Ocean Parkway 2010: Opdagelsen der startede jagten på LISK
En kold decemberdag i 2010 gjorde en politihund en uhyggelig opdagelse i et krat ved Ocean Parkway på Long Island, New York, under eftersøgningen efter en forsvunden kvinde. Fundet af dette ene lig udløste en massiv eftersøgning, der i løbet af få dage afslørede menneskelige rester fra flere andre kvinder. Dette markerede begyndelsen på en af USA's mest komplekse efterforskninger af en seriemorder. Sagen, kendt som Gilgo Beach-mordene eller Long Island Serial Killer (LISK), omfatter nu mellem 10 og 16 ofre, primært sexarbejdere, over en periode på næsten 20 år. Tidslinjen strækker sig fra Shannan Gilberts forsvinden i 2010 til den chokerende anholdelse af arkitekten Rex Heuermann i 2023. Det er en tragisk fortælling om tabte liv, en langvarig og vanskelig efterforskning af brutale mord, og et samfunds ofte oversete skyggesider.
Shannan Gilbert forsvandt, fundet af 'Gilgo Four' blev udløst
Hele efterforskningen begyndte med den 23-årige sexarbejder Shannan Gilberts forsvinden den 1. maj 2010. Hun forlod en klients hjem i Oak Beach, Long Island, under mystiske omstændigheder. Hendes paniske 911-opkald, hvor hun råbte, at nogen jagtede hende, og hendes sidste kendte handling – at banke på en nabos dør – forblev uforklarede. Seks måneder senere, i december 2010, under den intensive eftersøgning efter netop Shannan Gilbert, gjorde hundeføreren John Mallia og hans hund Blue det første skæbnesvangre fund: liget af Melissa Barthelemy, indpakket i karakteristisk burlap-stof. I de følgende dage fandt politiet yderligere tre lig langs Ocean Parkway: Amber Costello (27), Megan Waterman (22) og Maureen Brainard-Barnes (25). Disse fire kvinder blev hurtigt kendt som “Gilgo Four”. De havde flere ting til fælles: De var alle små kvinder under 160 cm, arbejdede som online-escorter og var alle blevet ofre for kvælning.
2011: Flere ofre som 'Peaches' og 'Baby Doe' fundet
Mellem marts og april 2011 udvidede politiet søgeområdet markant, hvilket førte til opdagelsen af yderligere seks sæt menneskelige rester langs den samme strækning af Ocean Parkway. Blandt disse fund var kraniet af Jessica Taylor, hvis torso var blevet fundet i Manorville helt tilbage i 2003, samt delvise rester af Valerie Mack, hvis tidligere fund i 2000 i første omgang ikke blev kædet sammen med en seriemorder. Disse fund indikerede, at den gerningsmand, der nu blev jagtet, kunne have været aktiv i årevis. Særligt foruroligende var fundet af resterne af en uidentificeret asiatisk person, klædt i kvindetøj – et offer der blev kendt som “Asian Doe” eller "John Doe No. 6" – og tæt derved et spædbarn, senere identificeret som personens datter. Barnets alder blev estimeret til 16-24 måneder. Dette barn blev uofficielt kendt som "Baby Doe", og moderen fik senere tilnavnet "Peaches" på grund af en tatovering. Disse uidentificerede ofre understregede sagens rystende omfang og de tragiske skæbner, der kan forsvinde uden at blive savnet af det bredere samfund.
Efterforskningsvanskeligheder: Profilering og årelang stilstand
Efterforskningen af disse mord stod over for enorme udfordringer. En tidlig profilering af gerningsmanden pegede på en lokal person med indgående kendskab til Ocean Parkway og de omkringliggende vådområder, muligvis en jæger eller naturinteresseret, grundet brugen af burlap-sække – et materiale der ofte findes i sådanne miljøer. Man antog også, at gerningsmanden rådede over en bil, muligvis en Chevrolet Avalanche, og udviste træk, der kunne pege på sadisme eller andre former for psykopati. På trods af et massivt efterforskningsarbejde gik årene uden et afgørende gennembrud i jagten på denne seriemorder.
Gennembrud: Pizzaskorpe-DNA, burner-telefoner peger på Heuermann
Et afgørende gennembrud kom endelig i 2022-2023, da en ny, dedikeret task force genoptog efterforskningen med fornyet energi og anvendelse af avancerede metoder. Gennem en kombination af traditionelt politiarbejde og moderne DNA-analyse lykkedes det at indkredse en mistænkt. Et stykke centralt DNA-bevis stammede fra en kasseret pizzaskorpe, fundet i en skraldespand nær Rex Heuermanns kontor i New York City. Mitokondrielt DNA fra denne skorpe matchede et hårstrå fundet på Maureen Brainard-Barnes, et af ofrene. Samtidig afslørede analyse af masteoplysninger fra såkaldte burner-telefoner, brugt til at kontakte ofrene, at en stor del af opkaldene stammede fra områder i Midtown Manhattan og Massapequa Park – netop de steder, hvor Rex Heuermann arbejdede og boede.
Rex Heuermann anholdt: Chokerende dobbeltliv og hemmeligheder
Den anholdte var den 59-årige Rex Heuermann, en etableret arkitekt fra Massapequa Park og ejer af firmaet RH Consultants. Udadtil levede han et tilsyneladende normalt familieliv med hustru og to børn. Men bag denne facade afslørede efterforskningen en mørk og foruroligende virkelighed. I hans hjem fandt politiet 92 registrerede våben, og på beslaglagte burner-laptops opdagede man over 200 søgninger relateret til seriemordere, vold og ekstrem pornografi, herunder torturporno. Det kom frem, at Heuermann angiveligt brugte falske onlineprofiler til at kontakte sine ofre. Efterforskerne bemærkede desuden, at tidspunkterne for hans hustrus årlige rejser til Island faldt sammen med perioderne for mordene på tre af Gilgo Four-ofrene, hvilket potentielt gav ham et "operativt vindue" til at udføre sine handlinger. Dette rystende dobbeltliv chokerede både naboer og den brede offentlighed i New York og resten af USA.
Ofre: Megan Watermans kamp og Amber Costellos sidste opkald
Ofrene i Gilgo Beach-sagen var mere end blot navne i en politiefterforskning; de var individer med komplekse liv og drømme. Megan Watermans historie er en trist rejse fra en vanskelig barndom i Portland, Maine, til at blive mor som teenager og kæmpe med lavtlønsjob, før hun endte med at arbejde som sexarbejder. Hendes sidste dage blev tilbragt på et hotel på Long Island, New York, fanget i afhængighed og økonomiske trængsler. Amber Costello forsvandt efter et opkald fra en klient, der ønskede at mødes sent om natten. Naboer hævdede at have set en Chevrolet Avalanche køre fra hendes hjem efter hendes forsvinden, og hendes lig blev fundet med en del af nakkehåret klippet af – en detalje, der senere blev kædet sammen med Rex Heuermanns internetsøgninger om "trofæer" fra ofre. De uidentificerede ofre, herunder den asiatiske person ("Asian Doe"/"Peaches") og hendes datter, understreger den dybe sårbarhed hos marginaliserede personer, der risikerer at forsvinde fra samfundets radar.
Retssagen mod Heuermann: Stærke beviser vs tvivl om DNA
Anklagemyndighedens sag mod Rex Heuermann bygger på en stærk kombination af beviser: det afgørende mitokondrielle DNA-match fra pizzaskorpen og et hår fundet på et offer, masteoplysninger fra 4G-netværket, der forbinder hans telefoner til flere gerningssteder, et digitalt billedarkiv med over 2000 billeder på hans computer, der angiveligt viser ofrene, samt købskvitteringer for burlap-sække dateret umiddelbart før hvert drab. Forsvaret, ledet af Heuermanns advokat, fokuserer derimod på at så tvivl om DNA-bevisernes integritet og politiets sikringsprocedurer. De hævder også, at politiet har haft en forudindtaget tilgang, og påpeger, at Heuermanns hustru potentielt kunne have haft adgang til både våben og de omtalte burlap-sække. Den kommende retssag har allerede sat øget fokus på, hvordan retssystemet i USA behandler sager om vold mod sexarbejdere, og ofrenes familier har dannet interessegrupper for at kæmpe for bedre beskyttelse af marginaliserede grupper.
Shannan Gilberts skæbne: Nye teorier og etiske dilemmaer
Selvom Shannan Gilberts forsvinden i 2010 var den direkte årsag til, at eftersøgningen langs Ocean Parkway blev iværksat, er Rex Heuermann foreløbig ikke sigtet for hendes død. Den anerkendte retspatolog Michael Baden har konkluderet, at Shannan Gilbert sandsynligvis blev kvalt, hvilket modsiger politiets oprindelige teori om en drukningsulykke i den mose, hvor hendes lig til sidst blev fundet i december 2011. Shannan Gilberts sag forbliver således delvist en uopklaret sag inden for den bredere LISK-efterforskning, og hendes mors eget tragiske mord i 2016 understreger yderligere de enorme menneskelige omkostninger forbundet med disse forbrydelser. Efterforskere vurderer, at Heuermann kan være ansvarlig for op til 16 mord, og spørgsmålet om mulige medskyldige, især med tanke på hustruens potentielle viden, er stadig uafklaret. Brugen af kommercielle DNA-databaser i opklaringen af Long Island Serial Killer-sagen har desuden rejst en vigtig etisk debat om balancen mellem privatlivets fred og jagten på retfærdighed.
Gilgo Beach-sagen: Samfundets svigt og årtiers jagt
Gilgo Beach-mordene afslører ikke kun en formodet seriemorders uhyrlige handlinger, men også dybere strukturelle svagheder i samfundet og det amerikanske retssystem. Fra den indledende underprioritering af efterforskningen af forsvundne sexarbejdere til de teknologiske fremskridt inden for DNA-analyse, der ultimativt førte til en anholdelse, udgør denne sag både en dyb krise og en mulighed for forbedring. Mens den komplekse retssag mod Rex Heuermann forventes at fortsætte, står Ocean Parkway på Long Island tilbage som et stumt vidne til de mange tabte liv – en dyster påmindelse om, at selv i et tætbefolket område i New York kan ondskaben og mørket finde skjul, og at jagten på en seriemorder kan strække sig over årtier.
Kilder:
Dyk ned i flere sager om seriemordere og komplekse efterforskninger. Følg KrimiNyt for virkelighedens mørkeste forbrydelser.