Syvårige Vedrana forsvundet: Bosniens mørkeste sager begynder
En isnende kulde greb Sarajevo en januareftermiddag i 1971, og en uforklarlig uhygge lagde sig over byens gader. Vinteren var usædvanligt streng, og den normale livlighed i de gamle ottomanske kvarterer, hvor børn ellers legede frit, føltes fjern. Denne dag blev markeret af en grusomhed, der rystede byens fundament og efterlod et varigt ar. Syvårige Vedrana forsvandt på vej hjem fra skole, og de følgende 48 timer udviklede sig til en af Bosnien-Hercegovinas mest chokerende kriminalsager i det 20. århundrede – et mord der endnu kaster skygger.
De første 48 timer: Skolevej til fundet af blodigt tørklæde
Vedrana forlod sin skole i Marijin Dvor-kvarteret i Sarajevo klokken 15:47 den 18. januar 1971, ifølge vidneudsagn fra hendes klassekammerater. Hendes rute hjem gennem Bravadžiluk-passet, en smal sti omgivet af høje stenmure, tog normalt kun 12 minutter. Da klokken passerede 16:20, og Vedrana stadig manglede, alarmerede hendes mor, Zlata, myndighederne. Politiets indledende efterforskning fokuserede på nærliggende vandløb og brønde, af frygt for en drukneulykke. Sent samme aften, kl. 21:43, tog sagen en uhyggelig drejning. En håndværker, Enver Kovačević, et vigtigt vidne i sagens begyndelse, fandt et blodigt tørklæde med Vedranas initialer ved en forladt cisterne under Gazi Husrev-beg moskeens østfløj.
Massiv eftersøgning: Vedrana fundet død i Vraca-kulkælder
Fundet udløste en massiv politiaktion i Sarajevo, der hurtigt voksede til over 200 frivillige og 50 professionelle eftersøgningsfolk. Efter 37 timers intens søgen gjorde hundefører Hamid Salihović et forfærdeligt fund kl. 04:12 den 20. januar. I en nedlagt kulkælder under en garage i Vraca-kvarteret fandt han liget af den lille pige, Vedrana.
Obduktionens rædsler: Dr. Čengic afslører 14 knivstik
Den efterfølgende obduktion afslørede den fulde brutalitet bag Vedranas mord. Eksperter i retsmedicin, anført af dr. Esad Čengic, konstaterede 14 knivstik, primært omkring hals og bryst, udført med en serbisk militærkniv (M1942). Dr. Čengic bemærkede fraværet af seksuelle overgreb og konkluderede, at dette brutale barnemord var udført med ekstremt raseri. Sagen om det voldsomme knivstikkeri udløste en hidtil uset pressekampagne, med daglige fotorapporter i avisen Oslobođenje, hvilket understreger den rolle journalistik spillede. Politiet modtog over 2.300 tips, men efterforskningen stod i stampe.
Gennembruddet: Stolevićs anholdelse og chokerende tilståelse
Efterforskningen af Vedranas mord stod i stampe indtil 22. februar, hvor den 19-årige Miodrag Stolević blev anholdt. Stolević var kendt som lokal ungdomskriminel. Under ransagningen af hans lejlighed på Bakijasokak 17 i Sarajevo fandt politiet en blodplettet trøje, hvis blodtype matchede Vedranas. Den chokerende tilståelse kom den 24. februar kl. 03:15. Miodrag Stolević brød sammen og forklarede detaljeret om drabet. Han fortalte, at han så Vedrana gå alene, havde kniven i lommen, og kun ville skræmme hende, men hun skreg. Han beskrev også, hvordan han slæbte liget gennem underjordiske kanaler, en rute bekræftet af spor efter blod og stof.
Dramatisk vending: Stolevićs selvmord og sidste ord til mor
Mens retsapparatet forberedte en retssag der ville have vakt stor opsigt i Bosnien-Hercegovina, tog sagen endnu en dramatisk drejning. Miodrag Stolević begik selvmord i sin celle den 1. marts. En vagt fandt ham hængt kl. 06:15. I cellen lå et selvmordsbrev skrevet på et avisklip fra Oslobođenje med overskriften "Barnemorder fanget!". Brevet indeholdt ordene: "Det var ikke meningen – tilgiv mig Zlata." Sagen om det brutale mord på Vedrana blev juridisk afsluttet med Stolevićs selvmord. Selvom gerningsmanden var fundet, forblev det for mange en uopklaret sag på et dybere plan, og drabet på Vedrana efterlod et varigt aftryk på Sarajevo.
"Vedrana-effekten": Hvordan mordet ændrede Sarajevo for altid
Fænomenet "Vedrana-effekten" ændrede permanent Sarajevos sociale dynamik efter dette tragiske barnemord. Forældre indførte udgangsforbud, skoler ansatte vagter, og byrådet etablerede en børnebeskyttelsesenhed. Psykologer rapporterede en markant stigning i børneangst. I dag, over 50 år efter drabet, er Vedranas gravsted på Lion-begravelsespladsen i Sarajevo et erindringssted. Hvert år den 18. januar samles borgere og slipper hvide balloner op – en tavs markering af et mysterium, der trods tilståelsen og gerningsmandens selvmord, stadig kaster en mørk skygge over byens historie i Bosnien-Hercegovina.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager fra virkelighedens mørke sider.