Brandstiftelse

Forsætlig ildspåsættelse af fremmed ejendom i dansk ret. Reguleret i straffelovens § 181, stk. 1, med en strafferamme på fængsel indtil 6 år.

Brandstiftelse er den strafbare handling, hvor en person forsætligt sætter ild til fremmed ejendom og derved forvolder ildsvåde. Begrebet dækker den ordinære form for ildspåsættelse og er reguleret i straffelovens § 181, stk. 1, som fastsætter en strafferamme på fængsel indtil 6 år.

Brandstiftelse adskiller sig fra den skærpede brandstiftelse i straffelovens § 180, som finder anvendelse i de alvorligste tilfælde — typisk hvor der foreligger overhængende fare for andres liv, eller hvor gerningspersonen har forsæt til omfattende ødelæggelse. § 181 anvendes således, når forholdet ikke når op på tærsklen for § 180.

Straffelovens § 181 indeholder desuden en skærpet straframme i stk. 3, der finder anvendelse ved særligt skærpende omstændigheder. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor brandstiftelsen er begået under forhold, der indebærer en forhøjet grad af fare eller skade.

Brandstiftelse forudsætter forsæt — gerningspersonen skal altså bevidst have handlet med henblik på at antænde ejendommen. Uagtsomme ildspåsættelser kan falde ind under andre bestemmelser i straffeloven og behandles efter en anden retlig ramme.