Fundet i Snowtown: Otte lig i syretønder afslører terror
Den 20. maj 1999 gjorde politiet en rystende opdagelse i en forladt bankbunker i den lille by Snowtown, South Australia. Fundet af otte lig i seks syrefyldte plasttønder afslørede en scene, der for altid ville chokere nationen. Dette makabre fund var kulminationen på en syv år lang bølge af mord, orkestreret af et netværk anført af John Justin Bunting. Sagen, kendt som 'bodies in barrels murders', var mere end blot en serie forbrydelser; den afdækkede en grufuld historie om manipulation, brutal tortur og systematisk udnyttelse af samfundets mest sårbare. Gennem en farlig cocktail af karisma, psykologisk terror og kynisk økonomisk vinding skabte Bunting og hans medskyldige en forkvaklet virkelighed, hvor drab blev en grotesk form for selvtægt og indtægtskilde. Snowtown-mordene står som et brutalt vidnesbyrd om mørket i menneskesindet og de sprækker i samfundet, hvor ondskab kan slå rod.
Adelaides forstæder: Buntings had og Vlassakis rekruttering
Forbrydelsernes rødder fandtes dog ikke i selve Snowtown, men i Adelaides nordlige forstæder. Her begyndte John Bunting, en mand med en fortid præget af omsorgssvigt og misbrug, at samle en gruppe omkring sig. Bunting, der besad en manipulerende karisma, udtrykte et voldsomt had til pædofile – en erklæret motivation, der hurtigt ekspanderede til at inkludere enhver, han stemplede som 'uønsket'. Dette had var ofte præget af ekstrem vold. I 1992 mødte han Elizabeth Harvey. Hendes søn, James Vlassakis, skulle senere blive både et offer for Buntings manipulation og en central medskyldig i rækken af mord.
Det første offer: Clinton Trezise myrdet af Bunting og Wagner
Det første kendte mord fandt sted i august 1992, da Clinton Trezise forsvandt. Trezise, der havde en forbindelse til Elizabeth Harveys søster, blev dræbt af Bunting og den nyrekrutterede Robert Wagner i en lejlighed i Salisbury North, en forstad til Adelaide. Hans lig blev fundet to år senere, men forbindelsen til Buntings morderiske gruppe blev først etableret langt senere. Dette drab markerede starten på en systematisk udryddelse af personer, Bunting udpegede som ofre.
Buntings torturkammer: Troy Youdes lidelser og musikken
I de efterfølgende år udviklede John Bunting en rystende metode omkring de mange mord. Ofrene, ofte bekendte eller endda familiemedlemmer – hvilket peger på elementer af familiemord inden for den bredere seriemordskontekst – blev lokket i fælder gennem udspekuleret psykologisk manipulation. Grov tortur blev en fast del af processen. Troy Youde, en halvbror til James Vlassakis, blev i 1998 udsat for ekstrem tortur i Buntings daværende hjem i Murray Bridge. Under den timelange mishandling insisterede Bunting på at lytte til albummet *Throwing Copper* af Live. Torturmetoderne var brutale og omfattede brug af værktøj og elektriske stød, hvilket understreger den sadistiske vold.
Fra selvtægt til socialt bedrageri: Buntings profit fra ofre
Udover Buntings pseudomoralske begrundelser for disse mord, udviklede drabene sig til en kynisk økonomisk virksomhed. Gruppens medlemmer, herunder John Bunting, stjal systematisk ofrenes identiteter for at fortsætte med at hæve sociale ydelser og pensioner – en form for groft socialt bedrageri – længe efter deres død. Mark Haydon, en af de senere dømte, tillod, at hans skur blev brugt som midlertidigt opbevaringssted for flere lig, før de blev flyttet til bankbunkeren i Snowtown. Et rystende eksempel på den økonomiske motivation var drabet på Fred Brooks. Den 18-årige mand med intellektuelle handicap blev lokket til Buntings hjem, udsat for tortur for at 'tilstå' opdigtede overgreb, myrdet, hvorefter Bunting hævede hans handicappension i over seks måneder.
Opdagelsen: Fra savnet til massegrav i Snowtown bankbunker
Den omfattende politiefterforskning, der skulle optrevle John Buntings netværk, tog for alvor fart i 1999. Det skete, da Elizabeth Haydon, Mark Haydons kone, blev meldt savnet. Spor førte politiet til Snowtown, hvor fundet af en bil knyttet til Haydons adresse ledte dem direkte til den berygtede bankbunker. Her fandt de otte tønder med lig. En betjent beskrev åbningen af den første tønde som et 'grotesk puslespil' af menneskelige rester. En sideløbende efterforskning ved Buntings tidligere bopæl i Salisbury North afslørede yderligere to lig, Thomas Trevilyan og Raymond Davies, begravet under et regnvandskar. De var blevet myrdet i 1997. Avanceret jordradar-teknologi, oprindeligt udviklet til minerydning, spillede en afgørende rolle i at lokalisere disse skjulte grave.
