11. april 1934: chok i Sankt Bavo-katedralen, panel væk
Klokken var lidt over syv om morgenen den 11. april 1934, da degnen låste hoveddørene til Sankt Bavo-katedralen i Gent op. Den kolde forårsluft strømmede ind, men et chokerende syn mødte ham: Det venstre nedre panel fra den uvurderlige Genteraltertavle var borte. Det næsten 150 kg tunge egetræspanel, forestillende "De Retfærdige Dommere" og "Sankt Johannes Døberen", var omhyggeligt fjernet. På den tomme plads lå en besked på fransk: "Taget fra Tyskland ved Versailles-traktaten." Dette var starten på en af historiens mest gådefulde kunsttyverier, et uopklaret mysterium der, selv ni årtier senere, fortsat fascinerer. Historien om det stjålne panel – ofte betegnet som verdens mest eftersøgte maleri – er en forbløffende fortælling om intriger i kirken, kryptiske breve og en døende mands sidste, afslørende ord.
Vidne i Gent: to mænd forlader katedralen med panel
I Sankt Bavo-katedralens dybe skygger havde en skikkelse formentlig ventet, fra aftensangens klokker til den sidste kirkegænger var gået. Med handskebeklædt hånd skilte tyven metodisk panelet fra rammen med en skruetrækker – en gerning, der krævede både præcision og råstyrke. En lokal borger i Gent vidnede senere om at have set to mænd forlade katedralen med et panel, indpakket i sort voksdug.
Afpresseren D.U.A.: én mio. franc og 13 breve til biskop
Tyvens første brev med krav om løsesum landede tyve dage senere på biskop Honoré Jozef Coppieters' skrivebord i Gent. Det maskinskrevne brev forlangte én million belgiske franc for de to stjålne paneler. Som et tegn på god vilje lovede afpresseren at returnere "Sankt Johannes Døberen"-panelet. Med rystende hænder fandt biskoppen, via en vedlagt togstationsbillet, den øverste del af dette panel i en kuffert på Bruxelles Nord Station. Myndighederne i Belgien indledte herefter et nervepirrende spil med den anonyme afpresser, der underskrev sig D.U.A. og kommunikerede gennem i alt 13 kryptiske breve.
Arsène Goedertier: hovedmistænkt med kryptisk besked (1934)
Men bag kulisserne udspillede sig en parallel tragedie. Den 57-årige børsmægler Arsène Goedertier fra Wetteren, en from katolik og respekteret lokalpolitiker, begyndte at vise tegn på alvorlig hjertebelastning. Den 25. november 1934 kollapsede Arsène Goedertier under et politisk møde. Hans sidste ord, hvisket til advokat Georges de Vos, ændrede sagens karakter for altid: "Kun jeg kender stedet... se i skrivebordsskuffen..." I skuffen fandt politiet kulstofkopier af alle 13 breve med krav om løsesum, samt et uafsendt brev, der afslørede: "Det ligger et sted, hvor hverken jeg eller andre kan tage det uden at vække offentlighedens opmærksomhed." Politiet stod nu over for en gåde: Hvordan kunne den svagtseende, overvægtige mand have udført et så fysisk krævende kunsttyveri? Og hvorfor efterlod han tre millioner franc – en betydelig sum penge – i sin bankboks, mens han afpressede kirken for en mindre sum?
Goedertiers nøgle: Sankt Bavo-teori om kirke-konspiration
Efterforskningen afdækkede et komplekst net af religiøse og finansielle intriger. Arsène Goedertier, der havde administreret kirkens obligationer, kæmpede for at redde en katolsk bank fra kollaps under den økonomiske krise. Mange konspirationsteorier peger på, at kunsttyveriet var en desperat handling for at skaffe penge til bankens redning. Mysteriet om "De Retfærdige Dommere" tætnedes, da nøglen fra Goedertiers lomme viste sig at passe til sakristiets dør i Sankt Bavo-katedralen. Dette affødte spekulationer om en mulig intern konspirationsteori med deltagelse af folk fra selve kirken.
