Wirecards kollaps (25. juni 2020): 1,9 mia. euro forsvundet
Den 25. juni 2020 blev den tyske finansverden rystet, da betalingsgiganten Wirecard indgav sin konkursbegæring. Et svimlende hul på 1,9 milliarder euro – svarende til næsten 14 milliarder kroner – blev afsløret, et bevis på fantasital i en af århundredets største sager om regnskabssvindel. Bag de kolde tal gemte sig en fortælling om grådighed, systematisk bedrag og en COO på flugt. Dette er historien om, hvordan Wirecard, et firma der oprindeligt håndterede betalinger for online casinoer og voksensider, voksede til en virksomhed vurderet til 24 milliarder euro, blot for at kollapse som et korthus bygget på løgne og finansiel manipulation.
Fra München 1999 til CEO: Wirecards tidlige år og chefer
Wirecard-sagaen begyndte i en forstad til München i Tyskland i 1999, hvor selskabet blev stiftet. I en æra hvor traditionelle banker var tøvende overfor risikable transaktioner, identificerede grundlæggerne en lovende niche inden for online betalinger. En dramatisk vending indtraf i 2002, da en mystisk indbrudssag tvang virksomheden i insolvens. Østrigeren Paul Bauer-Schlichtegroll, en etableret aktør i branchen, opkøbte det nødlidende Wirecard og fusionerede det med sit eget selskab. Det var her, Markus Braun trådte ind. Den karismatiske østrigske konsulent, med en fortid hos KPMG, blev ansat som CEO og startede transformationen af Wirecard til en anerkendt fintech-pioner. Med sin karakteristiske sorte turtleneck og en fremtoning, der mindede om Steve Jobs, positionerede Braun sig som en visionær teknologileder. Sideløbende blev den unge IT-specialist Jan Marsalek udnævnt til COO.
Med i DAX-indekset 2018 og de første advarsler fra FT
Under ledelse af Markus Braun og Jan Marsalek ekspanderede Wirecard aggressivt. I 2006 opkøbte de en bank i München, hvilket transformerede dem til en fuldservice betalingsvirksomhed. Deres globale ambitioner kulminerede i 2018, da Wirecard blev optaget i DAX-indekset, Tysklands førende aktieindeks, et markant symbol på deres tilsyneladende succes. Advarselslamperne begyndte dog allerede at blinke i 2008. Den tyske aktionærforening rettede kritik mod Wirecards regnskaber, og i 2015 publicerede Financial Times en artikelserie, "House of Wirecard", der afdækkede uregelmæssigheder i selskabets asiatiske operationer i blandt andet Singapore. Wirecards reaktion var at true med retssager og engagere et PR-bureau for at imødegå den negative omtale og beskytte deres omdømme mod anklager om bedrageri.
Jan Marsaleks netværk: Hvidvask fra Wien, fiktive milliarder
Bag facaden orkestrerede COO Jan Marsalek sit eget omfattende netværk af bedrageri. Undersøgelser har afdækket, at Marsalek angiveligt opererede fra et hemmeligt hovedkvarter i Wien, Østrig, belejligt placeret nær den russiske ambassade. Herfra menes han at have koordineret Wirecards mest profitable – og ulovlige – aktiviteter, der involverede hvidvask af penge. Selskabets asiatiske datterselskaber, især i Singapore og Filippinerne, blev centrale i Marsaleks operationer. Via tredjepartsselskaber som Al Alam Solutions i Dubai og PayEasy i Filippinerne fabrikerede Wirecard milliardbeløb gennem fiktive transaktioner. Disse såkaldte "escrow-konti" eksisterede kun på papiret, men var afgørende for kunstigt at oppuste Wirecards indtægter og kontantbeholdning, hvilket vildledte investorer, långivere og revisorer, og udgjorde en klar form for økonomisk kriminalitet og markedsmanipulation.
Dan McCrum afslører (jan 2019): Whistleblower og KPMG-rapport
Den eskalerende Wirecard-skandale tog for alvor fart i januar 2019. Her offentliggjorde Financial Times-journalisten Dan McCrum en række dybdegående afsløringer, baseret på dokumenter fra en whistleblower. Artiklerne dokumenterede, hvordan Wirecards filial i Singapore havde forfalsket kontrakter og opfundet kunder for at skjule det omfattende bedrageri. Overraskende nok reagerede de tyske myndigheder i Tyskland i første omgang ved at efterforske og endda sigte short-selgere og journalister, fremfor at fokusere på Wirecard selv. For at imødegå de alvorlige anklager beordrede Wirecards bestyrelse en særlig revision, udført af KPMG, i oktober 2019. KPMG's rapport kunne imidlertid ikke verificere eksistensen af de omstridte transaktioner og de enorme summer penge. På trods af dette hævdede Wirecard i april 2020 fejlagtigt, at KPMG havde frikendt dem for al kritik – en påstand revisionsfirmaet prompte afviste.
