Wells Fargo-skandalen 2016: Salgspres skabte falske konti
Wells Fargo skandalen brød for alvor ud i 2016 og afslørede systematisk bedrageri i stor skala hos en af USA's ældste og tidligere mest respekterede banker. Det kom frem, at bankansatte over næsten to årtier havde oprettet millioner af uautoriserede konti – ofte betegnet som falske konti – uden kundernes viden eller samtykke. Drivkraften bag denne form for økonomisk kriminalitet var et intensivt pres fra bankens ledelse for at nå aggressive salgsmål. Dette inkluderede et uofficielt mål om at sælge gennemsnitligt otte forskellige produkter til hver kunde, en praksis kendt som 'cross-selling'. Presset på medarbejderne var ekstremt; manglende opfyldelse af disse salgsmål kunne resultere i ydmygende møder eller påtvunget, ulønnet weekendarbejde. Dette skabte en arbejdskultur, hvor uetisk adfærd for mange blev en nødvendighed for at overleve professionelt i Wells Fargo.
Kundesvindel 2015: Gebyrer og uautoriserede konti opdaget
Allerede omkring 2015 begyndte konsekvenserne af denne kunde svindel at mærkes. Kunder opdagede uforklarlige gebyrer, modtog uventede debetkort eller fandt ukendte konti på deres kontoudtog. En efterfølgende analyse afslørede, at der var blevet oprettet mindst 1,5 millioner uautoriserede opsparingskonti og over 565.000 kreditkort. Denne praksis påførte kunderne betydelige, unødige omkostninger i form af eksempelvis overtræksrenter og årlige kortgebyrer, hvilket udgjorde et alvorligt tillidsbrud.
Carrie Tolstedts ledelse: Interne advarsler blev ignoreret
Direktør Carrie Tolstedt var ansvarlig for Wells Fargos Community Banking-division fra 2007 til 2016, og hendes ledelsesstil blev senere beskrevet som decideret giftig. Hun implementerede et system med offentlige 'Motivator-rapporter', der udstillede medarbejdernes salgspræstationer og skabte et frygtbaseret miljø, hvor medarbejdere følte, at deres professionelle fremtid afhang af deres salgstal. Interne advarsler og klager fra ansatte om den aggressive salgspraksis blev systematisk ignoreret eller nedtonet. I 2013 modtog bankens risikochef adskillige klager fra filialchefer, men valgte at nedtone problemet og gav vildledende information til tilsynsmyndighederne. Selv da Wells Fargos interne revisor i 2015 opdagede omfattende uregelmæssigheder, blev sagen ikke eskaleret korrekt. Dette peger på en dyb kultur af tavshed og mulig intern korruption med forsøg på at dække over den ulovlige praksis.
Afsløring 2016: Milliardbøder og ansvar til Wells Fargos top
Den omfattende Wells Fargo skandale kom for alvor frem i lyset i september 2016, da flere amerikanske myndigheder, herunder Consumer Financial Protection Bureau og Office of the Comptroller of the Currency, idømte Wells Fargo en fælles bøde på 185 millioner dollars for det udbredte bedrageri. Dette var dog kun begyndelsen på de juridiske konsekvenser. I de følgende år eskalerede sagen; i 2018 indgik banken et forlig på 575 millioner dollars med 50 stater for en række forseelser, herunder uretmæssigt at have opkrævet kunder for bilforsikring, de ikke havde brug for. Kulminationen på de mange retssager og efterfølgende forlig kom i 2020, da Wells Fargo officielt erkendte sig skyldig i at have oprettet over 3,5 millioner falske konti. Banken blev idømt en straf på 3 milliarder dollars af det amerikanske justitsministerium. Den tidligere direktør, Carrie Tolstedt, blev personligt draget til ansvar i 2023, hvor hun accepterede en bøde på 3 millioner dollars i penge og en livsvarig udelukkelse fra banksektoren. I januar 2025 blev yderligere tre tidligere topchefer fra Wells Fargos ledelse idømt bøder på i alt 18,5 millioner dollars.
