S&L-krisen: 1.000 sparekassers kollaps til 150 mia. dollars
I 1980'erne og start-90'erne rystedes USA af en omfattende finansiel krise, da over 1.000 spare- og låneforeninger – de såkaldte Savings & Loan Associations (S&L'er) – kollapsede. Denne skandale kostede amerikanske skatteydere svimlende 150 milliarder dollars. Et system, oprindeligt skabt for at fremme boligejerskab, muterede til et epicenter for risikabel spekulation, omfattende bedrageri og skadelig politisk indflydelse. Hele affæren blotlagde brutalt farerne ved ukontrolleret deregulering og udviklede sig til en sag om økonomisk kriminalitet på højeste plan.
Fra grundpille til svigt: S&L'ernes krise i 1970'erne
Traditionelt havde S&L'erne udgjort en stabil grundpille i den amerikanske finansverden. Siden det 19. århundrede fungerede de som lokale institutioner, der modtog indskud fra borgerne for at finansiere realkreditlån til boligkøb. Denne konservative model kom imidlertid under massivt pres i 1970'ernes stagflation, hvor de stigende korte renter på indskud oversteg de faste, lavere renter på S&L'ernes lange realkreditlån. Institutionerne begyndte at tabe store summer – et tidligt tegn på et truende systemsvigt.
Garn-St. Germain-loven: S&L'er som kasinoer med junk bonds
For at redde den trængte sektor vedtog Kongressen i USA i 1982 Garn-St. Germain-loven. Denne lovgivning fjernede de hidtidige rentelofter på indskud, men åbnede samtidig døren på vid gab for problemer: S&L'erne fik nu lov til at investere op til 40 % af deres aktiver i langt mere risikable engagementer. Dette inkluderede kommercielle lån, spekulative ejendomsprojekter, venturekapital og endda de berygtede junk bonds. De engang så forsigtige realkreditinstitutter blev forvandlet til spillere på et finansielt kasino, lokket af muligheden for hurtig rigdom gennem risikable investeringer.
Texas-boom og Empire Savings: Spencer Blains svindel
Dette nye, hasarderede finansielle landskab blev særligt tydeligt i stater som Texas. Her fordoblede S&L'erne deres aktiver på blot fem år ved aggressivt at tiltrække højrenteindskud, ofte formidlet via mæglere til investorer over hele USA. Empire Savings and Loan i Mesquite, Texas, står som et berygtet eksempel på denne udvikling. Efter en eksplosiv vækst investerede institutionen massivt i lokale lejlighedsprojekter. Da oliepriserne kollapsede i 1986, stod tusindvis af disse ejendomme tomme. Empire Savings and Loan brød sammen med et tab på 300 millioner dollars. Direktøren, Spencer Blain Jr., blev senere anklaget for bedrageri, mens han selv havde nydt en overdådig livsstil – et eksempel på den type ansvarsløse ledelse, der desværre gentog sig i mange krakkede S&L'er.
Charles Keating og 'Keating Five': Korruption og Lincoln Savings
Den måske mest berygtede skikkelse i hele S&L-skandalen var Charles Keating, direktør for Lincoln Savings and Loan i Californien. Keating brugte sin S&L til at kanalisere midler ind i yderst risikable projekter og junk bonds, ofte via sit eget holdingselskab, i en aggressiv jagt på personlig rigdom. Da føderale tilsynsmyndigheder i 1986 forsøgte at gribe ind over for Lincolns praksis – hvor chokerende 96 % af lånene var i strid med gældende regler – mobiliserede Keating sin betydelige politiske indflydelse. Han havde doneret 1,5 millioner dollars til fem amerikanske senatorers valgkampagner. Disse senatorer, senere kendt som "Keating Five", lagde efterfølgende et utilbørligt pres på regulatorerne for at lade Lincoln fortsætte. Denne form for korruption og potentielle bestikkelse forsinkede det uundgåelige. På trods af denne politiske intervention kollapsede Lincoln Savings i 1989, efterladende et tab på 3,4 milliarder dollars – den dyreste enkeltstående S&L-fiasko, der senere førte til retssag og fængsel for Charles Keating.
Giftig cocktail: Deregulering og FSLIC's 'bankrøveri'
S&L-krisen opstod fra en giftig cocktail af flere faktorer – et klassisk systemsvigt. Den indledende sårbarhed grundet renterisiko blev dramatisk forværret af dereguleringen. Denne tillod ikke kun risikable investeringer, men sænkede også kapitalkravene, hvilket betød, at nogle S&L'er opererede med faretruende lav egenkapital. Samtidig skabte den føderale indskudsgaranti fra FSLIC (op til 100.000 dollars per indskud) et alvorligt moral hazard. Pressede S&L-ledere havde et incitament til at tage ekstreme chancer: Gevinster ville tilfalde dem selv og aktionærerne, mens tabene i sidste ende ville blive dækket af skatteyderne via FSLIC. Dette åbnede døren for, hvad nogle har kaldt et slags legaliseret bankroeveri i slowmotion. Endelig svigtede det regulatoriske tilsyn fatalt. Federal Home Loan Bank Board var underbemandet, underfinansieret og underlagt politisk pres. Selv da FSLIC i 1987 reelt var insolvent, fortsatte man med at udskyde nødvendige lukninger af kriseramte institutioner, hvilket forværrede den endelige regning for denne massive økonomiske kriminalitet.
FIRREA-loven og RTC: Oprydningen kostede 132 mia. dollars
Kulminationen på denne omfattende skandale førte til vedtagelsen af FIRREA-loven (Financial Institutions Reform, Recovery, and Enforcement Act of 1989). Denne lov nedlagde det insolvente FSLIC og etablerede Resolution Trust Corporation (RTC), som fik den massive opgave at håndtere de utallige kollapsede S&L'er. RTC overtog og afhændede aktiver for milliarder af dollars, men den endelige regning for oprydningen efter denne katastrofe af økonomisk kriminalitet og bedrageri landede på de amerikanske skatteydere og beløb sig til anslået 132 milliarder dollars. Krisen var en medvirkende årsag til den økonomiske recession i starten af 1990'erne, ramte boligmarkedet hårdt og underminerede offentlighedens tillid til lokale finansielle institutioner, hvilket accelererede en konsolidering inden for banksektoren i USA.
Arven efter S&L: Keatings fængsel og 2008-krisen
Selvom Resolution Trust Corporation (RTC) afsluttede sit arbejde i 1995, lever arven fra Savings & Loan-krisen videre som et dystert kapitel om økonomisk kriminalitet og systemsvigt i USA. De centrale, skadelige mekanismer – moral hazard, politisk påvirkning af tilsynsmyndigheder, og overdreven spekulativ gearing – gentog sig med skræmmende lighed under finanskrisen i 2008. Ironisk nok var nogle af de samme individer involveret i begge kriser. Mens prominente figurer som Charles Keating endte i fængsel for deres rolle i skandalen, blev de mere fundamentale systemiske sårbarheder kun midlertidigt adresseret. S&L-krisen står derfor fortsat som en skarp og evigt relevant advarsel om de katastrofale konsekvenser, der kan opstå, når tilsyn svigter, og grådighed i jagten på rigdom får lov til at styre den finansielle ledelse og politik.
Kilder:
Vil du afsløre flere komplekse sager om økonomisk kriminalitet og systemsvigt? Følg KrimiNyt for dybdegående analyser.