2015: Whistleblower afslører Toshibas milliarder svindel
I foråret 2015 rystede en anonym whistleblowers email den japanske virksomhedsverden. Toshiba, et industrikonglomerat med 140 års stolt historie, befandt sig pludselig i epicentret for en af de mest omfattende regnskabsskandaler i Japans nyere historie. Gennem syv år havde virksomheden systematisk forfalsket sit regnskab og oppustet profitter med over 1,2 milliarder dollars. Dette omfattende bedrageri, en klar form for økonomisk kriminalitet, førte til topchefers fald, massive bøder og et dybt ar på den japanske erhvervskulturs omdømme.
SESC starter undersøgelse af Toshibas regnskaber (2014)
Optakten til denne højprofil sag begyndte i december 2014. Japans finanstilsyn, Securities and Exchange Surveillance Commission (SESC), modtog en anonym anmeldelse om uregelmæssigheder i regnskabsføringen hos Toshibas infrastrukturafdeling. Den alarmerende whistleblower-rapport fremhævede især problematisk anvendelse af "percentage-of-completion"-metoden, en kompleks regnskabsteknik for langvarige projekter. Da SESC i januar 2015 konfronterede Toshibas ledelse med disse alvorlige anklager, igangsatte virksomheden en intern undersøgelse. Det stod dog hurtigt klart for de interne revisorer, at problemerne med regnskabsmanipulation var langt mere vidtrækkende.
Panel afslører bedrageri og korruption i Toshibas ledelse
I april 2015 eskalerede situationen, og Toshibas bestyrelse overdrog efterforskningen til et uafhængigt panel af eksterne advokater og revisorer. Gennem tre intensive måneder afhørte panelet over 200 medarbejdere og granskede et bjerg af interne e-mails og dokumenter. Deres undersøgelse afdækkede en dybt forankret og institutionaliseret kultur af systematisk bedrageri, der involverede flere lag af ledelsen og pegede på alvorlig korruption i toppen af selskabet.
2015-rapport: CEO'er og frygtens kultur i Toshiba
Den uafhængige komités rapport på 90 sider, offentliggjort den 20. juli 2015, afslørede en brutal virksomhedskultur præget af frygt og blind lydighed over for ledelsen. Rapporten pegede på, at tre på hinanden følgende CEO'er – Atsutoshi Nishida (2005-2009), Norio Sasaki (2009-2013) og Hisao Tanaka (2013-2015) – havde indført et system kendt som "The Challenge". Systemet pressede urealistiske profitmål ned gennem organisationen, hvilket skabte et enormt pres på divisionschefer for at levere. En anonym Toshiba-leder beskrev klimaet som en krigszone, hvor "kreativ bogføring" ofte var den eneste udvej for at nå de stramme kvartalsmål, der typisk blev udstukket med kort varsel.
Den menneskelige pris for kreativ regnskabsføring afsløret
Metoderne til regnskabsmanipulation var varierede: I PC- og halvlederafdelingerne justerede ledere lagerbeholdninger for at dække over tab, mens infrastrukturafdelingen bevidst forsinkede registreringen af udgifter. Divisionen for Visual Products gik endda så vidt som til at bogføre forventet fremtidig indtjening som aktuel omsætning – et klart eksempel på økonomisk kriminalitet. Den menneskelige pris for denne frygtbaserede ledelse var høj. Flere mellemledere rapporterede om psykosomatiske lidelser som hjertebanken og søvnløshed, og en divisionsleder indrømmede at have overvejet selvmord på grund af det umenneskelige pres.
CEO Tanakas tilbagetræden efter aktiekollaps i 2015
Den 21. juli 2015, dagen efter rapportens offentliggørelse, trådte CEO Hisao Tanaka frem foran pressen i Tokyos fashionable Ginza-distrikt. I en scene transmitteret live på nationalt tv bukkede han dybt og erkendte, at denne regnskabsskandale var den største skade på Toshibas omdømme i selskabets 140-årige historie. Tanaka og syv andre topdirektører annoncerede derefter deres afgang. Reaktionerne på aktiemarkedet var øjeblikkelige og brutale: Toshibas aktieværdi faldt med 24% på en uge, svarende til et tab på 8 milliarder dollars, hvilket understregede alvoren af denne finansielle skandale.
