Ursula Herrmann: Bayersk kidnapning, Mazurek og gåden
En lille trææske, delvist begravet i den tætte løvskov i Weingarten Skov, myndighederne undersøger stedet, hvor Ursula Herrmann blev fundet, en uhyggelig påmindelse om kidnapningssagen fra 1981.
Sag

Ursula Herrmann: Bayersk kidnapning, Mazurek og gåden

I 1981 blev den 10-årige Ursula Herrmann kidnappet og begravet levende i en kasse. Sagen er kendt for den kontroversielle retssag og domfældelse af Werner Mazurek, samt de efterfølgende juridiske tvister om bevisførelsen.

SSusanne Sperling
6 min read
0 views

Fakta Box

Forbrydelsens Dato15. september 1981
Offerets IdentitetUrsula Herrmann, 10 år
Primært GerningsstedWeingartenskoven, Bayern

Ursula Herrmanns skæbnesvangre cykeltur: Forsvundet og død

Den 15. september 1981 forsvandt den 10-årige Ursula Herrmann under en kort cykeltur fra sin kusine til hjemmet i Eching am Ammersee, Bayern. Hun forlod kusinens hjem omkring klokken 18 den tirsdag aften for den blot ti minutter lange tur gennem skoven på sin røde cykel, men nåede aldrig frem. Hendes forsvinden blev starten på en af Tysklands mest rystende og omdiskuterede kriminalsager – en sag om kidnapning, der endte tragisk, da Ursula Herrmann få uger senere blev fundet død, begravet levende i en specialbygget kasse i en nærliggende skov.

Panik i Eching: Herrmann-familiens mareridt og eftersøgning

Familien Herrmann levede et roligt liv i den lille bayerske landsby Eching am Ammersee, hvor faren Josef arbejdede som maskinmester, og moren Maria passede hjemmet og parrets tre børn. Området var anset for trygt, og børn som Ursula bevægede sig frit mellem venner og familie. Panikken brød ud, da Ursulas kusine ringede til forældrene klokken 18.15 for at høre, om pigen var kommet sikkert hjem, og svaret var nej. En omfattende eftersøgning blev straks sat i gang, og klokken 22 samme aften fandt lokalt politi hendes cykel ved skovstien. Den var omhyggeligt placeret med styret vendt mod vejen – en detalje, der senere blev tolket som en mulig markering fra gerningsmændene. Trods en massiv indsats fra over 1.000 frivillige og politifolk i de følgende dage, forblev Ursula Herrmann sporløst forsvundet.

Kidnappernes spor: Opkald, løsepengebrev og fund i skoven

To dage efter hendes forsvinden, den 17. september 1981, modtog familien det første af fire mystiske telefonopkald. En forvrænget mandsstemme afspillede blot jinglen fra radiokanalen Bayern 3. Den 20. september ankom et løsepengebrev, sammensat af udklippede bogstaver fra aviser og underskrevet med initialerne "S.G.". Kravet var en løsesum på 2 millioner D-Mark. Brevet indeholdt bizarre og detaljerede instruktioner til en pengeoverdragelse, som dog aldrig blev realiseret. Den uhyggelige stilhed varede indtil den 2. oktober 1981, da politiets systematiske eftersøgninger førte dem dybt ind i Weingartenskoven. Her gjorde de det grusomme fund: Ursulas lig lå i en håndbygget trækasse, begravet i jorden.

Inden i kassen: Dødsårsag, planlægning og mistanken mod Mazurek

Kassen, der målte 139x72x60 cm, var en makaber konstruktion – et uhyggeligt vidnesbyrd om det planlagte fangeskab. Den indeholdt en elektrisk lysinstallation, madvarer, tegneserier og endda en læsestolpe, hvilket indikerede en koldblodigt planlagt forbrydelse. Obduktionen afslørede den hjerteskærende sandhed: Ursula Herrmann var død af kvælning mindre end en time efter, hun var blevet placeret i kassen. De improviserede ventilationsrør var utilstrækkelige til at sikre iltforsyningen. Efterforskningen pegede tidligt i retning af en lokal mand, den 31-årige Werner Mazurek. Han boede tæt på Herrmann-familien og var kendt for at have økonomiske problemer. Hans alibi for aftenen – at han havde spillet brætspillet "Risk" med sin kone og venner – vaklede under politiets nærmere undersøgelser.

