Phnom Penhs fald 1975: År Nul begynder Cambodjas folkemord
Den 17. april 1975 blev en skæbnesvanger dag, da Phnom Penh, Cambodias hovedstad, faldt til Røde Khmerer under ledelse af Pol Pot. Dette indvarslede en fireårig terrorperiode, der omdannede landet til et sandt mareridt. Mellem 1,5 og 2 millioner mennesker anslås at have mistet livet som følge af brutale henrettelser, sult, umenneskeligt tvangsarbejde og systematisk udryddelse – et folkemord begået i navnet på at skabe et nyt samfund fra bunden, det såkaldte "År Nul". Denne ekstreme vision resulterede i en total udslettelse af landets sociale og kulturelle fundament og står i dag som en af det 20. århundredes mest rystende forbrydelser mod menneskeheden.
Fra Saloth Sar til Pol Pot: Fra Paris til Røde Khmerers stiftelse
Baggrunden for Røde Khmerer kan spores til Saloth Sar, manden der senere blev berygtet som Pol Pot. Født i 1925 ind i en velstående bondefamilie, førte hans vej ham til Paris for studier. Her blev han, efter en mislykket akademisk karriere, dybt grebet af marxistiske ideer, hvilket markerede starten på hans radikalisering. Han vendte tilbage til Cambodja i 1953 og engagerede sig i den spirende kommunistiske bevægelse. I 1960 var Pol Pot sammen med Nuon Chea medstifter af Det Kommunistiske Parti i Kampuchea (CPK), som senere blev kendt som Røde Khmerer. Bevægelsens ideologi var stærkt inspireret af Mao Zedongs kulturrevolution i Kina, og de nærede en drøm om at etablere en egalitær bondestat gennem gennemgribende og radikale reformer.
Borgerkrig og kup: Røde Khmerer erobrer Phnom Penh 1975
Røde Khmerer formåede at udnytte den politiske ustabilitet under den cambodjanske borgerkrig (1967-1975). Utilfredsheden med Prins Norodom Sihanouks styre, kombineret med de ødelæggende amerikanske bombninger under Vietnamkrigen, skabte en frugtbar jord for bevægelsens fremmarch. Efter et politisk kup mod Sihanouk i 1970 konsoliderede Røde Khmerer deres magtbase i landdistrikterne, lokkende med løfter om jordreformer og social retfærdighed. Da deres guerillastyrker triumferende marcherede ind i Phnom Penh den 17. april 1975, blev de ironisk nok mødt med jubel af en befolkning, der var uvidende om den katastrofe, der ventede.
Magtovertagelsen: Dødsmarcher og Røde Khmerers tvangsarbejde
Straks efter magtovertagelsen iværksatte Røde Khmerer-regimet en række ekstreme overgreb. Millioner af byboere fra Phnom Penh og andre byer blev brutalt tvunget ud på opslidende dødsmarcher mod landdistrikterne, officielt for at undgå amerikanske bombetogter. De syge, ældre og børn, der ikke kunne opretholde tempoet, blev nådesløst henrettet på stedet. Disse byboere, nu stigmatiseret som "Nye Mennesker", blev underkastet hårdt tvangsarbejde i rismarkerne under horrible forhold. Daglige madrationer faldt til under 500 kalorier, mens arbejdsdage på 12-16 timer var normen. Familier blev splittet, børn blev indoktrineret med revolutionær ideologi, og fundamentale rettigheder som privat ejendom, religionsfrihed og uddannelse blev afskaffet. Blot at eje en simpel pennekniv kunne medføre dødelige anklager om kontrarevolutionær virksomhed.
