sammensværgelse om mord
En aftale mellem to eller flere personer om at begå drab. Begrebet har ingen selvstændig hjemmel i dansk straffelov, men reguleres gennem reglerne om forsøg og medvirken.
Sammensværgelse om mord betegner i daglig tale en forudgående aftale mellem to eller flere personer om at slå en bestemt person ihjel. I dansk ret findes der imidlertid ikke en særskilt straffebestemmelse med denne betegnelse — begrebet er ikke kodificeret som en selvstændig forbrydelse på samme måde som i eksempelvis angelsaksisk ret, der opererer med 'conspiracy to commit murder'.
Når to eller flere personer i Danmark indgår aftale om at begå drab, vurderes forholdet i stedet efter straffelovens almindelige regler. Selve drabet er reguleret i straffelovens § 237, der fastsætter straf for manddrab. Hvis drabet ikke fuldbyrdes, er den centrale hjemmel straffelovens § 21 om forsøg, der muliggør straf for handlinger, der sigter mod at fremme eller bevirke en forbrydelse, selv om den ikke er fuldt gennemført.
Hvor en person har ydet bistand, givet råd, tilskyndet eller på anden måde medvirket til et planlagt eller udført drab, finder straffelovens § 23 om medvirken anvendelse. Denne bestemmelse medfører, at alle, der har bidraget til den strafbare handling — uanset om de selv har udført selve drabet — kan straffes, om end straffen kan nedsættes afhængigt af medvirkningens art og omfang.
I praksis vil en sammensværgelse om mord i dansk ret således typisk medføre tiltale for forsøg på manddrab og/eller medvirken til manddrab, afhængigt af sagens konkrete omstændigheder og den enkeltes rolle. Det afgørende er ikke selve aftalens indgåelse som en isoleret strafbar handling, men de handlinger der knytter sig til planens realisering.
