Satanic Panic: USA's mareridt i 80'erne, uskyldige fængslet
En hylde med VHS-bånd med talkshow-segmenter fra 1980'erne om sataniske kulter og ritualer, med titler som 'Donahue' og 'Oprah' synlige, der fremhæver mediernes hysteri under Satanic Panic-æraen
Sag

Satanic Panic: USA's mareridt i 80'erne, uskyldige fængslet

En moralpanik, der spredte sig i USA i 1980'erne, drevet af frygt for satanistiske rituelle overgreb. Panikken førte til ubegrundede anklager og retsforfølgelser.

SSusanne Sperling
7 min read
0 views

Fakta Box

Fænomenets NavnSatanic Panic
Primært Tidsrum1980'erne
Geografisk FokusUSA og Canada

Satanic Panic: Frygt for kulter og pædofili i 1980'erne

I 1980'ernes USA spredte en bølge af intens frygt sig – frygten for hemmelige sataniske kulter, der angiveligt stod bag systematiske overgrebbørn og bizarre ritualer. Denne moralske panik, snart kendt som Satanic Panic, ramte det amerikanske samfund hårdt og udviklede sig til en omfattende skandale. Familier blev splittet, uskyldige mennesker fængslet, og tilliden til daginstitutioner og retssystemet led alvorlig skade. Panikken var næret af kulturel ængstelighed, sensationspræget mediedækning og, mest skadeligt, tvivlsomme terapeutiske metoder inden for psykologi. Trods de vidtrækkende konsekvenser og utallige anklager om rituel mishandling, blev der aldrig fundet solide beviser for organiserede kulter bag de påståede forbrydelser.

Frygtens rødder: Fra børnemishandling til fremmedfrygt

Rødderne til denne kollektive hysteri var komplekse. En voksende bevidsthed om reel børnemishandling i 1970'erne og 80'erne skabte en forståelig bekymring for børns sikkerhed. Samtidig forskød fokus sig fra gerningsmænd, som oftest var familiemedlemmer eller bekendte, til en diffus frygt for 'fremmede farer'. Denne ændring faldt sammen med, at flere børn i USA kom i daginstitutioner, hvilket skabte ny ængstelse hos forældre om deres børns velbefindende uden for hjemmet. Denne grundlæggende frygt for det ukendte blev en frugtbar grobund for forestillinger om skjulte, onde kræfter, der infiltrerede samfundet, herunder de påståede sataniske kulter.

*Michelle Remembers*: Bogen der tændte panikken 1980

En afgørende katalysator for panikken var bogen *Michelle Remembers* fra 1980, skrevet af psykiateren Lawrence Pazder og hans patient Michelle Smith. Bogen beskrev Smiths påståede 'genfundne' minder, angiveligt fremkaldt gennem hypnose og terapi, om at have været udsat for overgreb af en satanisk kult som barn i Canada. Disse 'minder' var groteske og detaljerede, involverede levende begravelser og dyreofringer, men manglede enhver form for fysisk eller arkivmæssig dokumentation. Alligevel blev bogen en bestseller og legitimerede brugen af 'recovered memory therapy', hvor terapeuter forsøgte at afdække fortrængte traumer, ofte med forudfattede forestillinger om, hvad de ville finde hos deres vidner.

Mediernes rolle: Sensationel dækning og frygtspredning

Medierne spillede en afgørende rolle i at puste til ilden omkring den formodede rituelle mishandling. Sager med anklager om overgreb i kulter blev dækket sensationelt, ofte uden kritisk granskning. Eksempler som McMartin Preschool-sagen, hvor fantasifulde historier om 'magiske rum' og hemmelige tunneler dominerede, fangede offentlighedens opmærksomhed. Populære talkshows som *Donahue* og *Oprah* gav en national platform til personer, der påstod at være overlevere fra sataniske kulter, hvilket yderligere spredte frygten og validerede de ofte bizarre anklager. Politisk bidrog bekymringen til at vedtage love, der gjorde det lettere at føre retssag i sager om rituel mishandling, selv med begrænsede beviser ud over børns vidneudsagn.

McMartin Preschool: Berygtet retssag med store konsekvenser

Panikkens mest ødelæggende konsekvenser udfoldede sig i retssalene, især i USA. McMartin Preschool-sagen i Californien står som det mest berygtede eksempel på denne skandale. Den startede i 1983 med en enkelt anklage om overgreb, men eskalerede, da politiet kontaktede hundreder af familier og opfordrede dem til at udspørge deres børn. Børnenes interviews blev håndteret af terapeuter, der anvendte stærkt ledende spørgsmål og suggestive metoder, hvilket resulterede i historier om utrolige hændelser i hemmelige rum og tunneler. Trods en syv år lang retssag, omkostninger på $15 millioner og fængsling af flere ansatte – hvoraf Ray Buckey tilbragte fem år bag tremmer uden dom – blev der aldrig fundet et eneste fysisk bevis, hverken tunneler, DNA eller andet. Størstedelen af anklagerne blev senere frafaldet, og en jurymedlem reflekterede efterfølgende over, hvordan ekspertvidnernes udsagn syntes at afsløre mere om deres egen bias end om børnenes troværdighed.

