Juni 2002: WorldCom indrømmer $11 mia. regnskabsfusk
I juni 2002 rystede en afsløring den finansielle verden, da telekommunikationsgiganten WorldCom indrømmede, at selskabet systematisk havde begået regnskabsmanipulation og opblæst sine aktiver med over 11 milliarder dollars. Denne chokerende skandale, der i omfang overgik den kort forinden afslørede Enron-sag, udløste ikke blot den dengang største konkurs i USA's historie, men tvang også en hel branche til at se kritisk på corporate governance og regnskabstilsyn. WorldCom-skandalen, et eksempel på omfattende økonomisk kriminalitet, er en fortælling om aggressiv vækst, enormt pres og det stille mod, der afslørede et omfattende bedrageri. Dette bedrageri påvirkede tusindvis af medarbejdere og millioner af investorer.
Fra LDDS til WorldCom: Ebbers' opkøbsstrategi (1983-1999)
Det hele begyndte beskedent i 1983 med grundlæggelsen af Long Distance Discount Service (LDDS) i Mississippi af en gruppe forretningsmænd, heriblandt den senere berygtede Bernard J. Ebbers. Under Ebbers' ledelse voksede virksomheden eksplosivt, primært drevet af en ustoppelig opkøbsstrategi. I 1995 skiftede selskabet navn til WorldCom, og to år senere, i 1997, cementerede de deres position med det skelsættende opkøb af MCI Communications for 37 milliarder dollars. Denne fusion skabte USA's næststørste telekommunikationsselskab, kun overgået af AT&T. Ebbers, hvis aggressive ledelsesstil senere kom under skarp kritik, gennemførte over 60 opkøb i 1990'erne. Dette resulterede i et komplekst netværk af datterselskaber og regnskaber. Vækstmaskinen nåede et højdepunkt i 1999 med et mislykket forsøg på at overtage Sprint for 115 milliarder dollars.
Presset stiger: Ebbers og Sullivans regnskabssvindel (1999-2002)
Efter årtusindskiftet ændrede markedsvilkårene sig drastisk. Telekommunikationsbranchen oplevede en kraftig nedgang som følge af overinvesteringer under dotcom-boblen, samtidig med at WorldComs egen gæld svulmede til over 30 milliarder dollars. Aktien, der den 21. juni 1999 havde toppet på 64,50 dollars, var nu i en langsom nedtur, hvilket lagde et enormt pres på Bernard J. Ebbers og den øverste ledelse. For at bremse faldet og opretholde et kunstigt billede af rentabilitet indførte Ebbers og finansdirektør Scott D. Sullivan en yderst aggressiv og ulovlig regnskabspraksis, der udgjorde et massivt bedrageri. En anonym regnskabsmedarbejder beskrev senere situationen med ordene: "Vi kæmpede for at overleve." Fra 1999 til 2002 begyndte de systematisk at flytte driftsomkostninger til kapitalkonti, en direkte overtrædelse af almindeligt accepterede regnskabsprincipper (GAAP). Dette omfattede den massive kapitalisering af linjeomkostninger – betalinger for brug af tredjepartsnetværk – der skulle have været bogført som almindelige udgifter. Alene i 2001 blev over 3,8 milliarder dollars i linjeomkostninger skjult på denne måde, hvilket gav et falsk indtryk af overskud og vildledte investorer.
Whistleblowerne: Cynthia Cooper afslører svindlen (Forår 2002)
Sandheden om den omfattende regnskabsmanipulation kom frem takket være en gruppe modige medarbejdere i WorldComs interne revisionsafdeling, ledet af vicepræsident Cynthia Cooper. I foråret 2002 begyndte Cooper og hendes team, herunder auditor Gene Morse, at dykke ned i mistænkelige transaktioner. De mødte stærk modstand fra den øverste ledelse, heriblandt trusler fra CFO Scott D. Sullivan, der beordrede dem til at stoppe, da de "spildte [deres] tid med disse undersøgelser". Alligevel fortsatte disse whistleblowere deres granskning i al hemmelighed, ofte om natten for at undgå opdagelse. Det afgørende gennembrud skete, da de fandt en uforklaret postering på 500 millioner dollars. Som Cooper senere forklarede, føltes det "som at trække i en løs tråd, der førte til hele sweatrets sammenfald". Deres fortsatte arbejde afslørede den fulde skala af svindlen, hvilket førte til, at de kontaktede den amerikanske børsmyndighed, SEC (Securities and Exchange Commission), i juni 2002.
Korthuset falder: WorldComs konkurs og aktiefald (2002-2005)
Den 25. juni 2002 blev de omfattende regnskabsmanipulationer offentligt indrømmet af WorldCom. Nyheden sendte aktien i frit fald, fra 83 cents til blot 20 cents på en enkelt dag. Mindre end en måned senere, den 21. juli, indgav selskabet konkursbegæring efter Chapter 11-lovgivningen i USA, med en gæld på 41 milliarder dollars – en rekord på det tidspunkt. Denne konkurs medførte enorme tab, estimeret til over 180 milliarder dollars for investorerne, og kostede 30.000 medarbejdere deres job. De efterfølgende retssager i denne højprofilerede sag fangede nationens opmærksomhed. Bernard Ebbers blev i 2005 dømt til 25 års fængsel for bedrageri, konspiration og falske erklæringer. Scott Sullivan, der fungerede som et centralt vidne mod Ebbers, fik en mildere straf på fem år. Ebbers erkendte ved sin domsafsigelse, at hans grådighed havde ført til ødelæggelse for så mange.
Efterspillet: Sarbanes-Oxley og lektioner om ansvar
Chokbølgerne fra WorldCom-skandalen og andre lignende sager om økonomisk kriminalitet førte direkte til vedtagelsen af Sarbanes-Oxley Act i 2002. Denne omfattende lovgivning var designet til at skærpe kravene til finansiel rapportering og øge ledelsens ansvar, og blev bredt anerkendt som et "wake-up call for corporate America". Virksomheden WorldCom genopstod i modificeret form som MCI i 2004, før den i 2006 blev opkøbt af Verizon for 7,6 milliarder dollars. For whistleblowerne, som Cynthia Cooper, var konsekvenserne blandede; hun modtog international anerkendelse for sin integritet, men mistede også sin stilling og måtte genopbygge sit liv. Hendes historie inspirerede dog mange andre til at stå frem mod uretfærdigheder. Bernie Ebbers' fald fra toppen af erhvervslivet til fængslet er et tragisk eksempel på, hvordan personlig grådighed og en besættelse af vækst kan føre til massiv ødelæggelse og udgøre en form for korruption på højeste niveau. Hans egen gæld på 400 millioner dollars til virksomheden, relateret til lån til aktiekøb, illustrerer de perverse incitamenter, der kan opstå i en sådan ledelseskultur. WorldCom-sagen står i dag som en markant påmindelse om vigtigheden af uafhængige bestyrelser, stærk intern kontrol og beskyttelse af dem, der tør sige fra, når etisk ansvarlighed overskygges af ønsket om kortsigtede gevinster og potentiel korruption.
Kilder:
Vil du læse flere historier om økonomisk kriminalitet og de mest ekstreme sager? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste afsløring.