The Boston Strangler: 13 mord og DeSalvos rolle
Mellem 1962 og 1964 blev Boston ramt af en bølge af rædsel, da en seriemorder, senere kendt som The Boston Strangler, voldtog og brutalt myrdede 13 kvinder i deres egne hjem i Massachusetts. Selvom Albert DeSalvo tilstod samtlige forbrydelser, og afgørende DNA-bevis mange år senere knyttede ham til det sidste offer, Mary Sullivan, kaster mysteriet omkring denne højprofil sag stadig lange skygger i kriminalhistorien. Tvivl om DeSalvos fulde tilståelse og nyere efterforskning peger på, at flere gerningsmænd muligvis var involveret, hvilket gør Boston Strangler-sagen til en af de mest komplekse og omdiskuterede – i hvert fald delvist – uopklarede sager.
Mordbølgens start: Anna Slesers død og Bureau
Det hele startede den 14. juni 1962, da den 55-årige Anna Slesers blev fundet voldtaget og myrdet ved kvælning med sit eget bælte i sin lejlighed i Boston. Hendes død blev den uhyggelige optakt til en række seriemord, der sendte chokbølger gennem byen. I de følgende måneder blev yderligere seks ældre kvinder, i alderen 65 til 85 år, dræbt under lignende omstændigheder. Et tragisk tilfælde var den 85-årige Mary Mullen, der døde af et hjerteanfald under overfaldet. Politiet i Massachusetts stod magtesløse; der var sjældent tegn på indbrud, hvilket tydede på, at ofrene selv lukkede morderen ind. Panikken voksede, og i januar 1964 oprettede Massachusetts' justitsminister, Edward Brooke, en specialenhed, "Strangler Bureau", dedikeret til at koordinere den intense efterforskning.
Frygtens navn: Medier og 'The Boston Strangler'
Medierne, især det journalistiske arbejde udført af Loretta McLaughlin og Jean Cole fra avisen *Boston Record American*, spillede en afgørende rolle. Deres artikelserie var den første til at koble mordene sammen og gav gerningsmanden det berygtede navn: "The Boston Strangler". Dette øgede presset på politiet markant, men forstærkede samtidig frygten i Boston. I den desperate jagt på spor blev utraditionelle metoder også anvendt, herunder brugen af parapsykologen Peter Hurkos og hypnose. Man undersøgte også tidlige retsmedicinske spor, selvom DNA-analyse som vi kender den i dag, endnu ikke var en etableret metode.
DeSalvos chok-tilståelse: Bailey og sandheden
Et muligt vendepunkt kom i oktober 1964. Den 33-årige Albert DeSalvo, en familiefar med en forhistorie præget af indbrud og seksuelle overgreb, blev anholdt for et overfald. Under afhøringerne begyndte DeSalvo chokerende nok at tilstå alle 13 Boston Strangler-mord. Hans cellekammerat, George Nassar, alarmerede sin advokat, den senere kendte forsvarsadvokat F. Lee Bailey. Bailey blev central, da han fremlagde DeSalvos tilståelse, der ifølge advokaten indeholdt detaljer fra gerningsstederne, som kun morderen kunne kende – herunder et "Godt Nytår"-kort efterladt ved Mary Sullivan, det sidste offer for The Boston Strangler.
Dom uden beviser: DeSalvos retssag og Strangler
På trods af Albert DeSalvos detaljerede tilståelser manglede politiet imidlertid afgørende fysiske beviser, der bandt ham til alle tretten mordscener. Retssagen i 1967 fokuserede derfor på tidligere voldtægter, hvilket resulterede i en livstidsdom til DeSalvo. Under selve retssagen opførte han sig dramatisk og tegnede gerningsstederne. Kritikere såede dog fortsat tvivl: Var DeSalvo virkelig den eneste gerningsmand bag The Boston Strangler? Ofrenes profiler varierede – fra unge kvinder til ældre enker – og mordmetoderne spændte vidt, fra kvælning til de 22 knivstik, der dræbte den 23-årige Beverly Samans, eller dødsfald forårsaget af hjerteanfald. Disse uoverensstemmelser fik eksperter til at overveje teorier om flere gerningsmænd eller kopimord, hvilket bidrog til mystikken omkring denne delvist uopklarede sag.
DNA 2013: DeSalvo knyttet til Sullivan – hvad med 12?
Boston Strangler-sagen tog en dramatisk vending i 2013, da Boston Politi genåbnede efterforskningen med moderne DNA-teknologi. Analyse af retsmedicinsk materiale fra Mary Sullivans lig afslørede et Y-kromosom, der matchede DNA fra Albert DeSalvos nevø. En efterfølgende opgravning af DeSalvos lig muliggjorde en direkte DNA-sammenligning, der med 99,9% sikkerhed knyttede DeSalvo til mordet på Mary Sullivan. Dette banebrydende DNA-bevis var et gennembrud og bekræftede DeSalvos skyld i dette ene drab. Det løste dog ikke fuldstændigt gåden om de øvrige tolv mord. Selvom DeSalvo nu var definitivt forbundet til ét offer, efterlod de mange variationer i de andre sager stadig spørgsmålet åbent: Kunne andre gerningsmænd have opereret under "The Boston Strangler"-navnet, hvilket gør dele af sagen til en fortsat uopklaret sag?
Bag monstret: DeSalvos fortid og skæbne i fængsel
Et kig på Albert DeSalvos baggrund afslører en hård opvækst i Chelsea, Massachusetts, præget af en voldelig far. Hans kriminelle løbebane begyndte tidligt med svindel, hvor han udgav sig for at være modelagent – en periode, der gav ham øgenavnet "Measuring Man". Psykiatriske evalueringer tegnede et billede af en mand med stærke træk af psykopati; han blev beskrevet som manipulerende og narcissistisk med et sygeligt begær efter berømmelse, en trang til at blive en kendis. Dette understreges af, at han efter sin tilståelse af Boston Strangler-mordene, i fængslet fremstillede halskæder, han kynisk kaldte "chokers". Albert DeSalvo blev selv myrdet under et fængselsopgør i 1973.
Arven efter Strangler: Gåde og kriminalteknik
Denne højprofil sag om The Boston Strangler har siden inspireret adskillige bøger og film. Den vedvarende debat om de mange uløste aspekter af Boston Strangler-sagen understreger de enorme udfordringer ved efterforskning af komplekse seriemordsager, især uden adgang til moderne retsmedicinske værktøjer og DNA-teknologi. Boston Strangler-sagen er i dag en central case study inden for kriminalteknik. Den tjener som en stærk påmindelse om vigtigheden af at være kritisk over for tilståelser, der ikke understøttes af solide beviser. Selvom DNA-bevis endegyldigt knyttede Albert DeSalvo til ét af drabene, forbliver de øvrige tolv mord på mange måder en uopklaret sag, et mørkt og usikkert kapitel i amerikansk kriminalhistorie.
Kilder:
Interesseret i flere uopklarede mysterier og seriemordere? Følg KrimiNyt for dybdegående analyser af virkelighedens forbrydelser.