Anke

Anke er i dansk ret det ordinære retsmiddel, hvorved en part kan kræve, at en dom eller afgørelse prøves på ny af en overordnet domstol. Formålet med anken kan være at få dommen ændret, ophævet eller hjemvist til fornyet behandling ved den underordnede instans. Anke adskiller sig derved fra kære, der anvendes ved kendelser og beslutninger, ligesom det adskiller sig fra genoptagelse, som forudsætter særlige ekstraordinære omstændigheder.

I straffesager reguleres adgangen til at anke af retsplejelovens regler om anke, og anke af byretssager sker som udgangspunkt til landsretten. Ankefristen er som hovedregel 14 dage regnet fra dommens afsigelse. Både tiltalte og anklagemyndigheden har adgang til at anke en straffedom, og anklagemyndigheden kan anke både til skærpelse og til fordel for tiltalte.

En anke medfører ikke automatisk, at straffuldbyrdelsen udsættes. Den ankende part kan dog anmode om, at dommen ikke fuldbyrdes, mens ankesagen behandles, hvilket domstolen tager stilling til konkret. Landsretten kan ved sin prøvelse stadfæste, ændre eller ophæve byrettens dom, ligesom sagen i visse tilfælde kan hjemvises til fornyet behandling.

Anke til Højesteret kræver som udgangspunkt særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet og forudsætter, at sagen har principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for en prøvelse. Højesteret fungerer derved primært som prejudikatinstans og ikke som almindelig tredje instans i straffesager.