Collaboratorer

En kollaboratør er en person der under en fjendtlig besættelse samarbejder med besættelsesmagten på en måde der skader det besatte lands interesser eller befolkning. Under den tyske besættelse af Danmark 1940–1945 bruges begrebet især om danskere der aktivt støttede tyskerne — herunder stikkere, der angav modstandsfolk, jøder og andre til Gestapo eller det tyske politi, samt medløbere der på forskellig vis fremmede besættelsesmagtens formål.

I artikler om drabssager fra besættelsestiden, herunder de såkaldte stikkerlikvideringer, optræder betegnelsen kollaboratør som en overordnet kategori for de ofre og aktører der af modstandsbevægelsen blev anset for at have forbrudt sig mod det danske fællesskab ved dette samarbejde. Stikkerdrabet som fænomen var i vidt omfang en direkte reaktion på kollaboratørers aktiviteter, idet modstandsfolk likviderede personer der ansås for at udgøre en konkret trussel mod modstandsarbejdet.

I dansk straffelovgivning reguleres det strafbare samarbejde med en fjendtlig besættelsesmagt ikke under ét samlet begreb, men gennem en række specifikke bestemmelser. Straffelovens §§ 101, 102, 104 og 105 omhandler henholdsvis bistand til fjenden, samarbejde med fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt samt tilsvarende handlinger, der skader statens forsvarsevne eller interesser. Retsopgøret efter befrielsen blev ført efter straffelovstillægget af 1. juni 1945, der med tilbagevirkende kraft gjorde samarbejde med besættelsesmagten strafbart.

Begrebet 'kollaboratør' er således primært et historisk og beskrivende ord der anvendes i almindelig sprogbrug og i historieskrivningen. Det har ingen selvstændig definition i en enkelt lovbestemmelse, men de handlinger det beskriver, er dækket af straffelovens bestemmelser om landsforræderi og bistand til fjenden. I retsopgøret efter besættelsen blev adskillige danskere dømt efter disse bestemmelser, mens andre aldrig nåede retten — bl.a. fordi de var blevet likvideret under selve besættelsen.