12. sep 1906: Mathiesen myrdet ved røveri på stationen
Den 12. september 1906 blev et brutalt mord begået på stationsmester Johan Peter Christian Mathiesen. Han blev fundet dræbt på sit kontor på Bramminge Station, et gerningssted der vidnede om et voldsomt røveri: et åbent pengeskab, tomme pengeskuffer og manglende kufferter fra godsperronen. Drabet på den respekterede stationsmester rystede den lille stationsby i Danmark og markerede begyndelsen på Stationsmestermordet i Bramminge, en af landets mest vedholdende og uopklarede kriminalgåder.
Bramminge 1906: Trafikknudepunkt og Mathiesens rolle
Bramminge Station, etableret i 1874, var på tidspunktet for drabet i 1906 blevet et vitalt trafikknudepunkt inden for dansk jernbane. Stationen havde forbindelser til destinationer i både Danmark og Tyskland, og var central for handel samt de hyppige emigranttog mod Amerika. Johan Peter Christian Mathiesen, stationsmester siden 1898, havde tilsyn med disse operationer, hvilket understreger hans centrale rolle for byens 1.394 indbyggere.
Spor fra mordnatten: Råb, spade og telegram
Et centralt vidne, vagtmester Erik Sørensen, som var på Bramminge Station mordnatten, hørte skarpe råb fra Mathiesens kontor klokken 22:17. Da Sørensen nåede frem, fandt han stationsmesteren i en blodpøl, dræbt med en jernspade fundet på gerningsstedet. Et åbent pengeskab pegede klart på røveri som motiv. Der var stjålet mange penge – omkring 12.437 kroner, svarende til ca. 3,2 millioner kroner i dag. En blodig håndaftegning på væggen tydede på en flugtrute mod godsperronen, hvorfra kufferter var stjålet. Aftenens tidslinje viste, at Johan Peter Christian Mathiesen kl. 18:30 modtog et mystisk chiffreret telegram, hvis indhold forbliver en gåde. Kl. 22:05, kort før drabet, så nattogets fyrmester en ukendt mand løbe mod godsområdet, hvilket yderligere styrkede teorien om et planlagt røveri.
Labyrint: Spor, mistænkte og uopklaret mord
Den efterfølgende efterforskning af Stationsmestermordet i Bramminge var omfattende og blev ledet af kriminalkommissær Henrik Møller fra Esbjerg. Man tilkaldte endda kriminaltekniker Otto Wagner fra Tyskland for assistance. Spor, herunder en blodig hammer fundet nær en båd ved Bramming Å, og den senere identifikation af den stjålne fragtbåd "Søridderen" i Varde Havn, gav håb. Trods disse spor og flere mistænkte – blandt andre en kendt jernbanetyv, Mathiesens ekskæreste (flygtet til Argentina), og en tysk jernbanekonsulent med indsigt i Bramminge Stations sikkerhed – førte efterforskningen aldrig til et gennembrud i denne historisk komplekse uopklarede sag.
Tragediens spor: Familiefate og sikkerhed på jernbanen
Tragedien efterlod dybe ar. Johan Peter Christian Mathiesens enke, Marie Mathiesen, led et nervesammenbrud, og deres 12-årige søn, Niels Mathiesen, udviklede en dyster fascination af døden, hvilket senere førte til en retssag og dom for brandstiftelse. Dette uopklarede mord fik også nationale konsekvenser for sikkerheden på dansk jernbane: alle danske stationsmestre fik bevæbnede vagter frem til 1910, en direkte følge af Stationsmestermordet i Bramminge.
Teorier: Røveri, familiefejde og spionage
Gennem årene er der opstået mange teorier om mordet i Bramminge. En fremtrædende teori peger på et professionelt røveri, potentielt med intern hjælp fra togbetjent Jens Kjeldsen, hvis lig senere drev i land ved Rømø. Andre teorier har fokuseret på en mulig familiefejde, hvor Mathiesens bror, Christian Mathiesen, som arvede ejendomme, blev undersøgt – dog uden at beviser for reel familievold eller medvirken dukkede op. En mere vedholdende og spekulativ teori forbinder Stationsmestermordet i Bramminge med spionage, især grundet det uforklarlige chiffrerede telegram og den samtidige tyske flådeoprustning, der involverede Tyskland.
Nye spor: Ur, "skinnerne" og militærtegninger
Mysteriet om Stationsmestermordet i Bramminge fik ny næring i 1936. I en afdød fotografs ejendele fandt man en kapsel med Johan Peter Christian Mathiesens ur samt et udkast til et brev, der kryptisk hentydede til en opdagelse om "skinnerne" på jernbanen. Et endnu mere opsigtsvækkende fund blev gjort i 1971 under nedrivningen af den gamle Bramminge Station: en skjult mappe med tegninger af militære transportruter, dateret september 1906. Dette historiske mord i Bramminge forbliver en uløst gåde og et tragisk, men fængslende, kapitel i dansk kriminalhistorie. Hemmelighederne bag dette uopklarede drab synes stadig begravet dybt, måske endda under selve jernbanens spor.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere uopklarede danske kriminalgåder? Følg KrimiNyt og gå ikke glip af den næste gribende sag.