benådning
Benådning er en individuel eftergivelse eller formildelse af en idømt straf, som i Danmark kan bevilges af kongen (statsoverhovedet) med hjemmel i Grundloven.
Benådning er den individuelle ret til at eftergive eller formilde en straf, som en domstol har idømt en person. Begrebet adskiller sig fra frifindelse ved, at skyldspørgsmålet ikke berøres — benådning angår alene straffens gennemførelse eller omfang.
Det retlige grundlag for benådning i Danmark findes i Grundlovens § 24, der fastslår, at kongen kan benåde og give amnesti. I praksis udøves denne beføjelse af regeringen på kongens vegne, og kompetencen er delegeret til Justitsministeriet, som behandler ansøgninger.
Benådning sker altid efter konkret, individuel vurdering og kun i særlige tilfælde. Der er ingen lovbestemt ret til benådning, og en ansøgning herom giver ikke automatisk udsættelse af straffuldbyrdelsen. Typiske hensyn ved vurderingen kan være helbredsmæssige forhold, humanitære omstændigheder eller ekstraordinære forhold i sagen.
Ved benådning bortfalder eller nedsættes selve straffen, men andre retsvirkninger af dommen — eksempelvis erstatningsansvar eller rettighedsfrakendelse — berøres ikke nødvendigvis. Benådning sletter heller ikke den strafferetlige dom som sådan.
Benådning må ikke forveksles med amnesti, der er en generel strafbortfaldelse for en bestemt gruppe lovovertrædelser, modsat benådningens individuelle karakter. Også retten til at give amnesti ligger efter grundlovens § 24 hos kongen.
