catfishing
Digital efterligning ved brug af falsk identitet på nettet. Begrebet dækker over situationer, hvor en person udgiver sig for at være en anden for at skabe en relation baseret på bedrag. I dansk ret reguleres handlingen ikke under ét samlet begreb, men kan rammes af regler om identitetsmisbrug og personlighedskrænkelse.
Catfishing betegner den handling, at en person på internettet opretter en falsk identitet — typisk med andres navn, billeder og personlige oplysninger — med henblik på at narre en eller flere andre personer ind i et forhold præget af tillid, kærlighed eller venskab. Begrebet stammer fra den amerikanske dokumentar 'Catfish' fra 2010 og er siden blevet et udbredt udtryk i kriminalitetsjournalistik og true crime-genren.
I modsætning til traditionel identitetssvindel, der ofte har et rent økonomisk motiv, handler catfishing i de sager, hvor begrebet anvendes i true crime-sammenhæng, primært om psykologisk manipulation. Gerningsmanden konstruerer en vedvarende, fiktiv persona — undertiden i årevis — og opretholder illusionen over for offeret gennem sociale medier, sms-beskeder og andre digitale kanaler. Cari Farver-sagen er et ekstremt eksempel: her anvendte gerningsmanden digital efterligning ikke blot til at bedrage, men som et led i et drabsforløb, hvor ofrets identitet blev videreført for at skjule forbrydelsen.
I dansk ret eksisterer 'catfishing' ikke som en selvstændig strafferetlig betegnelse eller lovkategori. De konkrete handlinger vil dog typigt kunne subsumeres under eksisterende bestemmelser afhængigt af, hvad der faktisk er foregået. Uberettiget brug af en andens navn, billede eller personlige oplysninger kan blandt andet rammes af regler om identitetsmisbrug og personlighedskrænkelse i straffeloven eller databeskyttelseslovgivningen, men den præcise retlige kvalifikation afhænger altid af sagens specifikke omstændigheder.
Det strafferetlige ansvar skærpes, hvis catfishingen udgør et middel til at begå andre lovovertrædelser, eksempelvis trusler, seksuel afpresning (sextortion), stalking eller bedrageri. I sådanne tilfælde er det typisk de afledte forbrydelser, der udgør den primære strafferetlige ramme, snarere end selve den falske identitetsopbygning i sig selv.
Begrebet anvendes på Krimidex som en analytisk og deskriptiv term, der beskriver en specifik modus operandi i digitale kriminalitetssager — ikke som henvisning til en konkret dansk straffebestemmelse.