S-21 og Choeung Eks dødsmarker: Folkemord på minoriteter
Det systematiske folkedrab under Røde Khmerer ramte især etniske minoriteter i Cambodia. Kinesiske og vietnamesiske cambodjanere blev målrettet forfølgelse, og den muslimske cham-befolkning led enorme tab gennem gentagne massakrer og tvungen konvertering. Buddhistiske munke, tidligere en central søjle i samfundet, blev enten henrettet eller tvunget ind i ægteskab for at bryde deres religiøse løfter. I Phnom Penh blev den tidligere skole, Tuol Sleng, omdannet til det berygtede S-21 fængsel, et epicenter for regimets grusomme tortur og henrettelser – klare eksempler på de begåede krigsforbrydelser. Omkring 20.000 fanger, inklusive kvinder og børn, blev her udsat for umenneskelig tortur for at fremtvinge falske tilståelser, før de blev transporteret til Choeung Ek, en af de mange berygtede killing fields (dødsmarker), for at blive slået ihjel. Ofte blev fangerne tvunget til at grave deres egne grave. I dag står Tuol Sleng Folkedrabsmuseum som et rystende vidnesbyrd om disse overgreb, med blandt andet en stupa fyldt med kranier fra ofrene. Også intellektuelle blev systematisk jagtet og henrettet. At bære briller, tale fremmedsprog eller have hænder, der ikke bar præg af hårdt fysisk arbejde, blev anset for tegn på borgerlig eller kapitalistisk indflydelse, der skulle udryddes. Læger, ingeniører og lærere blev brutalt myrdet, ofte med simple landbrugsredskaber for at spare på ammunitionen.
Pol Pot "Broder Nr. 1": Paranoid leder og interne udrensninger
Pol Pot, kendt under dæknavnet "Broder Nr. 1", styrede Cambodia som en paranoid dikator. Hans revolutionære fanatisme var uløseligt forbundet med en dyb personlig grusomhed; det siges, at han personligt beordrede henrettelsen af sin egen svigerinde, et eksempel på den ekstreme brutalitet, der gennemsyrede regimet. Den indre cirkel omkring Pol Pot var præget af konstant mistro, interne udrensninger og blodige magtkampe, hvilket førte til, at selv højtstående medlemmer af Røde Khmerer endte som ofre i S-21 fængslet.
Vietnams invasion, Pol Pots død og Cambodjas vej til retfærdighed
Efter gentagne grænseangreb fra Røde Khmerer invaderede Vietnam Cambodja i december 1978. Den 7. januar 1979 indtog de vietnamesiske styrker Phnom Penh, hvilket tvang Pol Pot og resterne af hans regime på flugt til jungleområderne nær den thailandske grænse. Ironisk nok blev de vietnamesiske invasionsstyrker modtaget som befriere af den udmarvede cambodjanske befolkning, selvom invasionen primært var geopolitisk motiveret. Først mange år senere, i 2006, blev Den Ekstraordinære Domstol i Cambodja (ECCC), støttet af FN, etableret for at stille de ansvarlige for krigsforbrydelser og folkemord til ansvar. Denne rettesag resulterede dog kun i domfældelse af tre højtstående ledere: Nuon Chea, Khieu Samphan og Kaing Guek Eav (bedre kendt som Duch, kommandanten for S-21). Pol Pot selv undslap retfærdigheden, da han døde under mysteriøse omstændigheder i 1998, hvilket efterlod mange spørgsmål ubesvarede – et mysterie der stadig diskuteres. I dagens Cambodja lever mange tidligere lavtstående bødler side om side med ofrenes efterkommere, og kun en begrænset del af den yngre generation kender til de fulde detaljer om folkemordet. Steder som Choeung Eks killing fields, hvor knoglerester fra ofrene stadig dukker op af jorden, står som en brutal og konstant påmindelse om historiens uudslettelige spor af massemord. Røde Khmerers rædselsregime tjener som en monumental advarsel om farerne ved ideologisk fanatisme, radikalisering og de katastrofale konsekvenser af at nedbryde al menneskelig værdighed. Arven fra Pol Pots "År Nul" efterlod ikke blot død og ødelæggelse, men også en dyb eksistentiel tomhed og et nationalt traume, som det cambodjanske samfund fortsat kæmper med at bearbejde.
Kilder:
Vil du læse flere historier om folkemord, krigsforbrydelser og diktatorers rædselsregimer? Følg KrimiNyt og få indsigt i virkelighedens mørkeste sider.