Kunderne betalte prisen: Tvangsauktioner og mistet kredit
Bag de store bøder og forlig lå en enorm menneskelig omkostning for Wells Fargos kunder. Over 16 millioner konti var berørt af bankens ulovlige praksis og det systematiske bedrageri. Kunder, der uretmæssigt blev pålagt bilforsikringer, oplevede i mindst 20.000 tilfælde at miste deres køretøjer ved tvangsfjernelse. Boligejere blev ramt af ulovlige pantgebyrer, hvilket i nogle tilfælde førte til utilsigtede tvangsauktioner af deres hjem. En skolelærer opdagede så sent som i 2024, at hun var blevet tilmeldt en livsforsikring uden sit samtykke og modtog kun et tilbud om 200 dollars i erstatning. Mange ofre for denne kunde svindel fortalte i medierne om følelsen af at blive behandlet som et nummer, ikke et menneske, og om den hårde kamp for at genopbygge en ødelagt kreditvurdering.
Udskiftning i toppen: Stumpf, Sloan ude – Scharf ny topchef
Som en direkte konsekvens af den omfattende Wells Fargo skandale blev bankens øverste ledelse udskiftet. Daværende CEO John Stumpf trådte tilbage i oktober 2016 efter intense kongreshøringer, hvor bankens praksis blev kraftigt kritiseret. Hans efterfølger, Tim Sloan, formåede ikke at genopbygge den tabte tillid og måtte forlade posten i 2019. I 2020 overtog Charlie Scharf som ny CEO med et løfte om fundamentale ændringer i bankens kultur og fordømte den tidligere ledelses adfærd som forkastelig.
Efterspillet: Federal Reserves pres og dyb tillidskrise
Efterdønningerne af Wells Fargo skandalen mærkes stadig tydeligt i USA. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, opretholder fortsat en aktivgrænse, der begrænser bankens vækst, indtil alle tilsynskrav relateret til bank regulering er opfyldt. Wells Fargo har sidenhen implementeret omfattende reformer, herunder en fuldstændig afskaffelse af individuelle salgsmål for bankansatte og en styrkelse af interne whistleblower-systemer for at forhindre fremtidig økonomisk kriminalitet. Banken har desuden udbetalt over 6 milliarder dollars i erstatning til de berørte kunder. Alligevel er tilliden til Wells Fargo alvorligt skadet. En undersøgelse fra 2025 viste, at kun 38% af amerikanerne stoler på banken, et markant fald fra 72% i 2015, før skandalen for alvor ramte medierne.
Lektioner: Strammere bankregulering og følsom tillid
Wells Fargo-sagen, en af de største finansskandaler i nyere tid, fungerede som en katalysator for bredere regulatoriske ændringer inden for banksektoren i USA. Dette inkluderede indførelsen af nye regler mod aggressive salgskvoter og et strengere tilsyn med bankers cross-selling praksis for at beskytte forbrugerne mod lignende bedrageri. Psykologiske analyser har peget på, hvordan Wells Fargos ledelsesmodel skabte en form for 'ubevidst etisk blindhed' hos medarbejdere, der følte sig presset til uetisk adfærd. Skandalen har efterladt varige ar og tjener som en alvorlig advarsel om farerne ved en kortsigtet profitjagt på bekostning af kundernes velbefindende og tillid. Selvom de fleste store banker nu har implementeret etiske salgsprotokoller, viser fortsatte retssager i branchen, at vejen mod en fuldstændig kulturændring er lang. Wells Fargo-skandalen forbliver en mørk milepæl i finanshistorien, der understreger, at tillid er den mest værdifulde – og mest skrøbelige – valuta i bankverdenen.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om økonomisk kriminalitet og dens menneskelige konsekvenser.