Volkswagen Dieselgate: Milliardtab og snyd afsløret

Author

Susanne Sperling

Date Published

Et anløbent Volkswagen-logo sidder på en forureningsudlednings-testenhed på en biltestfacilitet, hvilket symboliserer Dieselgate-skandalens påvirkning på industrien og miljøet.

EPA afslører Volkswagens emissionsfusk (september 2015)

Den 18. september 2015 rystedes den globale bilindustri, da den amerikanske miljømyndighed EPA afslørede, at giganten Volkswagen systematisk havde manipuleret emissionstests på millioner af dieselbiler verden over ved hjælp af avanceret snydesoftware. Afsløringen udløste prompte en global skandale, kendt som Dieselgate, der blotlagde et omfattende bedrageri med dybtgående konsekvenser for virksomheden, dens kunder og miljøet. Det, der begyndte som en undersøgelse af uoverensstemmelser i emissionstal, eskalerede hurtigt til en af de største kriser i bilindustriens historie – en sag om bevidst og kalkuleret vildledning af myndigheder og forbrugere, der rejste spørgsmål om organiseret økonomisk kriminalitet på højeste niveau.

Mistanke starter: ICCT-test viser høj kvælstofoxid (2013-14)

Mistanken mod Volkswagen opstod allerede i 2013, da den uafhængige organisation ICCT (International Council on Clean Transportation) bestilte en test af dieselbilers reelle udledning hos forskere fra West Virginia University. Ved at montere måleudstyr direkte på udstødningen under almindelig kørsel på vejene i USA, opdagede forskerne, at populære modeller som Volkswagen Jetta og Passat udledte op til 40 gange mere af de giftige kvælstofoxider (NOx) – en væsentlig kilde til luftforurening – end de tilladte grænseværdier tillod. Resultaterne, publiceret i maj 2014, fangede EPA's opmærksomhed og igangsatte den efterforskning, der til sidst fældede Volkswagen. Kernen i bedraget var en såkaldt "defeat device": Et udspekuleret softwareprogram designet til at genkende, hvornår bilen gennemgik en officiel emissionstest i et laboratorium. Under disse kontrollerede forhold aktiverede softwaren bilens fulde emissionskontrolsystemer for at overholde kravene. Men ude på vejen, under normal kørsel, deaktiverede den samme snydesoftware store dele af systemet for at optimere bilens ydeevne og brændstoføkonomi, hvilket resulterede i en mangedobling af den skadelige NOx-udledning.

Pres på VW: Indrømmelse og Winterkorns fald (2015)

Selvom Volkswagen i første omgang afviste resultaterne og forsøgte at forklare uoverensstemmelserne som tekniske fejl, blev presset på bilgiganten markant øget. I august 2015, under en konference i Californien, tog en anonym VW-repræsentant overraskende kontakt til en direktør i EPA og indrømmede uformelt brugen af den ulovlige snydesoftware. Denne chokerende indrømmelse blev officielt bekræftet over for myndighederne i et telefonmøde den 3. september. Da EPA truede med ikke at godkende Volkswagens 2016-modeller til salg i USA, kom den formelle indrømmelse endelig den 22. september 2015. Dagen efter trådte koncernchef Martin Winterkorn – en kendt figur i internationalt erhvervsliv – tilbage, angiveligt chokeret over "uregelmæssigheder af et sådant omfang", men fastholdt samtidig sin personlige uvidenhed om snyderiet. Senere efterforskninger og retssager i både USA og Tyskland afdækkede dog en problematisk virksomhedskultur præget af et enormt pres fra ledelsen, der havde tvunget ingeniører til at implementere den ulovlige software for at møde strenge emissionskrav uden at gå på kompromis med bilernes præstationer.

Skandalen: 11 mio. biler og fatale forureningskonsekvenser

Dieselgate-skandalens omfang var enormt. Globalt var omkring 11 millioner biler fra Volkswagen-koncernen udstyret med snydesoftwaren, heraf næsten en halv million i USA alene. Konsekvenserne rakte langt ud over det rent økonomiske og juridiske. En undersøgelse fra det anerkendte universitet MIT i oktober 2015 estimerede, at de forøgede NOx-udledninger fra de berørte biler alene i USA ville medføre omkring 60 for tidlige dødsfald som følge af luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme forårsaget af den øgede luftforurening. I Europa, hvor andelen af dieselbiler var markant højere, frygtedes de negative sundhedsmæssige konsekvenser at være endnu større, hvilket på tragisk vis understregede den alvorlige menneskelige pris for virksomhedens omfattende bedrageri.

