child homicide

Child homicide er ikke et selvstændigt strafferetligt begreb i dansk ret, men en beskrivende betegnelse for drab på et barn, der som udgangspunkt behandles efter de almindelige regler om manddrab. Når et barn dræbes, subsumeres forholdet under straffelovens § 237, der definerer manddrab som det at dræbe et andet menneske og fastsætter en strafferamme på fængsel fra 5 år og indtil på livstid. Barnets alder som offer indgår ikke som en selvstændig kvalificerende omstændighed i selve § 237, men kan indgå i den konkrete straffastsættelse, herunder vurderingen af gerningens grovhed og eventuelle skærpende omstændigheder. En særlig undtagelse gælder efter straffelovens § 238, som regulerer det tilfælde, hvor en mor dræber sit eget nyfødte barn under eller umiddelbart efter fødslen. Denne bestemmelse er historisk begrundet i en anerkendelse af, at moderen i denne ekstraordinære situation kan befinde sig i en psykisk og fysisk belastet tilstand, og den indebærer en lavere strafferamme end § 237. I retspraksis og i den kriminologiske og kriminaljournalistiske litteratur bruges begrebet child homicide som et analytisk og deskriptivt udtryk, der samler sager om drab på mindreårige, uanset at sagerne juridisk henføres under de almindelige drabsbestemmelser.