Fem Sodder-børn forsvandt sporløst juleaften 1945
Juleaften 1945 blev skæbnesvanger for Sodder-familien, da fem af deres børn sporløst forsvandt efter en voldsom brand raserede deres hjem i Fayetteville, West Virginia. Hvad der skulle have været en aften fyldt med juleglæde for George og Jennie Sodder og deres ti børn, udviklede sig til et livslangt mareridt – en uopklaret sag dybt forankret i lokalsamfundet, som den dag i dag trodser enhver forklaring. Omkring klokken 01:30 om natten vågnede Jennie Sodder til lugten af røg. Flammerne åd sig hurtigt gennem familiens træhus, og i den desperate og kaotiske evakuering lykkedes det kun George, Jennie og fem af deres børn at komme i sikkerhed. Tilbage i det brændende inferno var 14-årige Maurice, 12-årige Martha, 9-årige Louis Sodder, 8-årige Jennie og 5-årige Betty Sodder. Da branden endelig var slukket, og kun en forkullet ruin stod tilbage, fandt redningsfolk chokerende nok intet spor af børnenes jordiske rester – ingen knogler, intet, udover et par mønter og en ordbog.
Sabotage og brandchefens rolle: blev sandheden skjult?
De mystiske omstændigheder omkring den tragiske brand startede allerede, mens flammerne rasede. På trods af infernoet fortsatte julelysene ifølge familien med at lyse. George Sodder opdagede, at familiens to lastbiler, essentielle for en eventuel redningsaktion, ikke ville starte, som om motorerne var blevet saboteret. Stigen, der normalt stod ved huset, var på mystisk vis forsvundet. Telefonlinjerne ind til huset var skåret over, og kort før branden havde Jennie Sodder modtaget et bizart telefonopkald fra en ukendt kvinde, der spurgte efter en person, familien ikke kendte, efterfulgt af uhyggelig latter. Den lokale brandchef, F.J. Morris, erklærede hurtigt, at ingen menneskekroppe kunne have overlevet en så intens brand. Denne påstand er dog senere blevet anfægtet af brandeksperter, der påpeger, at en brand i et træhus sjældent når temperaturer høje nok til fuldstændigt at tilintetgøre menneskelige knogler. Mistanken om F.J. Morris' mulige involvering eller forsøg på at dække over noget, måske endda en grad af korruption, blev forstærket, da en privatdetektiv afslørede, at brandchefen havde begravet en dynamitkasse indeholdende okselever fra brandstedet – angiveligt i et forsøg på at få det til at ligne et fund af et menneskeligt hjerte.
Trusler mod George Sodder: tydede sporene på bortførelse?
Sporene i sagen om de forsvundne Sodder-børn pegede hurtigt i en retning, der antydede mere end blot en tragisk ulykke. Tre måneder før den fatale brand var George Sodder, en italiensk immigrant kendt for sin åbenmundede kritik af Mussolini, blevet truet af en forsikringssælger med fascistiske sympatier. Sælgeren havde advaret om, at Sodders hus ville 'gå op i røg' og hans børn ville 'blive ødelagt', muligvis som en form for hævn for hans politiske holdninger. Foruroligende nok var netop denne mand en del af den jury, som efterfølgende konkluderede, at branden var en ulykke, hvilket rejser spørgsmål om mulig korruption. Ydermere rapporterede et øjenvidne at have set fem børn stige ind i en sort limousine nær Sodder-hjemmet, mens branden stadig hærgede. I den nyfaldne sne omkring brandtomten fandtes ingen andre fodspor end dem fra familien selv, hvilket yderligere bestyrkede mistanken om, at børnene ikke omkom i flammerne, men måske var blevet bortført.
Forældrenes søgen: det berømte skilt og 1968-postkortet
For George og Jennie Sodder blev resten af livet en ubarmhjertig og hjerteskærende jagt på sandheden om deres forsvundne børn. De investerede deres formue i privat efterforskning og rejste på tværs af USA for at forfølge ethvert potentielt spor. Familien opsatte et berømt skilt langs hovedvejen i West Virginia med billeder af de fem børn og en indtrængende bøn om oplysninger, ledsaget af løftet: ”Vi accepterer kun sandheden – uanset hvor smertefuld den er”. Et af de mest omtalte spor kom i 1968, da familien modtog et anonymt postkort, stemplet i West Virginia, med et fotografi af en ung mand, der bar en slående lighed med deres søn Louis Sodder som voksen, inklusive en karakteristisk arvelig hagekløft. George Sodder rejste også til New York efter at have set et skolebillede af en pige, han var overbevist om var hans datter Betty Sodder, men pigens formodede adoptivforældre nægtede at tale med ham. Indtil sin død fastholdt Jennie Sodder håbet; på sit dødsleje hviskede hun til sin overlevende datter, Sylvia Sodder: ”De lever. Find dem.”
78 år senere: barnebarnets jagt og konspirationsteorier
Selvom det sidste overlevende Sodder-barn nu er gået bort, fortsætter jagten på svar ufortrødent hos den næste generation. George og Jennies barnebarn, Jennie Henthorn, har påtaget sig opgaven med at systematisere familiens omfattende arkiv, arbejde for at få foretaget DNA-prøver af potentielle slægtninge og dykke dybere ned i denne historiske og uopklarede sag. Hun nærer et håb om, at moderne teknologi endelig kan kaste lys over det mere end 78 år gamle mysterium. På trods af at FBI under ledelse af J. Edgar Hoover i sin tid afviste at efterforske sagen om de forsvundne børn, lever de centrale spørgsmål videre og nærer diverse konspirationsteorier: Var branden og børnenes forsvinden en brutal hævn fra George Sodders politiske modstandere, et ekstremt udtryk for vold? Blev børnene bortført, måske i forbindelse med organiseret kriminalitet eller endda menneskehandel? Eller omkom de simpelthen i panik i den omkringliggende skov efter at være flygtet fra flammerne? I 2022 undersøgte frivillige den gamle brandtomt i Fayetteville med metaldetektorer, men fundene af en rusten nøglering og en knivspids gav ingen definitive svar. I dag står et mindesmærke med fem hvide kors på stedet, hvor Sodder-familiens hjem engang lå – et tavst vidnesbyrd om den tragiske juleaftensbrand, der slukkede lyset for fem børn og efterlod en familie og et helt lokalsamfund i West Virginia i et uforløst mørke.
Kilder:
Uopklarede mysterier og glemte forbrydelser fascinerer dig? Følg KrimiNyt og dyk ned i flere gådefulde sager fra fortiden.