Jan 1998: Ulovlig ransagning startede korruptionssag
En kold januaraften i 1998 gennemførte fem betjente fra Toronto Police Services' centrale narkotikaenhed en ransagning af en lejlighed på Eglinton Avenue East. Uden den nødvendige dommerkendelse gennemsøgte de boligen og beslaglagde kontanter og narko – en handling, der blev startskuddet til Canadas hidtil største politikorruptionssag og rystede tilliden til landets retssystem. Hændelsen på Eglinton Avenue East afdækkede et dybtgående, systemisk problem inden for politiets narkoafdeling i Toronto.
Team 3 og Schertzer: Tyveri, vold og $120k forsvundet
I årene op til den omfattende korruptionssag opererede enheden, kendt som Team 3 og anført af den erfarne John Schertzer, under en uofficiel politik, hvor resultater ofte vejede tungere end lovoverholdelse. Selvom Team 3 kunne fremvise imponerende statistikker for beslaglæggelser af narko, begyndte alvorlige anklager at dukke op. Adskillige mistænkte narkohandlere, heriblandt Christopher Quigley, anklagede betjentene fra Team 3 for misbrug i form af vold, tyveri og falsk anholdelse. Den mest opsigtsvækkende klage kom i april 1999, da advokaten Edward Sapiano på vegne af sine klienter beskyldte Team 3 for systematisk at stjæle kontanter og narkotika under ransagninger, ofte fra personer mistænkt for tilknytning til organiseret bandekriminalitet. Interne dokumenter bekræftede, at betjentene rutinemæssigt undlod at dokumentere beslaglagte kontantbeløb, hvilket åbnede for potentielt bedrageri. En intern undersøgelse fra 1998 afslørede eksempelvis, at 120.000 canadiske dollars forsvandt fra en sikkerhedsboks under en ransagning uden videoovervågning.
Politichef Fantino: Specialenhed, men begrænset indsats
Da Julian Fantino i 2000 overtog posten som politichef for Toronto Police Service, stod han over for en kritisk situation. Han nedsatte en Special Task Force, ledet af RCMP-superintendent John Neily, til at undersøge de alvorlige anklager om korruption. Samtidig begrænsede Fantino imidlertid undersøgelsens omfang. Interne notater afslørede senere, at politichefen i 2003 beordrede stop for yderligere økonomiske revisioner af de mistænkte betjente, hvilket effektivt forhindrede en dybere granskning af mulig korruption og bedrageri. Julian Fantinos offentlige udtalelse om, at der blot var tale om "nogle dårlige æbler", stod i skarp kontrast til John Neilys konklusion om dybtliggende institutionelle problemer inden for den centrale narkoenhed.
Retssagen 2012: Schertzer sigtet for 40 forbrydelser
Efter en omfattende seksårig efterforskning blev John Schertzer og hans teammedlemmer – Steven Correia, Joseph Miched, Raymond Pollard og Nebojsa Maodus – i 2004 sigtet for i alt 40 forbrydelser. Anklagerne omfattede misbrug af borgerrettigheder, underslæb og afgivelse af falsk forklaring. Den længe ventede retssag, der endelig begyndte i 2012, afdækkede rystende praksisser inden for Torontos politi. Det kom frem, at betjentene benyttede en uofficiel konto, en såkaldt "fink fund", til at hvidvaske stjålne penge fra narkobeslaglæggelser, hvilket udgør en form for bedrageri. Desuden blev falske rapporter systematisk anvendt til at dække over ulovlige ransagninger. Vidneudsagn fra kolleger tegnede et billede af en kultur præget af frygt og en stiltiende aftale om tavshedspligt omkring den udbredte korruption.
Juni 2012: Skyldig men 45 dages husarrest udløser vrede
I juni 2012 kendte en jury alle fem betjente skyldige i at have forhindret retfærdighedens gang (obstruction of justice) ved at forfalske officielle rapporter, og tre af dem – John Schertzer, Steven Correia og Joseph Miched – blev yderligere dømt for mened (perjury). Dommen – blot 45 dages husarrest – udløste landsdækkende indignation i Canada. Retten begrundede den opsigtsvækkende milde straf med de "katastrofale" personlige konsekvenser, de anklagede betjente havde lidt under den usædvanligt lange, 15-årige sagsbehandling. Denne dom i en så omfattende sag om politikorruption rejste alvorlige spørgsmål om ansvarlighed for lovens håndhævere, og for mange, herunder ofrene for politiets misbrug, føltes udfaldet som et svigt af retssystemet, grænsende til et justismord.
Reformer: Kropskameraer men ingen erstatning for ofre
Den omfattende korruptionsskandale tvang Toronto Police Service til at implementere gennemgribende reformer for at genopbygge offentlighedens tillid. Tiltagene inkluderede oprettelsen af en uafhængig klageinstans, Civilian Review and Complaints Commission, i 2004, implementering af kropskameraer (bodycams) for frontline-betjente fra 2006, og en revideret politiuddannelse med skærpet fokus på etik og ansvarlighed. Som senere sager desværre har vist, er udfordringerne med at opretholde integriteten inden for politiet dog ikke forsvundet. Sager som konstabel Richard Seniors involvering i narkosmugling i 2021, betjenten Boris Borissovs tyverier i 2024, og en opsigtsvækkende kokainbeslaglæggelse med forbindelser til et internationalt narkokartel i 2025, understreger, at kampen mod korruption og organiseret kriminalitets potentielle indflydelse på politistyrken fortsat er en realitet i Canada. For de direkte involverede i den oprindelige skandale havde sagen store personlige omkostninger; familier oplevede ødelagte karrierer og personlige tragedier, mens ofre som Christopher Quigley, der var udsat for falsk anmeldelse og misbrug fra politiets side, ofte ikke modtog erstatning og stod tilbage med varige ar på deres tillid til retssystemet.
Skandalens arv: Demokrati truet, øget borgerkontrol
Den såkaldte Toronto Police Corruption Scandal står i dag som en kulturel milepæl i canadisk retshistorie, en rystende fortælling om korruption i hjertet af retssystemet. Selvom reformer har styrket ansvarligheden, vidner de fortsatte udfordringer om, at systemiske problemer med korruption kan være dybt rodfæstede. Sagens sande arv ligger måske i den fornyede offentlige bevidsthed – en permanent skepsis mod magtmisbrug, der tvinger politistyrker til at operere under øget samfundsmæssig kontrol og transparens (transparency). Som forsvarsadvokat Julian Falconer rammende udtrykte det under den opsigtsvækkende retssag: Når lovens vogtere bryder loven, er det ikke blot en forbrydelse, men et angreb på demokratiets sjæl. Toronto-sagen om politikorruption og narkorelateret kriminalitet tjener dermed både som en alvorlig advarsel og en påmindelse om den vedvarende nødvendighed af integritet og ansvarlighed inden for retshåndhævelse i Canada og globalt, især i den komplekse kamp mod narko og organiseret kriminalitet.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere komplekse sager om korruption og retssystemets skyggesider? Følg KrimiNyt og få de mest rystende historier direkte i dit feed.