børneofre

Børneofre betegner mindreårige personer, der er forurettede i en straffesag — altså børn der er blevet udsat for en strafbar handling, ikke børn der har begået en. Begrebet er deskriptivt og bruges i juridisk og journalistisk sammenhæng om den rolle, barnet har i sagen: som offer, ikke som gerningsperson.

I dansk strafferet anvendes de juridisk præcise termer 'forurettede' eller 'offer' frem for 'barneoffer' som fast kategori. Der findes ingen enkelt lovbestemmelse, der definerer 'børneofre' som en selvstændig retlig status, men mindreåriges særlige sårbarhed afspejles på tværs af lovgivningen — eksempelvis i strafskærpende hensyn og i reglerne om særlig beskyttelse under efterforskning og retssag.

I sager som Southport-angrebet, hvor tre børn blev dræbt ved et danseværksted, bruges 'børneofre' om de dræbte mindreårige som de primære forurettede. I sager som Roskilde-soveværelsesindtrængeren bruges begrebet om de børn, mod hvem husfredskrænkelsen var rettet, mens de sov. Fælles for begge anvendelser er, at barnet er objekt for den strafbare handling.

Det forhold, at offeret er et barn, kan have betydning for sagens behandling og strafudmålingen. Gerninger rettet mod børn vurderes i mange tilfælde som mere graverende end tilsvarende gerninger mod voksne, fordi børn anses som særligt sårbare og ude af stand til at forsvare sig på samme måde.