Efterforskning stoppede: Pfaffingers tilståelse og båndoptageren

Et potentielt gennembrud syntes at komme i januar 1982, da en bekendt af Werner Mazurek, Klaus Pfaffinger, indrømmede at have hjulpet med at grave hullet til kassen. Pfaffinger trak dog senere sin tilståelse tilbage, men hans detaljerede beskrivelse af stedet passede uhyggeligt præcist med politiets fund i Weingartenskoven. Sagen gik ikke desto mindre i stå, og der skulle gå 25 år, før ny teknologi bragte den tilbage i fokus. I 2007 genoptog politiet efterforskningen. Selvom dna bevis fra kassen ikke gav et match med Mazurek, førte en gammel Grundig båndoptager, beslaglagt hos ham, til dét, anklagemyndigheden anså som et afgørende bevis. Retsakustiske eksperter konkluderede, at de unikke klik-lyde fra netop denne båndoptager matchede lyde, der kunne høres i baggrunden på de mystiske løsepengeopkald fra 1981.

Augsburg-retssagen: Livstidsdom til Mazurek og båndoptageren

Denne tekniske analyse, kombineret med Werner Mazureks påviste økonomiske motiv, hans interesse for politiradioer og hans usikre alibi, udgjorde kernen i anklageskriftet, da sagen endelig kom for retten i Augsburg i 2009. Den efterfølgende retssag mod Werner Mazurek og hans kone Irmgard blev intenst fulgt af medierne. Over 20 bind bevismateriale, hovedsageligt bestående af indicier, blev fremlagt som bevis. Dommerne lagde vægt på Mazureks tekniske snilde, hans gæld og en bemærkning, han angiveligt havde fremsat om sagens forældelsesfrist. Den 25. marts 2010 blev Werner Mazurek idømt fængsel på livstid for kidnapning med døden til følge, mens hans kone blev frifundet. Dommen var dog fra starten stærkt kontroversiel, og flere eksperter, herunder Ursula Herrmanns egen bror, Michael Herrmann, såede tvivl om pålideligheden af båndoptagerbeviset – et centralt indiciebevis.

Michael Herrmanns kamp: Søgsmål mod Mazurek og beviser afvist

Michael Herrmann nægtede dog at lade sagen ligge. I 2013 anlagde han et civilt søgsmål mod den dømte Werner Mazurek i et vedholdende forsøg på at få sandheden om sin søsters død frem. Under denne proces, der løb fra 2016 til 2018 ved retten i Augsburg, præsenterede han nye beviser. Disse inkluderede grafologiske analyser, der antydede, at løsepengebrevet var skrevet af en person med en højere uddannelse, hvilket ikke passede på Mazurek, der kun havde en grundskoleuddannelse. Gennemgang af gamle politirapporter afslørede desuden potentielle uregelmæssigheder i håndteringen af tidligere beviser. Retten afviste dog at genåbne straffesagen, men tilkendte Michael Herrmann 7.000 euro i erstatning for de psykiske mén, den tragiske sag havde påført ham.

Mazurek løsladt (2023): Uskyldspåstande og uopklarede spor

Werner Mazurek opnåede frigivelse og blev prøveløsladt i juni 2023 efter at have afsonet 13 år af sin livstidsdom. Han har hele tiden fastholdt sin uskyld og udtalte i et sjældent interview i 2019, at han følte sig ofret i en politisk proces, og at sandheden om Ursula Herrmanns død stadig var begravet. Sideløbende har private efterforskere og kritikere peget på uafklarede spor – elementer der bidrager til tvivlen om, hvorvidt sagen reelt kan betragtes som fuldt opklaret, på trods af domfældelsen. Disse spor inkluderer en mystisk hvid varevogn set nær gerningsstedet og uidentificerede dna-spor fundet på kassen. Sagen om Ursula Herrmann kaster fortsat lange skygger i Tyskland. Juridiske eksperter kritiserer den oprindelige dom for at bygge for tungt på tekniske indicier, som retsakustik-analysen, frem for håndfaste beviser. Selvom en officiel gennemgang i 2021 konkluderede, at der var sket procedurefejl, men ingen bevidste forsømmelser fra myndighedernes side, er kampen for familien Herrmann ikke ovre. Michael Herrmann har gentagne gange erklæret, at han vil fortsætte sin søgen efter svar, indtil alle aspekter af hans søsters tragiske skæbne – hendes kidnapning og kvælning – er fuldt belyst.

Kilder:

Rystet over Ursula Herrmanns skæbne? Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om kidnapning, uopklarede mysterier og kontroversielle domme.

S

Susanne Sperling

Admin

Redaktør

Share this post: