Rebecca Schaeffers mord: Tragedien der ændrede loven
I juli 1989 blev den 21-årige skuespillerinde Rebecca Schaeffer koldblodigt myrdet på trappen til sin lejlighed i West Hollywood. Gerningsmanden var den 19-årige Robert John Bardo, en ung mand fra Arizona, hvis sygelige besættelse af den unge stjerne kulminerede i en tragisk voldshandling. Dette rystende mord i Hollywood chokerede ikke kun filmbyen, men hele USA, og blev en afgørende katalysator for fundamentale ændringer i amerikansk lovgivning vedrørende stalking og beskyttelse af personlige oplysninger. Bag den skelsættende juridiske præcedens, som sagen skabte, ligger den tragiske historie om et ungt, spirende talent, hvis drøm blev knust alt for tidligt, og om et dybt forstyrret sind, der eskalerede en uskyldig fascination til en dødelig besættelse.
Fra Oregon til Hollywood: Schaeffers vej til stjernerne
Rebecca Lucile Schaeffer blev født den 6. november 1967 i Eugene, Oregon. Allerede som teenager viste hun et talent for optræden og modelarbejde, og som 16-årig tog hun springet og flyttede alene til New York for at forfølge en karriere som model. Selvom hendes 1,70 meter var en udfordring i high fashion-verdenen, førte hendes ambition og talent hende til Los Angeles, hvor hun landede rollen som Patti Russell i den populære sitcom _My Sister Sam_ i 1986. Serien blev en succes og et springbræt, men efter to sæsoner blev den aflyst, og Rebecca Schaeffer måtte igen kæmpe for at få roller. I månederne op til sin død forberedte hun sig på en stor mulighed: en audition til Francis Ford Coppolas film _The Godfather III_, en rolle der kunne have sendt hende ind i de seriøse rækker af Hollywood-skuespillere.
Robert Bardos besættelse: Fra breve til dødeligt raseri
Samtidig med Rebecca Schaeffers kamp for sit gennembrud udviklede Robert John Bardo en farlig fascination. Bardo, der var diagnosticeret med paranoid skizofreni og havde flere indlæggelser bag sig, havde tidligere været besat af barnestjernen Samantha Smith. Efter hendes død rettede han sin usunde opmærksomhed mod Rebecca Schaeffer, som han så i _My Sister Sam_. Han begyndte at sende hende breve, som hun af og til besvarede. I 1987 rejste han til Los Angeles i et forsøg på at møde hende på studiets område, men blev afvist af sikkerhedsvagter. Hans besættelse tog en mørkere drejning i 1989, da han så hende i filmen _Scenes from the Class Struggle in Beverly Hills_, hvor hun medvirkede i en kærlighedsscene. Dette syn udløste en voldsom jalousi og vrede hos Bardo, som efterfølgende erklærede, at hun var blevet en "Hollywood-luder" og besluttede at "straffe" hende for denne rolle.
Fra fan til drabsmand: Bardo fandt Schaeffers adresse
Bardos fatale beslutning fik ham til at opsøge Rebecca Schaeffers hjemmeadresse. Dengang var det fuldt lovligt for en privatdetektiv at købe sådanne personlige oplysninger fra statens motorregister – en praksis, der ironisk nok gjorde det nemt for stalkere som Robert John Bardo at finde deres ofre. Med Schaeffers adresse i hånden ankom Bardo den 18. juli 1989 til hendes lejlighedskompleks i West Hollywood. Først bankede han på, og Rebecca Schaeffer åbnede døren, gav ham en autograf, og han gik. Men mindre end en time senere vendte han tilbage. Da Rebecca Schaeffer igen åbnede døren, trak Bardo en .357 Magnum-revolver og affyrede et dødeligt skud, der ramte hende i hjertet på klos hold. Dette skyderi var kulminationen på hans besættelse.
Bardos flugt og tilståelse: Arrestation i Arizona
Rebecca Schaeffer blev hastet til Cedars-Sinai Hospital, men hendes liv stod ikke til at redde. Bardo flygtede til Arizona, hvor han dagen efter blev fundet vandrende langs en motorvej i Tucson, tilsyneladende i et selvmordsforsøg. Efter sin anholdelse tilstod han mordet på Rebecca Schaeffer og hævdede, at han var blevet inspireret af U2's sang “Exit”. Sagen om dette brutale mord vakte national forargelse og satte et intenst spotlight på farerne ved stalking.
Sagen mod Bardo: Marcia Clarks sejr og livstid
Under retssagen i 1991 forsøgte Bardos forsvar at argumentere for, at han var sindssyg og dermed ikke strafferetligt ansvarlig for sine handlinger. Psykiatere vidnede om hans diagnosticerede paranoide skizofreni og forklarede, hvordan den påvirkede hans dømmekraft. Men dommer Dino Fuglioni afviste forsvarets argument og dømte Robert John Bardo for første grads mord, idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse – en straf der afspejlede forbrydelsens alvor. Sagen blev ført af den unge anklager Marcia Clark, der senere opnåede verdensberømmelse for sin rolle i O.J. Simpson-sagen. Bardos dom signalerede et vigtigt skift i retsvæsenets holdning til stalking-sager, hvor beskyttelsen af potentielle ofre begyndte at veje tungere.
Hvordan Schaeffer inspirerede Californiens stalkinglov
Mordet på Rebecca Schaeffer blev en direkte årsag til ny og skærpet lovgivning. I 1989 havde flere lignende sager i Californien, hvor kvinder var blevet myrdet trods politibeskyttelse, allerede afsløret alvorlige huller i den eksisterende lov. I 1990 vedtog Californien som den første stat i USA en dedikeret anti-stalkinglov (Penal Code 646.9). Loven kriminaliserede gentagen forfølgelse eller chikane, der skaber rimelig frygt for ens sikkerhed, og anerkendte, at psykologisk terror alene kunne udgøre stalking, selv uden fysisk vold. Strafferammen blev op til et år, stigende til fire år hvis offeret havde et polititilhold. På føderalt niveau førte sagen til vedtagelsen af Drivers Privacy Protection Act (DPPA) i 1994, en lov der forbød staters motorregistre at sælge borgeres personlige information uden samtykke. Denne lov var en direkte konsekvens af, hvordan Robert John Bardo så let havde opnået Rebecca Schaeffers adresse.
Stalking: Samfundsproblem før og efter Schaeffers død
Rebecca Schaeffers tragiske død ændrede ikke kun lovene, men også den offentlige opfattelse af stalking, der tidligere ofte blev bagatelliseret som harmløs opmærksomhed. Selvom lovgivningen er blevet markant styrket, herunder med kriminalisering af cyberstalking i 1993 og senere stramninger på føderalt niveau, viser statistikker, at stalking fortsat er en udbredt trussel, der rammer langt flere almindelige borgere end blot offentlige personer og kendisser fra Hollywood.
Rebecca Schaeffers arv: Lovændringer og evig påmindelse
I dag huskes Rebecca Schaeffer ikke kun for sit talent og sit tabte potentiale, men som en afgørende figur i kampen mod stalking og for øget sikkerhed. Hendes far, Benson Schaeffer, har udtalt, at hun ville have ønsket, at hendes død kunne forhindre andre i at lide samme skæbne – et ønske der til dels er blevet opfyldt gennem de love, hendes død hjalp med at skabe. Robert John Bardo afsoner fortsat sin livstidsdom i Californien for mordet, og i 2019 blev hans anke om prøveløsladelse afvist. Rebecca Schaeffers historie står som en varig og alvorlig påmindelse om farerne ved sygelig besættelse og den afgørende vigtighed af at beskytte privatlivets fred og personlig sikkerhed i en stadig mere forbundet verden.
Kilder:
Vil du læse flere historier om stalking, besættelse og skelsættende kriminalsager? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af den næste dybdegående analyse.