Anholdelsen i Freiburg: Starten på kunstsvindelafsløringen
En kølig augustmorgen i 2010 omringede tysk politi villaen i Freiburg, hvor Wolfgang Beltracchi og hans hustru, Helene Beltracchi, intetanende forberedte en middag. Anholdelsen markerede begyndelsen på afsløringen af et af kunsthistoriens mest dristige kunstsvindel-numre. En forbrydelse udført med en sådan sindrighed og teknisk finesse, at den stadig sender chokbølger gennem den internationale kunstverden. Parret havde i årevis levet et luksuriøst liv finansieret af salget af falske mesterværker. Nu stod de over for en højprofil retssag, der ville afdække et årtier langt bedrageri, som havde narret både anerkendte kunsteksperter og velhavende samlere.
Beltracchis kunstneriske opvækst: Talentet bag forfalskninger
Wolfgang Fischer, der senere tog navnet Wolfgang Beltracchi, blev født den 4. februar 1951 i Höxter, Tyskland. Som søn af en kirkemaler og restaurator voksede han op midt i en verden af kunstteknikker og pigmentblandinger. Allerede som 14-årig demonstrerede han sit talent ved at kopiere Salvador Dalí-værker med en præcision, der forbløffede lokale kunsthandlere. I 1970'ernes bohememiljø i München forfinede Wolfgang Beltracchi sin evne til at efterligne forskellige kunststilarter, fra kubisme til ekspressionisme.
Ægteskabet og svindlen: Helenes rolle i bedraget
Et vendepunkt kom i 1988, da han mødte Helene. Hendes karisma og sociale tæft blev afgørende for deres kommende bedrageri. Deres ægteskab i 1993 blev startskuddet til en systematisk og yderst profitabel kunstsvindel-operation. Wolfgang Beltracchis teknik var innovativ: I stedet for direkte kopiering skabte han "tabte værker" – malerier, som berømte kunstnere *kunne* have malet. Helene Beltracchi agerede frontfigur og udgav sig for at være arving til den fiktive "Sammlung Flechtheim". Hun underbyggede bedrageriet med opdigtede historier om, hvordan malerierne angiveligt var blevet reddet fra nazistisk beslaglæggelse. Hjemmet i Freiburg blev omdannet til et avanceret forfalskningsværksted. Her ombyggede Wolfgang Beltracchi en sauna til en specialdesignet tørreovn for sine falske mesterværker, mens Helene Beltracchi skabte falske beviser ved at posere som sin egen bedstemor på manipulerede sort-hvid fotografier med de forfalskede malerier i baggrunden.
Indblik i forfalskningsværkstedet: Pigmenter og patina
Wolfgang Beltracchis sindrige metode til kunstforfalskning hvilede på flere nøgleelementer. Han rekonstruerede historiske pigmenter, ofte ved at genbruge materiale fra gamle, mindre værdifulde malerier. Nye lærreder blev omhyggeligt "ældet" med blandt andet kaffe og cigaretrøg for at skabe en autentisk patina. Hver forfalskning blev understøttet af omhyggeligt konstruerede falske ejerkæder, katalognotater og provenienshistorier. Endelig udnyttede parret en udspekuleret psykologisk taktik ved primært at sigte mod samlere og kunsthandlere, der havde et økonomisk incitament til at tro på værkernes ægthed.
'Rotes Bild mit Pferden': Afsløringen via titanhvidt
Et af deres mest berømte – og profitable – falske mesterværker var "Rotes Bild mit Pferden". Maleriet, der blev præsenteret som et hidtil ukendt værk af Heinrich Campendonk fra 1914, blev i 2005 solgt for €2,88 millioner gennem auktionshuset Kunsthaus Lempertz. Teknisk set var det en imponerende kunstforfalskning, men en fatal detalje fældede dem: Wolfgang Beltracchi havde anvendt titanhvidt, et pigment der først blev kommercielt tilgængeligt i 1921. Denne anakronisme blev afgørende bevis mod dem, da en kemisk analyse i 2008 afslørede uoverensstemmelsen og dermed bedrageriet.
Efterforskning og anholdelse: Politiets jagt i Freiburg
Afsløringen af forfalskningen af Heinrich Campendonk-maleriet udløste en omfattende international efterforskning, hvor Interpol blev involveret. Tysk politi intensiverede overvågningen af Wolfgang Beltracchi, herunder telefonaflytning og observation af parrets villa i Freiburg. Under en razzia i august 2010 blev Wolfgang Beltracchis søn, Manuel, filmet, mens han desperat forsøgte at ødelægge computere indeholdende afgørende beviser for familiens omfattende kunstsvindel. Da Wolfgang Beltracchi og Helene Beltracchi blev anholdt den 27. august 2010, fandt efterforskerne et veritabelt skatkammer af materialer brugt til deres kunstforfalskninger: falske etiketter, kunstigt ældede rammer og historiske pensler – yderligere beviser på deres årelange bedrageri.
Kölner Landgericht mediecirkus: Sagen der rystede kunsteksperter
Den efterfølgende retssag mod Wolfgang Beltracchi og Helene Beltracchi begyndte den 1. september 2011 ved Kölner Landgericht og udviklede sig hurtigt til et medie-cirkus. Denne højprofil sag omfattede i første omgang anklager vedrørende 14 falske mesterværker med en anslået samlet værdi på €34 millioner. Wolfgang Beltracchis selvsikre og ofte elegante fremtoning i retten stod i skarp kontrast til de rystede vidneudsagn fra anerkendte kunsteksperter, der måtte indrømme at være blevet narret. En Max Ernst-ekspert fortalte endda om selvmordsovervejelser efter at have autentificeret et af Beltracchis forfalskede værker, hvilket understreger alvoren af dette omfattende bedrageri i Tyskland.
Dommen: Fængsel, erstatning og 50+ ufundne forfalskninger
Dommen faldt den 27. oktober 2011: Wolfgang Beltracchi blev idømt 6 års fængsel, mens Helene Beltracchi fik 4 år. Parret blev desuden pålagt at betale en erstatning på €16 millioner. Den relativt milde straf skyldtes en aftale, hvor anklagemyndigheden begrænsede sigtelsen til de 14 specifikke falske mesterværker, selvom tysk politi og efterforskere mente, at over 50 kunstforfalskninger fra Beltracchis hånd cirkulerede på det internationale kunstmarked.
Kilder:
Fascineret af geniale forbrydelser og kunstens mørke sider? Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om bedrageri og forfalskning.