Nazisternes eftersøgning: Hitlers okkulte og kunstjagt (1942)
Under Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Belgien tog sagen en uhyggelig drejning. I 1942 ankom en Sonderstab Bildende Kunst-enhed, under ledelse af Hitlers personlige kunstekspert Kajetan Mühlmann, til Gent. Denne organisation, central i nazismens plyndring af kunst, gennemsøgte Sankt Bavo-katedralens krypt og vægge med metaldetektorer og arkitektoniske tegninger. Ifølge øjenvidner benyttede nazisterne sig endda af mediumer i et okkult forsøg på at finde det stjålne panel fra Genteraltertavlen. Intet hjalp – maleriet forblev forsvundet.
Uopklaret i årtier: teorier om hemmeligheder og søgeresultater
Gennem årene har utallige konspirationsteorier og spekulationer floreret omkring dette uopklarede mysterium. En teori postulerer, at "De Retfærdige Dommere" er gemt under Jef Van der Vekens replika fra 1945 – et mesterligt håndværk, hvor et skjult element først blev opdaget af eksperter mange år senere. Andre har forgæves ledt i udtørrede vandløb under Sankt Bavo-katedralen i Gent. I 2019 gennemsøgte en gruppe pensionerede betjente Kalandeberg-pladsen med gravemaskiner, men fandt kun en rusten stige. Den måske mest vedholdende teori stammer fra historikeren Paul De Ridder. Han hævder, at panelet blev overdraget til en katolsk eliteslægt som sikkerhed for tab under bankkrisen, og insisterer på, at det berømte maleri stadig eksisterer og er blevet restaureret flere gange.
Dobbelt tyveri? Versailles-traktaten og Goedertiers ironi
I et kuriøst historisk twist afslører arkiverne, at panelet teknisk set blev stjålet to gange. Under Første Verdenskrig havde Tyskland plyndret Genteraltertavlen som krigsbytte, men blev tvunget til at returnere den via Versailles-traktatens artikel 247. Arsène Goedertiers første brev med krav om løsesum refererede netop til denne klausul, hvilket tilføjede en ironisk dimension af national identitet og kunstens ofte brutale historie til dette berømte kunsttyveri.
Uopklaret i Gent: moderne teknologi, panel kan være i byen
Det fysiske fravær af "De Retfærdige Dommere" udgør et metaforisk tomrum for borgerne i Gent, for hvem panelet fra Genteraltertavlen symboliserer byens sjæl. Den aktuelle status for denne uopklarede sag er lige så uigennemskuelig som Arsène Goedertiers sidste, kryptiske brev. En dedikeret efterforsker ved Gents politi overvåger stadig sagen, og moderne teknologi som ground-penetrating radar har gjort Sankt Bavo-katedralen til et af Europas mest gennemsøgte sakrale rum. Alligevel fastholder mange lokale i Belgien, at panelet aldrig forlod Gent, men er skjult i en kælder eller måske endda indmuret.
Uløst mysterium? Goedertiers handling og tyverifascination
I en verden, hvor kunsttyveri ofte motiveres af penge, fremstår denne uopklarede sag som en monumental absurditet. Arsène Goedertier efterlod ingen arvinger, kirken i Gent betalte aldrig den krævede løsesum, og panelet "De Retfærdige Dommere" har ingen dokumenteret markedsværdi i traditionel forstand. Måske er det sande mysterie ikke, hvor maleriet befinder sig, men hvorfor dette specifikke kunsttyveri fortsat fængsler vores kollektive fantasi. Det forbliver et vidnesbyrd om, at nogle mysterier måske ikke er bestemt til at blive løst, men snarere eksisterer for at udfordre os og minde os om, at fortidens skygger kan kaste lange spor ind i nutiden.
Kilder:
Vil du have flere fortællinger om gådefulde forbrydelser og historiens største mysterier? Følg KrimiNyt og gå ikke glip af næste sag.