“Hvad tog jer så lang tid?”: Hanssens dramatiske 2001-anholdelse
En kold februaraften i 2001 parkerede FBI-agent Robert Philip Hanssen sin bil ved Foxstone Park i Vienna, Virginia. Med en pose fuld af tophemmelige dokumenter krøb han under en fodgængerbro, fastgjorde pakken med tape og rejste sig. En stemme lød bag ham: "FBI!" Hanssens hænder røg i vejret, og han mumlede: "Hvad tog jer så lang tid?" Efter 22 års omfattende dobbeltspionage for først Sovjetunionen og siden Rusland, var spillet slut for manden bag en af de mest ødelæggende spionsager i USA’s historie.
Robert Hanssens barndom i Chicago og vej til FBI (1944-1976)
Den berygtede dobbeltspion Robert Philip Hanssen, født i 1944, voksede op i Chicago under skyggen af en brutal politifar, der konstant nedgjorde ham. Denne ødelagte relation menes at have formet hans livslange stræben efter anerkendelse. Efter studier i kemi og en MBA arbejdede han kortvarigt som revisor, før han i 1976 blev FBI-agent. Hans ekspertise i russisk sprog og flair for teknologi sikrede ham en hurtig opstigning inden for FBI’s kontraefterretning.
Forræderiet begynder (1979): Hanssens GRU-kontakt og Polyakov
Blot tre år efter sin ansættelse hos FBI indledte Hanssen sit forræderi. I 1979 kontaktede han den sovjetiske militærefterretningstjeneste, GRU, via dækfirmaet Amtorg i New York, og tilbød sine tjenester. Han afslørede følsomme detaljer om FBI’s aflytningsmetoder og, fatalt nok, identiteten på CIA-agenten Dmitri Polyakov, en højtstående sovjetisk general, der hemmeligt arbejdede for USA. Polyakov blev efterfølgende afsløret og henrettet i Moskva. Ironisk nok blev Hanssen senere sat til at lede FBI’s jagt på netop den mole, han selv var.
Nær afsløring 1980: Bonnies fund og Hanssens præstetilståelse
Hans spionage var tæt på at blive afsløret allerede i 1980, da hans kone, Bonnie, fandt 30.000 dollars gemt i kælderen. Konfronteret tilstod Hanssen sin hemmelighed over for en præst fra den katolske bevægelse Opus Dei, som familien var tilknyttet. Præsten rådede ham til at donere pengene til velgørenhed og indstille sin spionage – et løfte Hanssen kun midlertidigt overholdt.
Tilbage til spionage (1985): "Ramon Garcia" og hemmelige drops
Efter en kort pause genoptog Robert Philip Hanssen sin forræderiske spionage i 1985, denne gang for KGB under pseudonymet "Ramon Garcia". Betalingerne, ofte i form af diamanter og kontanter, blev leveret via såkaldte "dead drops" – hemmelige depoter i parker nær hans hjem i Virginia. Han anvendte krypterede Palm Pilot-enheder til sin kommunikation med de russiske føringsofficerer, samtidig med at han ironisk nok var ansat til at forbedre FBI’s IT-sikkerhed.
KGB-spionages ødelæggende følger: Operation Monopoly afsløres
Hanssens spionage for KGB var særdeles ødelæggende for USA's efterretningsindsats. Han afslørede blandt andet Operation Monopoly, en tophemmelig FBI-tunnel under den nye sovjetiske ambassade i Washington D.C., et projekt til 300 millioner dollars, som lækagen gjorde værdiløst. Ydermere kompromitterede Hanssen CIA’s dobbeltagenter Valery Martynov og Sergei Motorin, hvilket direkte førte til deres henrettelse i Moskva.
Facaden krakelerer: Opus Dei, stripklubber og spionagepenge
På trods af en offentlig facade som en dybt religiøs katolik, aktiv i Opus Dei og deltager i anti-abort demonstrationer, levede Robert Hanssen et komplekst og splittet dobbeltliv. Pengene fra hans spionage blev brugt på luksusvarer og besøg i stripklubber – en skarp kontrast til familiens økonomiske problemer, trods hans anseelige FBI-løn. Dette antyder en form for personlig korruption og moralsk forfald.
FBI's fejl: Oversete advarsler og Hanssens egen muldvarpejagt
FBI’s interne sikkerhedssystemer fejlede gentagne gange i at opdage Hanssens dobbeltspil. Allerede i 1990 indberettede Hanssens svoger, selv FBI-agent Mark Wauck, mistænkelig adfærd, men hans advarsler blev overset. I en bizar drejning blev Robert Hanssen i 1991 selv sat til at undersøge muligheden for en russisk mole inden for FBI – en efterforskning, der ironisk nok pegede på ham selv.
Afsløringen (2000): KGB-afhopper og Palm Pilot-beviser
Hanssens fald begyndte for alvor i 2000, da en tidligere KGB-officer, Aleksandr Shcherbakov, tilbød at sælge Hanssens komplette spionarkiv til FBI for 7 millioner dollars. Materialet indeholdt blandt andet en lydoptagelse fra 1986, hvor kolleger genkendte Hanssens stemme på et citat af General Patton. For at fange den erfarne dobbeltspion på fersk gerning, orkestrerede FBI en falsk forfremmelse og indsatte den unge agent Eric O’Neill til at overvåge ham. O’Neill formåede at kopiere data fra Hanssens Palm Pilot, hvilket leverede de endelige beviser for hans kommunikation med russerne.
Anholdt 18. februar 2001: Sidste "dead drop" og livstidsdomme
Under anholdelsen den 18. februar 2001 i Foxstone Park, Virginia, havde Robert Hanssen netop foretaget et sidste "dead drop" med dokumenter om USA’s atomplaner og en afskedsbesked til sin russiske kontakt. Konfronteret med overvældende beviser erkendte Hanssen sig i retten skyldig i 15 tilfælde af spionage for at undgå dødsstraf. Han blev idømt 15 livstidsdomme uden mulighed for prøveløsladelse, hvilket sendte ham i fængsel for resten af livet.
De sidste år i ADX Florence og enorme følgevirkninger for FBI
Robert Philip Hanssen tilbragte de sidste 22 år af sit liv i isolation i det berygtede Supermax-fængsel, ADX Florence i Colorado, hvor han døde i 2023 af naturlige årsager. Konsekvenserne af hans årelange spionage var enorme: udlevering af ca. 6.000 klassificerede dokumenter, en personlig vinding på 1,4 millioner dollars, mindst tre CIA-dobbeltagenter henrettet i Moskva, og udvisningen af 50 russiske diplomater fra USA. Hanssen-sagen afdækkede alvorlig systemisk korruption og svigt, og tvang FBI til en fundamental omlægning af deres interne sikkerhedsprotokoller og kontraefterretning.
Hanssens eftermæle: USA's mest skadelige spion og motiver
Robert Hanssen efterlader sig et eftermæle som en af de mest skadelige dobbeltspioner i USA's historie. Hans komplekse motiver, tilsyneladende en blanding af foragt for FBI og et desperat behov for anerkendelse, resulterede i handlinger med katastrofale konsekvenser for amerikansk efterretning under Koldkrigen og derefter. Som en af hans russiske føringsofficerer senere udtalte, var Hanssen deres absolut mest værdifulde aktiv – og et levende bevis på, at selv de mest sikrede efterretningssystemer kan have fatale svagheder, der kan udnyttes gennem udspekuleret spionage.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om spionage og forræderi fra virkelighedens mørke sider.