Kollaps (18. juni 2020): EY afslører hul, Braun anholdt
Den 18. juni 2020 kulminerede den finansielle skandale. Revisionsfirmaet EY (Ernst & Young) nægtede at godkende Wirecards årsrapport, da de ikke kunne verificere de famøse 1,9 milliarder euro, der angiveligt stod på konti hos banker i Filippinerne. Wirecards aktiekurs styrtdykkede med 70% på en enkelt dag, og Markus Braun trådte tilbage som CEO. Blot tre dage senere indrømmede selskabet, at de manglende penge formentlig aldrig havde eksisteret. Markus Braun blev anholdt den 22. juni, anklaget for bedrageri og manipulation. Jan Marsalek, derimod, forsvandt sporløst. Efterforskningen tyder på, at Marsalek først flygtede til Hviderusland i en privatjet og derefter videre til Moskva i Rusland, angiveligt under beskyttelse af russiske efterretningstjenester. Den østrigske statsborger har siden levet i eksil, og trods ihærdige bestræbelser fra tyske myndigheder og private efterforskere er hans præcise skjulested fortsat en uopklaret sag.
Efterspil: Aktieejer tab, BaFin-kritik, dom mod Braun
Efter Wirecards konkurs blev der registreret kreditorfordringer på over 15 milliarder euro, hvilket inkluderede massive tab for omkring 50.000 aktionærer. Den tyske finansielle tilsynsmyndighed, BaFin, kom under intens kritik for sin rolle, hvor mange mente, den havde beskyttet Wirecard fremfor at efterforske de tidlige anklager om regnskabssvindel. En parlamentarisk undersøgelse i Tyskland resulterede i strammere regler for revisorfirmaer og et skærpet tilsyn med børsnoterede selskaber. I september 2024 faldt der dom i en af de mange civile retssager mod Wirecards tidligere ledelse. Her blev Markus Braun og to andre eks-direktører dømt til at betale 140 millioner euro i erstatning for uberettigede lån. Den primære strafferetslige retssag mod Braun og hans tidligere kolleger, der omhandler anklager om omfattende bedrageri, underslæb og markedsmanipulation, pågår stadig.
Omkostninger: Jobtab, opsparing tabt, Olaf Scholz reformer
Bag de enorme summer og komplekse finansielle transaktioner i Wirecard-sagen gemmer sig utallige menneskelige tragedier. Omkring 5.000 Wirecard-ansatte mistede deres job, og tusindvis af småsparere så deres pensionsopsparinger og investerede penge forsvinde. Den daværende tyske finansminister, Olaf Scholz, som senere blev Tysklands kansler, blev tvunget til at implementere en omfattende reform af landets finansielle tilsyn som en direkte konsekvens af denne massive skandale. Revisionsbranchen kom ligeledes under skarp kritik; især EY's manglende evne til at opdage den årelange svindel rejste alvorlige spørgsmål om branchens uafhængighed og effektivitet i sager om økonomisk kriminalitet.
Jan Marsalek på flugt: Wagner-forbindelser, nye anklager
Nye foruroligende detaljer om Jan Marsaleks liv på flugt er siden kommet frem. Ifølge forskellige kilder menes den tidligere COO at have samarbejdet med den berygtede Wagner-gruppe i Afrika. Her skulle han have bistået med hvidvask af penge gennem sofistikerede, skjulte betalingsnetværk, hvilket peger på dybere lag af korruption og mulig bestikkelse. Disse påstande kaster et endnu mørkere lys over Wirecard-sagen og indikerer, at den rækker langt ud over simpel regnskabssvindel, og potentielt involverer international korruption og mulige efterretningsoperationer med forbindelser til Rusland.
Arven fra skandalen: Grådighedens konsekvenser, ubesvaret flugt
Wirecard-skandalen står som en chokerende påmindelse om konsekvenserne, når grådighed kombineres med utilstrækkelig regulatorisk kontrol og manglende tilsyn. Sagen udviklede sig som en finansiel krimi, men dens følger var dybt reelle for tusinder. Mens Markus Braun afventer sin endelige dom i Tyskland, og Jan Marsalek fortsat lever i skjul – en uopklaret sag i sig selv – arbejder retssystemet videre med at optrevle trådene i en af det 21. århundredes mest komplekse og vidtrækkende sager om erhvervskriminalitet og bedrageri.
Kilder:
Fascineret af komplekse svindelsager? Følg KrimiNyt for flere dybdegående afsløringer af økonomisk kriminalitet og jagten på gerningsmændene.