Retsskandaler: Fells Acres og mønstre af ubeviste domme

Mønstret med tvivlsomme anklager om rituel mishandling gentog sig i andre sager. I Malden, Massachusetts, blev personalet på Fells Acres day care center, herunder familien Amirault, anklaget i 1984. Børn fortalte om overgreb i et 'magisk rum' begået af en klovn. Også her var børneafhøringerne stærkt suggestive, og trods mangel på fysiske beviser blev Gerald Amirault idømt 20 års fængsel. Han blev først løsladt i 2004, efter at en appelproces havde påvist, hvordan børnenes vidneudsagn var blevet formet af forhørsteknikkerne. I Bakersfield, Californien, blev syv personer i 1985 dømt for at misbruge deres egne børn i sataniske ritualer, baseret udelukkende på børns vidneudsagn om drugging og pornofilmning, selvom ingen videobånd eller fysiske beviser fandtes. En af de dømte fik en sammenlagt straf på 2.600 år i denne rystende retssag.

Falske minder: Loftus' forskning om memory therapy

Centralt for mange af disse sager var den udbredte brug af 'recovered memory therapy', en praksis inden for psykologi baseret på den fejlagtige præmis, at traumatiske minder kunne fortrænges fuldstændigt og senere genfindes intakte gennem teknikker som hypnose eller guidet billedsprog. Psykologiske eksperimenter, især udført af Elizabeth Loftus, viste overbevisende, at falske minder let kunne implanteres ved brug af ledende spørgsmål – et fænomen hun demonstrerede ved at få folk til at tro, de som barn var blevet væk i et indkøbscenter, selvom det aldrig var sket. Gail Goodman, en psykolog fra University of California, analyserede tusindvis af anklager og konkluderede, at ingen pegede på organiseret, kriminel kultaktivitet, men snarere på enkeltpersoner, der brugte sataniske symboler til at skræmme ofre for overgreb.

False Memory Syndrome Foundation: Kamp mod falske anklager

Den videnskabelige modstand mod 'recovered memory therapy' (RMT) voksede. I 1992 stiftede Pamela og Peter Freyd 'False Memory Syndrome Foundation' (FMSF), efter deres datter, under terapi, havde anklaget Peter for incest – en anklage forældrene bestred. Organisationen argumenterede for, at RMT skadede familier ved at skabe falske minder og potentielt føre til falske tilståelser eller anklager, og den fik støtte fra forskere som Elizabeth Loftus. Selvom FMSF mødte kritik for at undervurdere omfanget af reel børnemishandling, bidrog den markant til at sætte fokus på risiciene ved suggestive terapeutiske metoder og deres indflydelse på vidner.

Retssystemet: West Memphis Three og moralsk panik

Retssystemets fejl under Satanic Panic var tydelige. Terapeuter med tvivlsomme teorier om hukommelse blev accepteret som ekspertvidner i retten, og domme blev fældet baseret på vidnesbyrd fremkaldt gennem suggestive metoder, snarere end på fysiske beviser. West Memphis Three-sagen (ofte omtalt som West Memphis-sagen), hvor tre teenagere blev dømt for mord baseret på deres interesse for heavy metal og sort tøj, er et trist eksempel på domme fældet på grundlag af moralsk panik og 'videnskabelig vrøvl' frem for evidens – en dom der først blev omstødt i 2011 efter DNA-beviser pegede i en anden retning. Dette understreger farerne ved at lade en konspirationsteori-lignende stemning påvirke en retssag.

Frikendelse: Melvin Quinney i Texas og falske vidner

Heldigvis har senere årtier set et opgør med den værste panik. I 2023 blev Melvin Quinney frikendt i Texas efter otte år i fængsel for påstået satanisk mishandling; hans børn, der som små var blevet presset til at 'huske' overgreb, indrømmede senere, at deres vidneudsagn var falske. Lignende frikendelser er sket i andre stater i USA, i takt med at forståelsen for hukommelsens skrøbelighed og faren ved suggestive forhørsmetoder er vokset inden for både psykologi og retsvæsenet.

Satanic Panic-arv: Fra QAnon til retssystemreformer

Selvom den mest intense Satanic Panic er fortid, lever dens arv videre. Begrebet 'kult' bruges stadig ofte nedsættende om grupper, der afviger fra normen. Konspirationsteorier om skjulte, onde eliter, der opererer i det skjulte – et ekko af panikkens satanist-forestillinger – florerer fortsat, blandt andet på platforme som QAnon. Retssystemet i USA har heldigvis taget ved lære, med strengere krav til håndtering af børnevidner og begrænsninger for terapeuters rolle i retssager. Debatten om hukommelsens pålidelighed og terapeutiens potentiale for at skade fortsætter dog i visse kredse. Denne omfattende skandale står tilbage som en dyb advarsel om, hvordan frygt, dårlig videnskab og mediernes magt kan konvergere og skabe en kollektiv virkelighed, der er farligt løsrevet fra fakta. Det understreger den vedvarende nødvendighed af kritisk tænkning og evidensbaseret praksis for at undgå lignende retsfejl og overgreb på retfærdigheden.

Kilder:

Dyk ned i flere sager om massehysteri og retsopgørets mørke sider. Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af en afslørende historie.

S

Susanne Sperling

Admin

Redaktør

Share this post: