Alarm i London: Jacob de Gheyn III stjålet for fjerde gang
En stille majmorgen i 1983, kort efter klokken et, blev roen på Dulwich Picture Gallery i London brutalt afbrudt. En udløst alarm sendte en politibil hastende mod det anerkendte museum. Ved ankomsten fandt betjentene et tomt felt på væggen; et lille maleri var borte. For fjerde gang på blot 17 år var Rembrandts portræt af Jacob de Gheyn III blevet stjålet. Dette diminutive mesterværk, kun 30x25 cm og malet på et egetræspanel, var på vej til at cementere sin plads i historien som et af kunstverdenens mest eftertragtede – og mest forsvundne – værker, en sand højprofil sag inden for kunsttyveri.
Rembrandts portræt: Fra venskabspagt til 'takeaway'
Maleriet Jacob de Gheyn III's historie begynder i 1632 med et usædvanligt venskab under den hollandske guldalder. To fremtrædende skikkelser i Hollands kulturliv, raderingskunstneren Jacob de Gheyn III og digteren Maurits Huygens, bestilte portrætter af sig selv hos den dengang 26-årige Rembrandt van Rijn. Bestillingens vilkår var unikke: malerierne skulle udføres på to identiske egetræsplanker, skåret fra samme træ. En hemmelig aftale mellem vennerne fastslog desuden, at den overlevende skulle arve begge portrætter. Denne pagt fik en tragisk klang, da Jacob døde i 1641, tæt fulgt i graven af Maurits Huygens mindre end et år senere. Rembrandt fangede Jacob de Gheyn III med mesterlig teknik, hvor den kalkhvide, krøllede krave mod den mørke kjole stod skarpt – en detalje, der senere blev afgørende for politiets identifikation. Ironisk nok var det maleriets beskedne størrelse, der utilsigtet gav det tilnavnet 'takeaway Rembrandt' og banede vejen for dets bemærkelsesværdige, kriminelle skæbne.
Nytårskuppet 1966: Første tyveri og fund i Streatham
Det første tyveri af Jacob de Gheyn III fandt sted Nytårsaften 1966. Gerningsmændene udnyttede festlighederne til at skære et hul på 30x60 cm i en sjældent brugt sidedør på Dulwich Picture Gallery – en åbning lige akkurat stor nok til at bære malerier igennem uden at aktivere datidens primitive alarmer. Blandt de 13 stjålne værker var Rubens' "De Tre Gracier", men politiets fokus var især på det lille Rembrandt-portræt. Som en politibetjent senere udtrykte det, føltes tabet som at miste en diamant i en bunke glasperler. Maleriet blev dog gentfundet efter et anonymt tip, indpakket i aviser på en kirkegårdsbænk i Streatham, en forstad til London.
1973: Tyv på cykel og fundet af Jacob de Gheyn III
Syv år senere, i 1973, udviste en enkelt gerningsmand en nærmest absurd frækhed i et nyt tyveri. I fuldt dagslys løftede han simpelthen Rembrandts maleri af Jacob de Gheyn III ned fra væggen på Dulwich Picture Gallery, spadserede roligt ud ad hoveddøren og forsøgte at flygte på cykel. En opmærksom vagt så kunsttyveriet, men kunne ikke indhente manden til fods. Skæbnen greb dog ind, da cyklisten væltede i et sving. Et øjenvidne mindedes, hvordan Rembrandts signatur blinkede i solen, da tyven faldt, og det værdifulde maleri blev gentfundet på stedet.
August 1981: Kup, taxa-anholdelse og fund i bagagerum
August 1981 bød på et mere planlagt kunsttyveri. To mænd trådte ind i Dulwich Picture Gallery, hvoraf den ene afledte personalets opmærksomhed med spørgsmål om åbningstider. Imens sneg den anden sig ind i rummet med Rembrandt-maleriet af Jacob de Gheyn III, fjernede det fra rammen og skjulte det under sin frakke. Politiet var dog hurtigt på sporet af dette dristige tyveri. Efter flere dages overvågning anholdt de fire mænd i en taxa i London. Maleriet blev gentfundet i bagagerummet, stadig varmt fra væggen, men uskadt.
Maj 1983: Fjerde kup via glastag og mystisk genkomst
Dette fører os til det fjerde og foreløbigt sidste tyveri af Jacob de Gheyn III, der fandt sted natten til den 28. maj 1983. Klokken 01:03 lød alarmen igen på Dulwich Picture Gallery. Gerningsmændene havde denne gang brugt stiger til at bryde ind gennem et glastag og anvendt et brækjern til at fjerne Rembrandts maleri, ramme og det hele. Trods politiets hurtige reaktion – de ankom kun tre minutter efter alarmen – var sporet koldt. Dette specifikke kunsttyveri forblev en uopklaret sag i tre år, indtil politiet i 1986 modtog et anonymt tip. Tippet førte dem til Münster jernbanestation i Tyskland. Her, i en brun papirpakke, lå det forsvundne Rembrandt-portræt, gentfundet og bekræftet ægte af tyske myndigheder efter en mystisk rejse gennem kunstens underverden.
Hvorfor Jacob de Gheyn III? Størrelse, værdi og motiver
Kunstkriminologer peger på en blanding af faktorer, der gjorde netop dette Rembrandt-maleri til et gentaget mål for kunsttyveri: dets beskedne størrelse, der gør det nemt at transportere; den utilstrækkelige alarmering på Dulwich Picture Gallery i de tidlige år; og Rembrandts berømte navn, der garanterer øjeblikkelig værdi på det sorte marked for stjålet kunst. Det er blevet beskrevet som en 'perfekt storm af værdi og bekvemmelighed'. Motiverne bag de gentagne tyverier varierede. I 1966 blev der fremsat krav om en løsesum (som museet nægtede at betale for at få maleriet retur), mens tyveriet i 1981 muligvis var et forsøg på afpresning rettet mod den britiske regering i Storbritannien. Manglen på krav om penge eller en løsesum efter tyveriet i 1983 tyder dog på, at maleriet snarere blev brugt som en værdifuld byttevare inden for kriminelle netværk.
Titanbeslag til spøgelser: Rembrandts maleri i Guinness
Efter hver gentfinding har Dulwich Picture Gallery systematisk forstærket sine sikkerhedsforanstaltninger omkring Rembrandts portræt af Jacob de Gheyn III. Det berømte maleri er nu udstyret med avancerede sensorer, der muliggør direkte sporing, og er solidt forankret med kraftige titanbeslag. Alligevel lever myterne videre i lokalområdet i London, hvor nogle hvisker om Jacobs spøgelse, der angiveligt vogter sit portræt. I dag hænger maleriet trygt i museet, men som en permanent påmindelse om sin dramatiske historie med gentagne tyverier. Guinness Rekordbog har officielt anerkendt det som verdens mest stjålne maleri – en tvivlsom ære, der dog tiltrækker stor opmærksomhed til dette unikke kunstværk. Gemt bag de klassiske penselstrøg ligger historien om kunstens modstandsdygtighed over for menneskelig grådighed, og om et venskab hvis portrætter, i modsætning til deres omskiftelige skæbne, altid fandt tilbage til hinanden efter hvert kunsttyveri.
Kilder:
Er du fascineret af kunsttyverier og uopklarede mysterier? Følg KrimiNyt og få de mest gribende sager direkte i dit feed.