datatyveri
Uberettiget adgang til og udtræk af data fra fremmede it-systemer. Bruges i kriminalitets- og mediesprog om hacking og cyberspionage, og er i dansk ret primært reguleret af straffelovens § 263.
Datatyveri betegner den uberettigede kopiering, udtrækning eller overførsel af data fra et it-system, som gerningsmanden ikke har lovlig adgang til. Begrebet er ikke en præcis juridisk term, men en udbredt kortform i kriminalitets- og mediesprog for den type digitale angreb, der kendes fra sager som massehacket mod Equifax og Sony-hacket, hvor store mængder data blev hentet ud af fremmede systemer uden tilladelse.
I modsætning til traditionelt tyveri er der ved datatyveri ikke tale om, at en fysisk genstand fjernes — det er i stedet data, der kopieres eller eksfiltreres, mens originalen typisk forbliver på plads. Det gør begrebet juridisk komplekst, da de klassiske tyveribestemmelser forudsætter en fysisk fratagelse.
I dansk strafferet er den centrale bestemmelse straffelovens § 263, stk. 1, der kriminaliserer uberettiget adgang til andres datasystemer eller data. Det er denne bestemmelse, der typisk finder anvendelse, når nogen bryder sig ind i et it-system og tilgår eller udtrækker oplysninger, vedkommende ikke har ret til.
Ved grovere tilfælde — herunder angreb af særligt systematisk eller organiseret karakter — kan straffelovens § 263, stk. 3, om skærpende omstændigheder bringes i spil. Denne del af bestemmelsen er særlig relevant i sager om statslig cyberspionage eller koordinerede hackerkampagner, som dem der tilskrives Kinas militær eller Nordkorea i de omtalte sager.
Datatyveri i stor skala medfører typisk ikke blot tab af fortrolige oplysninger, men kan have vidtrækkende konsekvenser for både enkeltpersoner, virksomheder og staters sikkerhed — herunder eksponering af persondata, forretningshemmeligheder og klassificerede oplysninger.