Økonomisk ruin: Bøder, aktiekollaps og VW-lederes fængsling

Den økonomiske nedtur for Volkswagen var brutal. Virksomhedens aktiekurs faldt med 37 procent på kun to dage efter EPA's afsløring. Koncernen måtte i første omgang hensætte over 16 milliarder euro til at dække de forventede omkostninger til bøder, erstatninger til vrede kunder og omfattende tilbagekaldelser – et beløb, der siden er vokset til over 30 milliarder euro globalt. I USA indgik Volkswagen i 2016 et forlig på svimlende 14,7 milliarder dollars, som blandt andet omfattede tilbagekøb af hundredtusindvis af biler. I januar 2017 erklærede Volkswagen sig skyldig i kriminelle anklager i USA relateret til denne økonomiske kriminalitet og accepterede en bøde på 4,3 milliarder dollars, den største nogensinde givet til en bilproducent. Flere ledende medarbejdere blev efterfølgende retsforfulgt for deres rolle i skandalen. Blandt dem var Oliver Schmidt, der var ansvarlig for miljøoverholdelse i USA; han blev i december 2017 idømt syv års fængsel og en personlig bøde. Ingeniøren James Liang, som var med til at udvikle den ulovlige software, blev ligeledes idømt fængsel og afslørede under sin retssag det intense pres, han og kollegerne havde været under fra ledelsen.

Efterspil: Utilstrækkelig opdatering og grøn omstilling

Efterspillet har vist, at Dieselgate-skandalen langt fra sluttede med bøder og tilbagetrækninger. De softwareopdateringer, som Volkswagen tilbød for at rette op på problemet, har vist sig at være utilstrækkelige i mange tilfælde. I 2023 fastslog en tysk domstol, at opdateringerne ikke fjernede de ulovlige såkaldte "termovinduer" – software-funktioner, der stadig tillader deaktivering af emissionskontrolsystemet under bestemte, ofte almindelige, temperaturforhold. Denne dom kan potentielt påvirke op mod 10 millioner biler i EU og tvinge Volkswagen ud i endnu dyrere hardwareudskiftninger, hvilket yderligere puster til den verserende retssag mod koncernen. Skandalen har også accelereret en fundamental ændring i bilindustrien. Myndigheder verden over har strammet emissionskravene og indført mere realistiske testmetoder som RDE (Real Driving Emissions). Samtidig har Dieselgate tvunget Volkswagen til dramatisk at fremskynde sin omstilling mod elektriske køretøjer i et forsøg på at genopbygge den tabte forbrugertillid og sikre sin fremtidige position på markedet.

Dieselgates skygge: Mistillid og skærpet brancheopsyn

Næsten et årti efter den oprindelige afsløring kaster Dieselgate-skandalen stadig lange skygger. Tusindvis af bilejere i Europa afventer fortsat udfaldet af sager om erstatning, og nye undersøgelser af mulig manipulation i andre bilmærker og motortyper truer med at holde sagen i mediernes søgelys. Skandalen står tilbage som et monument over de vidtrækkende konsekvenser af systematisk virksomhedsbedrageri og har permanent ændret både forbrugernes og myndighedernes syn på bilindustriens løfter om grøn teknologi. Mistilliden er dyb, og vejen mod fuld rehabilitering for Volkswagen er stadig lang, mens hele branchen fortsat opererer under skærpet politisk og offentligt opsyn i en tid præget af klimakrise og et ufravigeligt krav om gennemsigtighed og ansvarlig ledelse.

Kilder:

Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om økonomisk kriminalitet, virksomhedsbedrag og konsekvenserne af grådighed.

S

Susanne Sperling

Admin

Redaktør

Share this post:
Volkswagen Dieselgate: Milliardtab og snyd afsløret