Rekordbøde til Toshiba og straf til Ernst & Young (2015)
Men Toshibas problemer var langt fra ovre. I december 2015 idømte Japans finanstilsyn selskabet en rekordbøde på 7,37 milliarder yen (omkring 60 millioner dollars) for det omfattende regnskabsbedrageri. Revisionsfirmaet Ernst & Young ShinNihon fik også en bøde på 2,1 milliarder yen for sin manglende evne til at opdage den årelange svindel. Samtidig nedgraderede det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor's Toshibas kreditværdighed til såkaldt "junk status", hvilket markant forringede virksomhedens muligheder for at skaffe kapital.
Kulturproblem: Ineffektive whistleblower-ordninger hos Toshiba
Analysen af, hvordan en gigant som Toshiba, med en formel "tre-udvalgs" styringsstruktur – ofte anset som et forbillede for god corporate governance – kunne muliggøre så omfattende svindel, afslørede flere dybereliggende problemer. Den traditionelle japanske "nemawashi"-kultur, hvor underordnede sjældent udfordrer deres ledere, bidrog til et ekkokammer, hvor urealistiske profitmål ikke blev kritiseret. Ledelsens intense fokus på at overgå konkurrenterne i kvartalsregnskaberne skabte en "vind for enhver pris"-mentalitet. Hertil kom, at virksomhedens whistleblower-ordninger var ineffektive; på trods af formelle kanaler afholdt frygten for repressalier medarbejdere fra at rapportere den økonomiske kriminalitet tidligere.
CEO Muromachi fjerner "The Challenge" og reformerer
Efter afsløringen af den omfattende regnskabsskandale iværksatte Toshiba en række dybtgående reformer. Den nye administrerende direktør, Masashi Muromachi, afskaffede det berygtede "The Challenge"-system og introducerede en mere gennemsigtig budgetproces. For at styrke den interne kontrol og etik etablerede virksomheden desuden et nyt, anonymt whistleblower-system, der gav medarbejdere direkte adgang til bestyrelsens revisionsudvalg.
Høj pris for genrejsning: Frasalg af kronjuveler i Toshiba
Genopretningen af Toshiba havde dog store omkostninger. I 2016 blev Toshibas profitable medicinalenhed solgt til Canon, og senere blev hjemmeelektronikdivisionen afhændet til Hisense. Det mest symbolske frasalg var dog salget af Toshiba Medical Systems til KKR & Co. for 5,3 milliarder dollars i 2018, hvilket afsluttede Toshibas 70-årige engagement inden for medicinsk teknologi. Disse salg var nødvendige for at dække tabene fra den årelange regnskabsmanipulation.
Efterdønninger: Shinzo Abes reformer og kulturændringsbehov
Toshiba-skandalen fungerede som en katalysator for bredere reformer af corporate governance i Japan. I 2015 introducerede daværende premierminister Shinzo Abe en ny virksomhedskodeks, der stillede krav om øget uafhængighed i bestyrelser og styrkede aktionærernes rettigheder. Eksperter som Alicia Ogawa fra Columbia Business School understregede dog, at Toshiba-sagen viste, at strukturelle ændringer alene ikke er nok; en fundamental ændring i virksomhedskulturen og etikken er afgørende for at undgå lignende tilfælde af økonomisk kriminalitet.
Toshiba afnoteres fra Tokyo-børsen (december 2023)
For Toshiba selv blev 2023 en bitter milepæl. Efter flere fejlslagne strategiske tiltag og yderligere tab, især i kernekraftdivisionen, blev virksomheden i december 2023 afnoteret fra børsen i Tokyo efter 74 år som børsnoteret selskab. Mange analytikere peger på, at denne nedtur er en direkte konsekvens af de syv års systematiske regnskabsmanipulation, der ødelagde både Toshibas kerneforretning og den afgørende tillid fra markedet.
Arven fra Toshiba: Advarsel om profit, korruption og etik
I dag tjener Toshiba-skandalen som en skarp påmindelse om, hvordan kortsigtet profitjagt og korruption i ledelsen kan ødelægge selv de mest anerkendte virksomheder. Denne højprofil sag om bedrageri understreger med al tydelighed, at bæredygtig succes bygger på en kultur gennemsyret af åbenhed og etisk ansvarlighed – ikke på kreativ regnskabsføring og frygtbaseret ledelse. Den journalistiske dækning af sagen har bidraget til en større bevidsthed om vigtigheden af transparens i regnskaber.
Kilder:
Vil du dykke dybere ned i sager om økonomisk kriminalitet og virksomhedsskandaler? Følg KrimiNyt og bliv opdateret på virkelighedens mørkeste kapitler.