængsling bragt en vis form for afslutning, men tabet af Marianne, Brian og Dennis vil altid kaste en lang skygge. Martin Pedersen, der mistede sin stedmor og sine halvbrødre, har udtalt, at Lundin aldrig bør løslades, idet han fortsat ser ham som en psykopat, der ikke fortjener en ny chance i samfundet. Sagen rejser fortsat spørgsmål om håndteringen af psykopatiske kriminelle i retssystemet og samfundets evne til at identificere og forebygge lignende tragedier.
Kilder:
Vil du læse flere historier om danske kriminalsager, psykopati og opklaringen af brutale forbrydelser? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste sag.