Philadelphia 39. distrikt: Korruption og domfældelser
En bunke bevisposer mærket med sagsnumre ligger på et bord i en Philadelphia politistation og symboliserer skandalen med plantet bevismateriale i 39. distriktets korruptionssag.
Sag

Philadelphia 39. distrikt: Korruption og domfældelser

I 1995, en større korruptionsskandale inden for Philadelphia Police Department blev afsløret. Dette involverede 33. distrikt, hvor officerer stjal fra narkohandlere, plantede beviser, og begik mened. Over 1000 kriminelle domme blev omstødt som resultat.

SSusanne Sperling
4 min read
0 views

Fakta Box

Korrupte Officerers Gruppe'The Five Squad' fra 39. distrikt
Centrale ForbrydelserFalske beviser, tyveri, excessive magtanvendelse
Afgørende VidnePamela Jenkins' vidneudsagn mod betjentene

Philadelphia 1995: Skandale i 39. distriktets retssystem

En omfattende korruptionsskandale rystede Philadelphia Police Department i 1995. Det blev afsløret, at politibetjente i byens 39. distrikt systematisk havde stjålet fra mistænkte, plantet falske beviser og begået mened. Afsløringerne udløste et retsligt jordskælv: Over 1400 sager blev genåbnet, og mere end 300 domme omstødt. Bag tallene gemte sig dog en dybere historie om årtiers magtmisbrug og et system, der svigtede borgerne i Philadelphia, USA. Selvom skandalen eksploderede i midten af 90'erne, var fundamentet lagt længe før, præget af en politikultur med brutalitet og straffrihed, især under den tidligere politichef og borgmester Frank Rizzos ledelse, som havde fremmet en hårdhændet polititilgang i byens fattige minoritetskvarterer.

'The Five Squad': Kriminalitet i uniform i North Philadelphia

Skandalens epicenter var North Philadelphias 39. distrikt, et område primært beboet af afroamerikanske og latinamerikanske borgere. Her udviklede en gruppe på fem betjente fra narkotikaenheden – internt kendt som 'The Five Squad' – sig gennem 1980'erne og start-90'erne til, hvad FBI senere beskrev som ren bandekriminalitet i uniform. Anført af Sergeant Thomas DeGovanni og bestående af betjentene John Baird, Thomas Ryan, Steven Brown og James Ryan, opererede gruppen systematisk: Ulovlige ransagninger var normen, beslaglagte penge og stoffer forsvandt fra officielle rapporter, og falske beviser blev plantet for at sikre domfældelser – mod både skyldige og uskyldige. Overdreven magtanvendelse og fabrikerede rapporter for at dække over forbrydelserne var dagligdag, ofte muliggjort af pressede informanter, hvilket udgjorde et alvorligt misbrug af deres embede.

Nøglevidnerne: Pamela Jenkins og James Dambachs roller

En central, men kompleks figur var Pamela Jenkins, en prostitueret og stofmisbruger, der i årevis fungerede som betjent Thomas Ryans informant og elskerinde. Hun blev et redskab for de korrupte betjente, betalt for at levere falske vidneudsagn mod udvalgte mål. Ironisk nok blev hendes intime kendskab til betjentenes metoder afgørende, da hun vendte sig mod dem og blev kronvidne. Hendes vidnesbyrd, sammenholdt med de omhyggelige optegnelser fra en anden betjent, detektiv James Dambach, der i hemmelighed samarbejdede med FBI, afslørede et rystende mønster af systematisk dokumentfalsk og bedrageri i over 1400 sager. Dambachs beslutning om at bryde 'den blå tavsheds mur' gjorde ham til en paria blandt kolleger, men hans mod var afgørende for den efterfølgende oprydning.

FBI-efterforskningen: Rodney King og anklager mod betjentene

Efter i årevis at have ignoreret klager over det 39. distrikt, blev FBI i 1994 tvunget til at handle. Den nationale debat om politivold efter Rodney King-sagen spillede en rolle. Agent James Williamson og detektiv Dambach iværksatte en kompleks efterforskning med aflytninger og undercover-operationer. Den blotlagde, hvordan store dele af distriktets narkotikaenhed fungerede som organiseret kriminalitet. I 1995 kulminerede efterforskningen med føderale anklager mod seks betjente for over 40 tilfælde af menneskerettighedskrænkelser (eller mere specifikt borgerrettighedskrænkelser i USA-kontekst), tyveri og mened. Under den efterfølgende retssag, en højprofil sag for Philadelphia, beskrev dommer Joseph I. Papalini betjentenes handlinger som en "systematisk trampen på borgerrettighederne". Selvom de fleste indgik forlig, stod det klart, at korruptionen stak langt dybere end de anklagede.

Retfærdighedens pris: Uskyldige løsladt efter fængsling

Skandalens konsekvenser var enorme. Mellem 1995 og 1997 blev hundredvis af domme omstødt, hvilket førte til løsladelsen af over 100 personer. Mange havde afsonet årevis i fængsel for forbrydelser, de ikke havde begået, dømt på baggrund af plantede falske beviser eller tvungne, falske vidneudsagn – i praksis ofte baseret på falsk tilståelse eller falske anklager fra pressede vidner som Pamela Jenkins. Sager som Raymond Carters, der sad fængslet i et årti for mord udelukkende baseret på Jenkins' fabrikerede vidnesbyrd, illustrerede den ufattelige menneskelige pris. Så sent som i 2023 blev Eddie Ramirez løsladt efter 27 års fængsel, da det kom frem, at hans dom fra 1996 hvilede på vidneudsagn fremtvunget af de selvsamme korrupte betjente fra det 39. distrikt. Disse sager udstillede et retssystem, der alt for ofte havde svigtet sin kontrol med politiets magt.

Efterspillet: Reformernes svigt og mistillid i Philadelphia

Trods løfter om reformer i Philadelphia efter skandalen pegede kritikere på, at de fleste involverede betjente blot blev forflyttet, uden grundlæggende kulturændringer. Nye sager om politikoruption i Philadelphia i 2015 og 2023 synes at bekræfte, at systemet kæmper med at bryde med fortidens mønstre af magtmisbrug. Tilliden til politiet, især i byens minoritetsområder, er fortsat dybt arret. Historien om det 39. distrikt står som en dyster påmindelse om farerne ved ukontrolleret politimagt og de ødelæggende konsekvenser, når et retssystem svigter sit formål: at sikre retfærdighed for alle.

Kilder:

Vil du dykke ned i flere sager om korruption og systemsvigt? Følg KrimiNyt for dybdegående analyser af virkelighedens mørkeste kapitler.

S

Susanne Sperling

Admin

Redaktør

Share this post: