Wien, 11. maj 2003: Tyveriet af Cellinis Saliera
Natten til den 11. maj 2003 blev den østrigske hovedstad, Wien, ramt af et af århundredets mest dristige kunsttyverier. Omkring klokken fire om morgenen besteg en ukendt gerningsmand et stillads ved det anerkendte Kunsthistorisches Museum. Målet var intet mindre end Saliera, et uvurderligt guldbelagt saltkar skabt af renæssancemesteren Benvenuto Cellini til Frans 1. af Frankrig. Dette enestående kunstværk, der symboliserer verdenshavene, var på daværende tidspunkt vurderet til svimlende 50 millioner euro.
46 sekunder til kup: Salieras forsvinden ved alarm
Med et knust vindue skaffede tyven sig adgang og nåede på under et minut frem til den forstærkede glasmonter, der husede Saliera. På blot 46 sekunder lykkedes det gerningsmanden at fjerne det uvurderlige kunstværk, mens museets sikkerhedsvagter, desværre vant til falske alarmer fra et igangværende byggearbejde, tragisk ignorerede den hylende alarm. Saliera, der havde modstået århundreders omvæltninger, forsvandt ned ad stilladset i en rygsæk, efterladende Kunsthistorisches Museum og byen Wien i chok. En desperat efterlysning af det ikoniske kunstværk og jagten på gerningsmanden blev straks iværksat.
Tomt podium og FBI-anmeldelse: Mysteriet og løsesum
Først klokken 8.20 samme morgen blev det tomme podium opdaget, og nyheden om det dristige kunsttyveri spredte sig som en løbeild. Museets direktør kaldte tabet af Saliera en katastrofe på linje med tyveriet af Mona Lisa, og FBI inkluderede prompte Cellinis mesterværk på sin Top 10-liste over mest eftersøgte kunstværker. På trods af den intense efterforskning var sporene minimale: ingen fingeraftryk, intet afgørende vidne, kun et enkelt fodaftryk. Spekulationerne florerede i Wien: Stod internationale kunstkriminelle bag, var det en insider-job, eller en excentrisk samler, der begærede Benvenuto Cellinis unikke guldsmedearbejde? Tyveriet udviklede sig til en regulær skandale for museet, og politiet famlede i blinde. Mysteriet om Salieras forsvinden tog en ny drejning, da der indløb et anonymt krav om en løsesum på 10 millioner euro, ledsaget af en trussel om at omsmelte det kostbare guld, hvis kravet ikke blev mødt. Kunstværket syntes opslugt af den kriminelle underverden.
Afsløringen: Robert Mang – hjernen bag Saliera-tyveriet
Bag dette spektakulære kunsttyveri stod imidlertid ikke en international kunstliga, men Robert Mang, en 47-årig østrigsk sikkerhedsekspert og ironisk nok søn af en politibetjent. Aftenen forud for tyveriet havde Mang, efter en bytur med champagne og kunstdiskussioner, bemærket det ubeskyttede stillads ved Kunsthistorisches Museum. En impulsiv blanding af alkohol, eventyrlyst og en faglig frustration over museets åbenlyst mangelfulde sikkerhedssystem blev drivkraften bag hans handling.
Tre år med Saliera gemt: Mangs hemmelighed opklaret
I sin lejlighed i Wiens Neubau-distrikt skjulte Robert Mang Saliera under sin seng. Hver aften betragtede han det stjålne, guldbelagte mesterværk, mens politi og kunstverdenen desperat ledte. I næsten tre år forblev Saliera forsvundet, indtil det sensationelle kunsttyveri fandt sin opklaring. I 2006 blev Saliera endelig genfundet, og Robert Mang blev kendt skyldig. Sagen står som et markant eksempel på sårbarheden i selv prestigefyldte kulturinstitutioner og den uforudsigelige natur hos gerningsmændene bag sådanne forbrydelser mod verdenskunsten.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere utrolige kunsttyverier og gådefulde kriminalsager? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste afsløring.