Retssagen der chokerede Australierne: Bunting og vlossakis
Retssagen mod John Bunting og Robert Wagner begyndte i 2002 og blev den længste og mest komplekse i South Australias retshistorie. Den strakte sig over næsten et år og afdækkede grusomheder, der chokerede nationen. Anklagerne omfattede oprindeligt 12 mord, men Bunting blev dømt for 11 og Wagner for 10 på grund af den komplekse bevisførelse. Under retssagen kom rystende vidneudsagn frem, herunder detaljer om, at Bunting og Wagner havde praktiseret kannibalisme på deres sidste offer i bankbunkeren. James Vlassakis, der selv deltog i fire mord, blev et afgørende kronvidne. Hans detaljerede beskrivelser af de brutale torturmetoder var essentielle for domfældelserne. Vlassakis' egen historie, som inkluderede seksuelt misbrug begået af Bunting, understregede den intense psykologiske manipulation og kontrol, som Bunting, der udviste tydelige træk af psykopati, udøvede over sine medskyldige og ofre.
Arven efter mord: Filmen Snowtown og byens kamp mod stigma
Snowtown-mordene har efterladt et dybt og varigt ar i australsk kultur og bevidsthed. Filmen *Snowtown* fra 2011 (også kendt som *The Snowtown Murders*) skildrede med rå realisme de psykologiske dynamikker og det trøstesløse miljø, der fostrede disse forfærdelige forbrydelser begået af seriemorderen John Bunting og hans kumpaner. Filmen, der anvendte lokale, ikke-professionelle skuespillere og blev optaget på de faktiske gerningssteder i South Australia, tvang publikum til at konfrontere sagens brutale virkelighed. Byen Snowtown selv har kæmpet med sit omdømme. Selvom den primært tjente som opbevaringssted for flere af de myrdedes lig, er bynavnet blevet uløseligt forbundet med disse grusomme seriemord. En debat om at ændre byens navn for at undslippe stigmatiseringen, der har påvirket både lokalsamfund og økonomi, har bølget frem og tilbage, senest i 2024.
Prøveløsladelser genåbner sårene: Haydon og Vlassakis' bedrift
I 2024 og 2025 er Snowtown-sagen igen kommet i offentlighedens søgelys på grund af ansøgninger om prøveløsladelse fra nogle af de dømte. Mark Haydon, dømt for medvirken til at skjule lig, blev løsladt i april 2024 efter 25 års fængsel, hvilket skabte stor forargelse blandt ofrenes pårørende. James Vlassakis, fængslet siden 1999 for sin rolle i flere mord, har ansøgt om prøveløsladelse med virkning fra 2025. Dette har genantændt debatten om, hvad en livstidsdom reelt indebærer i sager af denne kaliber. Hovedmændene John Bunting og Robert Wagner blev idømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse, hvilket fortsat afføder en kompleks juridisk og moralsk diskussion om strafudmåling og rehabilitering i sager om seriemord.
John Buntings psyke: Psykopati, okkultisme og mordarv
John Buntings personlighed og metoder er fortsat genstand for intens interesse hos kriminologer. Hans uhyggelige evne til manipulation og til at rekruttere andre, inklusive sin stedsøn James Vlassakis, til aktivt at deltage i de brutale mord, peger på en sjælden og ekstremt farlig form for psykopati kombineret med en perverteret karisma. Retten i South Australia beskrev ham som Australiens farligste mand. En mindre kendt, men dybt foruroligende detalje, er Buntings mulige fascination af okkultisme; han opbevarede angiveligt tandudstyr og knogler fra ofrene som trofæer – en praksis, der blander hans pseudomoralske retfærdiggørelser med åbenlys sadistisk nydelse og kontrol. Snowtown-mordene, også kendt som 'bodies in barrels murders', står som en skræmmende påmindelse om sårbarhederne i både samfundet og den menneskelige psyke. Disse sårbarheder, fra huller i sociale systemer, der muliggjorde økonomisk udnyttelse af ofrenes identiteter, til den potentielle apati i et lokalsamfund, kan tillade et sådant ekstremt mørke, manifesteret gennem tortur og vold, at trives.
Kilder:
Vil du have flere rystende beretninger om seriemordere og komplekse efterforskninger? Følg KrimiNyt og dyk ned i de mørkeste sager.